Kunne du tænke dig at bruge en parfumefri low-poo, der kan rense og hydrere håret uden at strippe det – og samtidig pleje og passe på din hovedbund, så den ikke bliver generet og kløende? Da kan du prøve Curly Secrets Sensitive Scalp Shampoo – Fragrance Free, der netop er en mild og allergivenlig low-poo, som ikke indeholder parfume og essentielle olier, men til gengæld ingredienser som aloe vera og solsikkeolie, der vil hjælpe med at fugte og pleje dit hår.
Shampooen er derfor et oplagt valg for dig, der har en lidt sensitiv hovedbund. Det kan også være, du bare gerne vil bruge milde, parfumefrie og ordentlige produkter til dine børn – eller at du af den ene eller anden grund ikke ønsker at bruge parfumerede produkter. Med en low-poo som denne Sensitive Scalp Shampoo har du i hvert fald fundet et mildt og skånsomt produkt til god pleje og rens af håret. Du kan læse mere om parfumefri hårpleje, og hvilke overvejelser man kan gøre sig om det, i blogindlægget her.
Sensitive Scalp Shampoo Fragrance Free – et mildt valg
Uanset om du har krøller i håret eller ej, vil Sensitive Scalp Shampoo være et mildt valg for dig og dine. Først og fremmest er det et Curly Girl-venligt produkt, der gør det velegnet til dig med krøller, men low-poo’en kan bruges til alle hårtyper, der bare vil kunne nyde godt af produktets rensende og plejende egenskaber, samtidig med at en sart hud/hovedbund vil blive skånet for parfume og andre ting, der vil kunne genere den.
Du kan også finde andre typer hårprodukter uden parfume her hos CurlsForYou, så du kan fortsætte den parfumefrie hårplejerutine efter hårvasken. Det behøver ikke være en overfølsomhed eller sart hovedbund, der er afgørende for dit valg af parfumefrie produkter – der kan også være en forebyggende effekt i at fravælge parfume i dine hårprodukter (eller bare nogle af dem), hvorfor du måske ønsker at skåne dig selv og dine børn/din familie for parfumerede produkter.
Sådan bruges Sensitive Scalp Shampoo
Da Sensitive Scalp Shampoo er en low-poo, bruges den blot som en almindelig shampoo. Kom en passende mængde af produktet (du kommer langt med lidt) i vådt hår, og masser det godt ind i hovedbund og hår, mens det skummer godt op. Herefter skylles det ud, og du kan gentage processen, hvis der er behov for det.
Når du har fået renset dit hår, kan du med fordel bruge en plejende balsam til at give håret ekstra fugt og gøre det blødt og medgørligt – dette især hvis du har langt hår og/eller krøller. Når håret er vasket og plejet, kan du gøre brug af skønne styling-produkter – afhængigt af hårtype og behov – til at sætte gang i krøllerne, style en smart frisure, give håret fylde – eller simpelthen for at holde lokkerne på plads. Du finder et bredt udvalg af styling-produkter her hos CurlsForYou – både med og uden parfume.
Find andre spændende produkter fra Curly Secret hos CurlsForYou
Sensitive Scalp Shampoo Fragrance Free er et af de mange spændende hårprodukter fra Curly Secret, som du kan finde hos CurlsForYou. Det er kun ganske få af produkterne, der er parfumefrie, men de alle er Curly Girl-venlige, og der er produkter til mange forskellige formål for håret. For eksempel kan du finde en UV-beskyttende spray og en Protein-boost-spray.
Der er også mange andre produkter, både til vask, pleje og styling af dine krøller, og kunne du tænke dig lidt inspiration til, hvordan du kan bruge nogle af Curly Secret-produkterne, kan du tage et kig på vores blogindlæg her. Vi håber, du finder de produkter – med eller uden parfume, der er de helt rette for dig og dine skønne lokker.
Reviews
There are no reviews yet.