Curly Girl Method

Sådan får du det bedste refresh-resultat

Photo by Noémie Roussel on Unsplash sued on blog about curls on CurlsForYou

Du kender måske følelsen af, hvordan det er at vågne op om morgenen og finde ud af, hvordan de perfekte krøller slet ikke er så perfekte længere. I stedet er krøllerne blevet krusede og kedelige at se på hen over natten. Heldigvis findes der forskellige metoder til, hvordan du hurtigt og let kan opfriske dine krøller, så de igen bliver flotte.

Du vil i dette blogindlæg blive præsenteret for nogle af disse metoder, der naturligvis varierer alt efter, om du har langt hår eller kort hår med krøller. På den måde kan du blive klogere på, hvordan du opnår flot hår med krøller – selv på dag to, tre og fire.

 

Sådan får du flotte krøller dagene efter vask

Der findes naturligvis ikke én endegyldig metode til at opfriske krøller, som alle vil kunne gøre brug af. Den bedste metode for dig afhænger naturligvis af din hårtype – altså om du for eksempel har tykt, tyndt eller bølget hår. Foruden hårtype spiller længden på håret, hårets porøsitet og endda vejret og dine daglige aktiviteter en stor rolle i forhold til, hvilke resultater du kan nå frem til i forhold til dine krøller. Endelig er du nødt til at afprøve forskellige metoder, så du kan finde den metode, der giver dig det flotteste, krøllede hår.

Eftersom der findes mange forskellige måder at opfriske sine krøller på, handler det blot om at have det sjovt og eksperimentere med at finde frem til en metode, der passer dig og din hårtype. Uanset hvordan du styler dine krøller på anden- eller tredjedagen, skal du huske på, at du også bare skal omfavne det krusede hår. Der er ingen, som har det helt perfekte hår – særligt ikke efter flere dage, hvor man ikke har vasket og stylet sit hår.

Opfrisk dine krøller ved hjælp af vand

Der findes forskellige metoder til at opfriske krøller. For eksempel kan noget så simpelt som vand være lige præcis det, du har brug for. Vand kan med fordel bruges, hvis du allerede har forsøgt dig frem med forskellige hårprodukter.

Vand er en metode, der især er ideel for dig, som ønsker krøller i fint hår. Fint hår kan meget hurtigt blive tungt og fedtet af at komme i kontakt med flere forskellige styling-produkter. Derfor kan du med fordel prøve at opfriske dine krøller i fint hår ved hjælp af vand. Du skal blot spraye vandet på håret, hvorefter du kan forsøge at udglatte det krusede hår ved hjælp af dine hænder og f.eks. bruge teknikken praying hands for at få krøllerne til igen at blive store og flotte.

Når du bruger vand til at opfriske dine krøller, skal du altså blot bruge en sprayflaske. Du skal fylde sprayflasken med vand og sprøjte vandet på de steder i dit hår, som er særligt krusede. Endelig kan det være en god idé at bukke dit hoved forover og gnubbe hovedbunden ved hjælp af dine fingerspidser.

Du bør være særligt opmærksom på, at der er nogle hårtyper – det gælder særligt hår med en lav porøsitet – der blot vil blive mere krusede ved, at du sprayer vand i håret. I så fald kan du med fordel fylde dine hænder med vand og dermed tilføre en større mængde vand til dit hår. Det kan sommetider virke bedre.

Photo by Leonie Zettl on Unsplash Used on a blog on CurlsForYou about resfreshing curls

De bedste produkter til krøller

Vil du gerne opnå krøllet hår, handler det først og fremmest om at gøre brug af den rette hårpleje til krøller. Du skal altså bruge produkter eller en anden form for hårpleje såsom gel, krøllecreme, refresh-spray eller mousse. 

Hårgel til krøller

Når det kommer til gode hårprodukter til krøller, er hårgel bestemt værd at nævne. Når du har fugtet dit hår med Mist Spray Bottlen eller forsigtigt med våde hænder, kan du fordele lidt gel med praying hands eller lægge frizzen, der driller på toppen af hovedet, ned. Du kan med fordel blande lidt vand i din gel, så den bliver lidt tyndere og dermed er nemmere at fordele i dit hår. Herefter kan du lade dit hår lufttørre. Du kan dog også bruge en hårtørrer for et hurtigere resultat. Vi anbefaler naturligvis, at du bruger kold luft, så du ikke skader dit hår mere end højst nødvendigt.

Hos CurlsForYou tilbyder vi et stort udvalg af styling-gels, der ikke blot holder frisuren på plads, men samtidig fremhæver dine krøller.

Krøllecreme til krøllet hår

Der findes også forskellige krøllecremer, du kan bruge, når det kommer til produkter til naturlige krøller. Fordelen ved at bruge en creme frem for en gel er, at creme giver et blødere udtryk til dine krøller. På samme måde som med en gel skal du blot tilføre en smule krøllecreme ved at kramme produktet forsigtigt ind i spidserne eller med praying hands i længderne. Det er dog en god ide at være varsom med at bruge krøllecreme, da det hurtigt kan komme til at fedte håret og gøre det tungt.

Billede brugt til blog om hår typer

Refresh-spray til krøllet hår

Der findes også hårsprays, som er lavet specifikt til at give helt nyt liv til dine krøller eller til bølget hår. Normalvis indeholder disse nogle fugtgivende ingredienser, der hurtigere får styr på det krusede hår. Disse produkter er især ideelle for dig, der har tyndt hår, eller for dig med lette bølger eller krøller.

En refresh-spray er med andre ord en ideel hjælper til at få liv i anden- og tredjedagskrøller, og til at få morgenhåret til at makke ret og styre krøllerne ind, så de atter folder sig smukke og definerede ud. En enkel og hurtig måde at opnå et flot og glansfuldt hår – og altså oplagt at bruge til de morgener, hvor du har travlt og snart skal ud ad døren. Du kan finde forskellige typer refresh-spray – for eksempel findes de med og uden protein og selvfølgelig med forskellige dufte.

Hårmousse til krøller

En mousse eller hårskum er som udgangspunkt god at bruge til styling af mere fint og tyndt hår, som den kan løfte og dermed tilføre noget mere fylde og liv. Men den er også rigtig god til krøllet hår, hvor den kan give de krøllede lokker mere spil og definition, så de vil tage sig fyldige og flotte ud. En mousse er god at bruge i fugtigt hår, eventuelt suppleret med efterfølgende andre styling-produkter som for eksempel en gel, men kan i mange tilfælde også fint bruges i tørt hår og altså til genopfriskning af krøllerne.

Vær opmærksom på mængden af mousse, du bruger i det tørre hår – ikke mindst set i forhold til dit hårs struktur, tykkelse og længde. Med en passende mængde af produktet pumpet ud i hænderne kan du nænsomt kramme det ind i lokkerne ved at starte ude i spidserne og arbejde dig opad mod hovedbunden, hvor du blidt kan massere hårrødderne og på den måde ”løfte” fylde i håret. Og du vil kunne se dine krøller komme i spil igen og sno sig pænt og medgørligt.

Hvad er de bedste produkter til krøllet hår?

Er du i tvivl om, hvilke produkter til naturlige krøller der er bedst at bruge til dit hår? Både mousse, refresh-spray, krøllecreme og gel er blevet nævnt i dette blogindlæg, hvorfor det kan være svært at finde ud af, hvilket produkt der reelt er bedst. En mousse er uden tvivl det letteste af de førnævnte produkter. Derfor er en mousse oplagt at bruge for dig, der har tyndt/fint hår. En krøllecreme er en smule mere fugtgivende. Det betyder, at den vil kunne kontrollere det krusede hår en smule bedre sammenlignet med en mousse, men kan også give dig lidt tungere krøller.

Krøllecremer er – som navnet angiver – naturligvis mere cremede end andre produkter til krøllet hår, hvorfor de er oplagte at bruge for dig, der ønsker at opfriske dine krøller på dag tre eller fire. Disse typer af cremer kan bruges til alle hårtyper. Som før nævnt bør du dog være opmærksom på, at de kan gøre dit hår meget tungt og kedeligt at se på, hvis du bruger dem for ofte. Vær derfor særligt opmærksom på mængden af krøllecreme, du bruger.

Photo by Brett Jordan on Unsplash used on blog on refreshing curls

Prøv dig frem, og overvej din teknik

Du kan med fordel prøve dig frem med hvert af disse produkter på forskellige dage for at finde ud af, hvilken metode der passer bedst til dig og dit hår. Der er altså ikke noget endegyldigt svar i forhold til, hvilket produkt der er bedst til at opfriske dit krøllede hår. Det handler i bund og grund om, hvordan dit hår reagerer, og hvad dine personlige præferencer er.

Endelig handler det også helt grundlæggende om, hvordan du påfører produkterne i dit hår. Der findes en lang række teknikker i forhold til at tilføre hårprodukter i krøllet hår, og derfor kan du med fordel forsøge dig frem ved hjælp af forskellige metoder, så du kan finde den måde, der passer bedst til dig og dit hår.

Beskyt dit krøllede hår, mens du sover

Det er altid en rigtig god idé at beskytte dine krøller, mens du sover. Det kan for eksempel være ved at bruge et silkebetræk til hovedpuden samt anvende en silkebonnet til håret. Så har du gjort meget godt for at passe på dit krøllede hår om natten, og det vil kunne forhindre, at dit hår bliver helt kruset eller filtret under søvnen – og på den måde gøre håret lettere at refreshe om morgenen.

Silke pudebetræk fra vores eget CurlsForYou mærke i farven Champagne
CurlsForYou Silke Pudebetræk

En silkebonnet skåner dit hår for det slid, lokkerne udsættes for i løbet af natten, og den er særligt velegnet at bruge, hvis du har krøllet hår. Når du sover, sker der ofte det, at dine krøller bliver filtret sammen, eller at håret bliver fuldstændigt uglet. Det smarte ved en silkebonnet er, at den har en justerbar snor og en elastik i åbningen. Det vil sige, at du kan vide dig sikker på, at den vil blive siddende hele natten igennem. Du kan købe din nye silkebonnet til krøllet hår her hos CurlsForYou.  

Silke Bonnet fra vores eget CurlsForYou mærke i farven Black
CurlsForYou Silke Bonnet

What is the curly girl method?

Hos CurlsForYou sælger vi udelukkende produkter, der er godkendt til Curly Girl-metoden. Det vil sige, at du her på siden finder et bredt udvalg af Curly Girl-godkendte produkter. Curly Girl-metoden handler om, at du ikke skal bruge produkter med silikone og udtørrende ingredienser, når du vil style dine krøller. I stedet handler det om at vælge Curly Girl-produkter, der tilfører mest mulig fugt til dine smukke krøller.

Du finder alle slags produkter til en Curly Girl her hos CurlsForYou. Vil du læse mere om Curly Girl-metoden, kan du blive meget klogere på den i dette blog post.

One thought on “Sådan får du det bedste refresh-resultat

Comments are closed.