Når håret virker kedeligt og slidt og krøllerne trætte, er det måske ved at være tid at finde en god og plejende hårolie, der kan pifte lidt liv i tingene igen. Og en sådan har du i Hair Oil fra mærket Rulls. Det er en hårolie, der kan bruges til både at ”fugt-forbehandle” håret før hårvask, til efter hårvask og styling at indkapsle fugten i håret – eller til behandling af hovedbunden. Det er derfor en alsidig og praktisk hårolie med flere formål og fordele i sig.
Hårolien fra Rulls er sammensat af en række gode og naturlige olier, der hver især byder ind med gode egenskaber til gavn for dit hår – og særligt dine krøller. Solsikkeolien er en lettere olie, der hydrerer dit hår, og så er den antibakteriel og med til at forebygge krus, skæl og kløe i hovedbunden samt til at gøre håret blødt og skinnende. Kokosolien er ligeledes blandt andet med til at tilføre fugt til håret samt bidrage til blødhed og glans, og så er den rig på vitaminer. Mange af de samme egenskaber kan man beskrive jojobaolien med, og samlet set kan Hair Oil altså beskrives som en super fugtgiver til dit hår, der med den også bliver næret, plejet, repareret og blødgjort.
3-i-1-pleje til dit hår med Hair Oil
De tre måder at bruge Rulls’ Hair Oil på kan have hver deres fordele for dig og dine krøller. Som forbehandling kan du komme en passende mængde olie i længderne fra midten og ned og lade det trække nogle minutter, før du går i gang med din vanlige vaskerutine af håret. Bruger du olien, efter du har vasket, plejet og stylet dit hår, er det blot at tilføre lidt olie i længderne. På den måde får du indkapslet den fugt, du netop har plejet dit hår med, hvilket dermed vil have en beskyttende og forebyggende virkning på dit hår, samtidig med at det giver det ekstra blødhed og glans samt bekæmper krus.
Du kan som nævnt også bruge hårolien som særlig pleje til din hovedbund. Så føles din hovedbund tør, irriteret og kløende, kan en god omgang hovedbundsmassage med Hair Oil klart anbefales. Dette kan du gøre ved at tilføre nogle dråber olie i hovedbunden og massere den godt med fingerspidserne. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af din hovedbundsmassage, der er ganske gavnlig for din hovedbunds sundhed og fremmende for hårvæksten, kan du bruge en Scalp Massager til at fuldende forkælelsen af dit hår og hovedbund. En sådan kan for alvor sætte gang i blodcirkulationen og være en fantastisk hjælper i kampen mod tør og irriteret hovedbund. Der er derfor håb forude for dig, der udfordres af den slags.
Find mere pleje til dit hår hos CurlsForYou
En god hårolie som denne fra Rulls kan være rigtig god at have stående klar, når håret trænger til kærlig pleje, ikke mindst hvis man har krøller. Er du indehaver af krøller og leder efter flere lige så gode hårplejeprodukter, der kan gøre livet som krølleejer lettere, er du landet det helt rigtige sted! Hos CurlsForYou synes vi nemlig, at hår – og særligt krøllet hår – har fortjent det bedste, hvorfor vi har et bredt udvalg af skønne, ordentlige og sunde hårplejeprodukter til dig, der ønsker at give dit hår omsorg og kærlig pleje.
Og har du krøller, har du med de helt rette produkter til netop din hårpragt mulighed for at få det bedste frem i de snoede lokker ved at tilbyde dem alt det, de har brug for, for at de kan sprudle af liv og folde sig ud som de smukke krøller, de er. Udover plejende og fugtgivende hårolier finder du blandt andet shampooer og balsammer, men også eksempelvis forkælende hårkure, leave-in-balsammer og krøllecremer, der alle kan give deres besyv med, til at du kan nyde dine krøller og give dem de bedste betingelser for at trives.
Reviews
There are no reviews yet.