Den plejende og fugtgivende balsam Dreamy Hair Cream fra Miribel Naturals (tidligere Hair Cream fra My Soigne) er ideel for dig, der ønsker et fleksibelt produkt, der kan gøre sig som blødgørende balsam på flere måder. Balsammen her kan nemlig både bruges som almindelig plejebalsam, der skal skylles ud, eller som en praktisk leave-in, der bliver i håret hele dagen.
Balsammen er superfugtgivende og tilbyder med ingredienser som sheasmør, ricinusolie, jojobaolie og aloe vera dit hår masser af næring og pleje. Så sukker dit hår, og måske særligt hvis du har naturlige krøller, efter fugt, fugt, fugt, er en plejende balsam som Dreamy Hair Cream absolut et godt bud. Med sine fugtgivende egenskaber er den således også med til at give dine naturlige krøller liv, og bruges balsammen som en leave-in, kan den da i et vist omfang gøre det ud for en krøllecreme.
Leave-in- og plejebalsam i én med Dreamy Hair Cream
Ønsker du at bruge Dreamy Hair Cream som en almindelig plejebalsam, er den oplagt at bruge i badet, når du netop har vasket håret. Kom en generøs mængde af produktet i det våde hår (tilpas eventuelt konsistensen af produktet ved hjælp af vand – efter behov og ønske), og fordel det godt i hele håret, hvorefter balsammen kan trække nogle minutter, før du skyller det ud igen. Måske har du forinden renset dit hår og din hovedbund med Miribel Naturals’ co-wash Creamy Hair Cleanser, hvorefter en ekstra plejende og fugtgivende behandling med Dreamy Hair Cream er oplagt.
Det kan også være, du hellere vil bruge pleje-cremen som leave-in, hvilket også kan være meget praktisk. Her er det bedst at sørge for, at håret er vådt eller fugtigt (så oplagt efter bad og hårvask). Igen er det blot at tilføre en passende mængde af produktet (eventuelt tilpasset med vand i forhold til konsistensen) – og så lade det blive i håret. Har du naturlige krøller, har du på denne måde nu skabt et godt og fugtgivende fundament for dine lokker, så de kan komme smukt og naturligt frem som de krøller, de er. For at give dem et boost mere samt at hjælpe dem med at holde hele dagen kan det herefter være en god idé at supplere med en stylinggel. Det kunne for eksempel være Silky Smooth Flaxseed Gel, også fra Miribel Naturals. Så er dine naturlige krøller i hvert fald hjulpet godt på vej!
Forkæl dine krøller med sunde produkter hos CurlsForYou
Er det nogle lidt andre hårplejeprodukter, du søger, end dem Miribel Naturals byder ind med, så fortvivl ikke. Hos CurlsForYou har du nemlig mange gode valgmuligheder, når det kommer til hårprodukter, der vil alt det bedste for dig og dine krøller! Vi fører mange gode mærker, der kommer fra producenter, som tilbyder kvalitetshårpleje i form af produkter, der er fyldt med sunde og naturlige ingredienser – lige til at forkæle dit hår og dine krøller med. Alle de produkter, du finder her på siden, er således uden uhensigtsmæssige elementer som silikone og skadende sulfater og alkoholer, der på sigt vil kunne have en dårlig virkning på dit hår.
Du kan også kigge ind på vores blog, hvis du søger inspiration og/eller råd og vejledning i forhold til det at have krøller, pleje dem rigtigt og få dem smukt og naturligt frem. Blandt andet kan du læse dette indlæg omkring forskellige stylingprodukter, så du kan blive inspireret til, hvilke produkter du med fordel kunne tilbyde netop dine krøller. Under alle omstændigheder håber vi, du finder det, du søger.
Rigtig god fornøjelse.
Reviews
There are no reviews yet.