Har du farvet eller bleget hår, og leder du efter en god og plejende mousse, der kan give din manke noget fylde og samtidig tager sig ordentligt af dit hår og dets farve? Elements Xclusive Colour Treatment Mousse fra det danske brand IdHAIR er en lækker, blød og cremet hårskum, der byder ind med beskyttende, nærende og fugtgivende egenskaber for dit hår, når du styler det. Den er lavet med henblik på at passe godt på farvet eller bleget hår, samtidig med at den hjælper med at tilføre volumen og begrænse frizz.
Derudover er Colour Treatment Mousse godkendt til Curly Girl-metoden, hvorfor den også er velegnet at bruge til krøller, som den kan hjælpe med at give mere bounce og definition. Det er derfor en alsidig mousse, som især er god til dig, der har krøller og/eller har farvet hår.
Brug Colour Treatment Mousse til styling af fint hår/fine krøller
En mousse som Colour Treatment Mousse kan bruges til både tykt og tyndt hår, og især de finere hårtyper og bølget/fintkrøllet hår kan have gavn af et styling-produkt som netop en mousse, da en sådan typisk er et let produkt, der giver det fine hår mere fylde og liv i stedet for at tynge det, som andre typer styling-produkter som f.eks. en krøllecreme vil kunne gøre.
Der er derfor gode grunde til at finde de rette produkter at style et ikke så kraftigt og fyldigt hår med, så du vil kunne løfte det og give det liv og vitalitet i stedet for at ende ud med tunge og sammenklaskede lokker. Og her er en let mousse altså et godt bud, der evt. sammen med en gel vil kunne gøre underværker for dit hår. Hvis du søger mere inspiration omkring styling af fint hår og krøller, kan du se vores blogindlæg om samme her.
En blød mousse, der styler og passer på dit farvede hår
Selv om en mousse er fordelagtig at bruge til fint hår, er det også et godt styling-produkt til kraftigere hår. Den er nemlig god til at give håret facon på en let og luftig måde samt til at gøre krøller medgørlige og bouncy. Denne Colour Treatment Mousse hjælper desuden med at gøre lokkerne bløde og lækre, og den beskytter, nærer og fugter håret, også hvis det er farvet.
Moussen bruges ved først at ryste flasken grundigt og tage en passende mængde af produktet ud i hænderne, hvorfra det krammes godt ind i håret, der gerne skal være rent og fugtigt. Håret kan herefter sættes, som du vil, ligesom du kan fortsætte stylingen med flere typer produkter. Du kan lade håret lufttørre eller tørre det med diffuser. Mangler du en hårklemme eller andet hårpynt til at sætte håret flot op med efterfølgende, kan du se vores udvalg her.
Find flere produkter fra IdHAIR hos CurlsForYou
Var det ikke lige en mousse til farvet hår, du søgte, men måske et andet produkt fra IdHAIR, så bliv endelig her på siden. Hos CurlsForYou har vi et udvalg af Curly Girl-godkendte produkter fra det danske brand, som du kan få masser af glæde af til dit hår, uanset om du har krøller eller ej.
For eksempel kan hårkuren Colour Bomb måske være noget for dig? En farveopfrisker, der kan bruges til at booste dit farvede hår eller til at give din egen hårfarve lidt ekstra glød, spil eller leg. Mulighederne er mange, og med 17 forskellige farver skal der nok være en, der lige passer til din smag og hårfarve. Der er flere andre spændende styling-produkter fra IdHAIR at finde her hos os, ligesom der for eksempel også er en parfumefri hårplejeserie, Sensitive Xclusive. Så tag endelig et kig på siden, og se om du kan finde lige det produkt, du står og mangler.
Reviews
There are no reviews yet.