Leder du efter en lækker og plejende balsam, der kan give dine krøller den næring, der kan hjælpe fugtbalancen i dit hår på rette køl igen, er du landet det rigtige sted. Denne Moisture Conditioner Heavy fra CurlyGirlMovement er en super fugtgivende balsam med skønne ingredienser som broccolifrøolie og avocadoolie, der tilsammen giver dit hår en masse gode ting.
Blandt andet er indholdet af broccolifrøolie med til både at pleje hårstråene og give dem fugt og glans. Avocadoolien er også god og virker styrkende for såvel hår som hovedbund, og så vil den være med til at give dig fyldigere og mere glansfuldt hår. Balsammen vil dermed være helt ideel for dig med krøller og med tendens til en tør hårtekstur, men også til dig, der har et tykt hår og/eller er i gang med at gro langt hår. Da vil Moisture Conditioneren være den kærlige og nærende hjælpende hånd, som dit hår vil være dig taknemmelig for.
Sådan bruger du Moisture Conditioner Heavy fra CurlyGirlMovement
Som andre balsammer bruges Moisture Conditioneren i forbindelse med hårvask – du kan eventuelt starte med at vaske håret med den nærende Clarifying Shampoo fra samme mærke – hvor en passende (og rigelig) mængde kommes i hovedbund og hår. Du skal massere det godt ind i håret fra rod til spids og lade det trække i fem minutter, før du skyller det ud igen.
Herefter kan du style dit hår, som du plejer – og nyde dine smukke og velplejede krøller.
Er dit hår mere bølget end egentlig krøllet, eller har dine krøller tendens til at tynge ned, skal du være opmærksom på, at denne ”heavy” conditioner kan være for olierig til dig. Da kan Moisture Conditioner Light være et bedre bud, idet den ikke indeholder olier, der kan virke tyngende/fedtende på bølget (eller glat) og/eller knap så kraftigt hår.
Ekstra pleje til de sarte krøller
Krøllet hår er typisk mere sart end ikke-krøllet hår, og derfor har det som udgangspunkt brug for mere pleje og næring end hår uden krøller. Det er individuelt, hvad hår har brug for, og derfor kan det være temmelig udfordrende at finde rundt i alverdens hårprodukter med alverdens ingredienser fra alverdens producenter, der alle lover lækkert og velplejet hår.
Her hos CurlsForYou prøver vi at gøre det så gennemskueligt som muligt for dig ved at fortælle mere uddybende om alle de hårprodukter, du kan finde hos os. Fælles for alle produkter er, at de er gode til krøller (men kan også sagtens bruges, hvis man har ikke-krøllet hår), og de er Curly Girl-godkendte, hvilket bl.a. vil sige, at de udelukkende indeholder naturlige ingredienser og er fri for krølle-skadelige elementer som sulfater, udtørrende alkoholer og silikone.
Derudover kan du her på siden også finde diverse blogindlæg, hvor du for eksempel kan læse om, hvordan du finder ud af, hvad det er, dit hår har brug for, ligesom du kan få information om, hvad Curly Girl-metoden er og går ud på.
Vi håber, du finder, hvad du søger – og ønsker dig rigtig god fornøjelse med at forkæle dine fine krøller.
Reviews
There are no reviews yet.