Hvis du kunne tænke dig et skønt hårprodukt, der let og enkelt kan hjælpe dig med at genopfriske dine krøller om morgenen, som kan bruges som en leave-in, der holder håret velplejet hele dagen, eller som i form af detangler kan hjælpe dig med at gøre filtrede lokker medgørlige og bløde, kan du prøve, om Curl Rescue Refresh Spray fra Curly Secret er noget for dig.
Det er et lettere tyktflydende produkt, der nemt sprayes i både vådt og tørt hår og hurtigt kan give håret nye kræfter og krøllerne frisk energi. Sprayens blødgørende egenskaber spiller en væsentlig rolle her, hvilket også er med til at gøre produktet egnet til flere formål for håret, der både kan blive genopfrisket, plejet og filtret ud. Samtidig gør den gode pleje af håret, at det bliver dejligt blødt og glansfuldt, ligesom frizz vil få kamp til stregen.
Curl Rescue Refresh Spray er god til krøller – og andre hårtyper
Som navnet Curl Rescue Refresh Spray antyder, er produktet velegnet at bruge til en genopfriskning af krøllet hår, og det er da naturligvis også et Curly Girl-godkendt produkt, du roligt kan forkæle dine krøllede lokker med. Især hvis du har kraftigere hår og tættere krøller, kan en leave-in være et godt produkt, hvis du har brug for at give dem fugt og pleje i løbet af dagen for at holde krøllerne flotte. Derforuden indeholder sprayen protein, der kan være behjælpelig med at reparere skadet hår og styrke lokkerne.
Til finere hårtyper, med krøller eller ej, kan det være en god ide at være lidt varsom med at bruge en leave-in, da det kan blive for tungt for håret. Curl Rescue Refresh Spray er dog et forholdsvist let produkt, der ikke så nemt tynger håret, og den kan – også til finere hårtyper – være praktisk at bruge, hvis filtrede totter skal kludres ud, hvis håret skal gøres blødt og lækkert, eller hvis krøllerne trænger til at blive frisket op. Og du behøver ikke at bruge ret meget af produktet ad gangen for at få gavn af det.
Sådan kan du bruge Curl Rescue Refresh Spray
Refresh-sprayen fra Curly Secret kan bruges i både vådt, fugtigt og tørt hår, afhængigt af hvornår og hvordan du har brug for dens egenskaber, og hvordan den bedst arbejder i netop dit hår. Måske har du netop vasket hår og ønsker at bruge produktet som en leave-in-balsam i de våde lokker, så de kan blive plejet hele dagen. Det kan også være, den fungerer bedst som en refresher for dig, og at du eventuelt starter med at fugte håret med en Mist Spray Bottle for så at supplere med enkelte pump af Curl Rescue Refresh Spray?
En tredje mulighed kunne, som vi også har været inde på, være at bruge sprayen som hjælp mod kludret hår og filtrede totter, som måske sidder på hovedet af dit barn. Her kan en detangler være en mere skånsom måde – både for barnet og håret – at filtre ud på, ligesom det også vil gøre det lettere for den, der reder håret ud. Derudover vil håret bagefter desuden føles blødere og ikke nær så kruset og elektrisk.
Uanset hvilket formål du har med at bruge sprayen, bruger du den blot ved at spraye den mængde af produktet, der passer til dig, jævnt ud i vådt, fugtigt eller tørt hår. Herefter kan du kramme produktet godt ind i håret, lave finger coil for at hjælpe krøllerne på vej eller bruge praying hands for at fordele produktet i håret. Du kan nu lade håret lufttørre eller bruge føntørrer med diffuser, ligesom du kan fortsætte stylingen med andre spændende styling-produkter.
Find mere inspiration til din styling hos CurlsForYou
Hvis det ikke lige var en leave-in-/refresh-spray, du ledte efter, men stadig søger et styling-produkt, der passer til dig og dit hår, kan du roligt blive her på siden, hvor du blandt andet kan finde andre skønne produkter fra Curly Secret – til både pleje- og styling-rutinen. Der er lidt for enhver smag og flere forskellige behov og formål, og produkterne er alle Curly Girl-venlige, indeholdende masser af skønne og ordentlige ingredienser.
Mangler du noget inspiration til din styling, kan du slå dig løs på vores blog, hvor du blandt andet kan finde flere indlæg om netop styling af krøller, men også om pleje af krøller og meget mere. Således er der masser af inspiration og produkter at finde her i vores krøllede univers – og vi håber, du kan finde netop det, du søger.
Reviews
There are no reviews yet.