Hvis du står og mangler et stykke hårpynt, der både kan holde på nogle af dine lokker og er pænt at se på, kan du tage et kig på denne firkantede hårklips fra CurlsForYou. Det er et på én gang flot, praktisk og skånsomt hårspænde til dit hår, og det skiller sig lidt ud fra de sædvanlige hårspænder, idet det er udformet med en alligatorklips, hvorfor vi kalder spændet for et hårklips. Den er let og enkel for både store og små at sætte i håret, men også at tage ud igen – helt uden at slide og rive, ligesom den også er behagelig at have siddende i håret.
CurlsForYou Firkantet Hårklips er et både flot og forholdsvist stort hårspænde, der med sin rektangulære form og de forskellige, smukke farvespil vil tage sig godt ud i enhver hårpragt – i hvert fald dem, der har længden til hårspænder. Hårklipsen måler 6,5 cm i længden og er rimelig kraftig, hvorfor det ikke er et stykke hårpynt, der diskret gemmer sig blandt hårstråene. Men det gør bestemt heller ikke noget – og med de syv forskellige farver er det ikke svært at finde en variant, der vil pryde dine lokker. Det er et hårspænde, der kan bruges af piger og kvinder i alle aldre.
Brug CurlsForYou Firkantet Hårklips til både hverdag og fest
Du har med CurlsForYou Firkantet Hårklips et ganske alsidigt stykke hårpynt, du kan bruge sammen med næsten hvilket som helst outfit, du tager på. Så om du skal til fest, på arbejde, til familiekomsammen eller noget helt andet, kan du oplagt tage hårklipsen i håret. Den er for eksempel god at bruge til at hjælpe dig med at holde styr på pandehåret, eller hvis du skal have strøget nogle af dine lange lokker til en side. Og den holder nænsomt på lokkerne uden at stramme og genere.
Der er masser af muligheder for at style håret flot med et stykke hårpynt som dette, ligesom klipsen også er let at tage med i lommen, så du kan sætte håret, når du kommer frem, eller bruge det i løbet af dagen efter behov. Uanset hvad kan hårklipsen med dens på én gang feminine og stilfulde udtryk bruges til hver en lejlighed af forskellig karakter.
Det er selvfølgelig også oplagt at bruge flere end kun ét af de fine spænder – måske kombineret på tværs af de forskellige farver, men eventuelt også med den ovale udgave af CurlsForYou’s Hårklips. På den måde kan du skabe et skønt, mikset udtryk med plads til leg og spil.
Hårspænder – ikke kun til langt hår
Selv om det vel nok først og fremmest er piger og kvinder med langt hår, der gør brug af hårpynt, herunder også hårspænder, behøver du imidlertid ikke nødvendigvis have langt hår for at kunne få glæde af et spænde som CurlsForYou Hårklips. Så har du en lidt kort eller mellemlang hårpragt, kan du også skabe skønne frisurer med de flotte klips – og samtidig måske få lidt hjælp til at holde styr på lokkerne.
Selvfølgelig kræver det en vis længde på håret, før det giver mening at bruge hårspænder generelt, men omvendt behøver det heller ikke være særligt langt, før det kan være rart at få hjælp af et spænde eller en hårklips til at stryge hår væk fra ansigtet. Eller til at give lokkerne et ekstra pift og måske en ny frisure.
Det kunne være dig selv, der har en skøn korthårsfrisure, men som lige kan bruge lidt løft og hold her og der, eller måske din lille datter, der er i gang med at gro langt hår og har brug for et blødt hold i nogle af lokkerne og et sødt twist til frisuren. Det kan også være, du har en veninde, som du tænker kunne få glæde og gavn af en hårclips eller to – da er det en oplagt venindegave.
Find mere hårpynt og inspiration til hårpleje og -styling hos CurlsForYou
Er det ikke lige en hårklips, du er på udkig efter, men måske en anden form for hårpynt eller noget tilbehør, der kan hjælpe dig med at style dit hår flot og skånsomt, kan du finde meget andet tilbehør og hårpynt her hos CurlsForYou. Især hvis du har krøller, kan det være værd at tænke noget mere over, hvordan du både plejer og styler dit hår, og hvilke redskaber du gør brug af for at skåne krøllerne bedst muligt. Du kan finde inspiration til krøllevenligt tilbehør i blogindlægget her.
Derudover kan du naturligvis finde et bredt udvalg af hårprodukter her hos os, og de er alle Curly Girl-venlige, så du kan roligt bruge dem til dine krøller og dermed gøre noget godt for deres velbefindende. For eksempel har vi mange forskellige renseprodukter i form af low-poo og co-wash, men også en masse forskellige, spændende styling-produkter, som du kan bruge i dine smukke lokker, før du afslutter frisuren med en flot hårklips fra CurlsForYou.
Reviews
There are no reviews yet.