Måske kender du allerede Define Styling Brush, der er ideel at bruge for dig, der har krøller og ønsker at give dem ekstra definition. Denne Volume Edgelift Brush, der ligesom Define-børsten er fra Bounce Curl, er også perfekt til krøllet hår. Forskellen er, at Volume-børsten er helt ideel for dig med krøllet, lidt fint hår, og som ønsker at give det mere fylde.
Børsten har en lidt speciel udformning, der er med til at gøre den til et skånsomt redskab til krøllet hår – og god til at få krøllerne flot frem! Volume Edgelift Brush friserer blidt dit hår, og takkerne på børstens kanter hjælper med at skabe gode ”clumps”, hvilket giver mere definerede krøller. De smallere mellemrum mellem takkerne (set i forhold til Define-børsten) giver mere volumen til krøllerne. Samtidig modvirker børsten frizz, så krøllerne kommer flot frem.
Giv håret ekstra fylde med Volume Edgelift Brush
En hårbørste er ikke bare en hårbørste, især ikke hvis du har krøller. Og egentlig vil en wide-toothed comb ofte være et oplagt redskab at bruge til et krøllet hår – for at skåne krøllerne bedst muligt. Men en god hårbørste, der bruges i vådt eller fugtet, krøllet hår, kan også vise sig at være helt ideel for at få det bedste frem i håret.
Og Volume Edgelift Brush hjælper altså ikke kun med at få krøllernes smukke form frem, men også med at give håret mere fylde. Så har du en lidt fin hårtype med krøller, hvor du ofte oplever, at håret ser tyndt ud og klasker sammen, og at krøllerne har svært ved at komme rigtigt frem, kan denne hårbørste meget muligt være en del af løsningen for dig.
Hvis dit hår ikke er ret kraftigt og har let ved at blive tynget af eksempelvis styling-produkter, er det også vigtigt at bruge de rette produkter netop til stylingen. Det vil sige nogle lette produkter, der ikke får håret til at klaske sammen og trække krøllerne ud, men som i stedet vil løfte håret samt give krøllerne liv og få dem til at sidde flot. Det kan for eksempel være styling med foam og gel, hvilket du kan finde inspiration til i vores blogindlæg her.
Og bruger du Volume Edgelift Brush sammen med de rette styling-produkter, er du godt på vej til at få de bedste og smukkeste sider frem i dit krøllede hår.
Sådan virker Volume Edgelift Brush
Et hurtigt kig på børsten viser, at den er lidt specielt udformet. Bl.a. er den ”ujævn” rundt i kanterne, idet den har ”takker”, som hjælper med at gøre håret, man friserer igennem dem, glat og jævnt, uden at det gør skade på krøllerne. På den måde kan man lettere få nogle gode ”clumps” frem, sådan at du kan skabe flotte, samlede krøller – hele uden at skabe frizz. De smallere mellemrum mellem takkerne gør desuden, at du får skabt mere volumen i krøllerne, så de får mere fylde.
Derudover er selve børsterne lavet, så de skånsomt friserer dit hår og gøre det fri for knuder, krus og filtrede totter. Et godt tip er at komme lidt leave-in-spray i det våde/fugtige hår, inden du friserer det, for at gøre børstningen ekstra skånsom. En anden ting, der får børsten til at skille sig lidt ud, er det slanke håndtag, der er spidst for enden, hvilket gør det muligt at bruge det til at dele håret op i sektioner samt bruge det til at definere krøllerne yderligere med.
Sådan kan du bruge Bounce Curl-børsten
Det kan være helt rart at få redt håret ordentligt igennem med en hårbørste en gang imellem, ikke mindst hvis man har langt hår og måske krøller. Og her er Volume Edgelift Brush et godt og skånsomt redskab at bruge. Hvis du har krøller, er det som sagt mest skånsomt, hvis håret er vådt, når du friserer det. Så hvis du ikke lige har vasket hår, kan det være en god ide at gøre håret fugtigt, for eksempel med en Mist Spray Bottle, inden du friserer det.
Brug så børstehovedets ”rigtige” børster til at frisere håret med. Når håret er filtret ud, kan du komme styling-produkter i. Del herefter evt. håret op i sektioner. Friser nu håret med børsten igen, men ved også at bruge kanterne på børsten, så håret ”falder ind” i mellemrummene, når du reder igennem håret – for på den måde at skabe definerede og fyldige krøller. Gentag processen efter behov, og lad håret tørre. Du kan evt. bruge børstens håndtag til at vikle enkelte krøller om for at give dem ekstra bounce.
Find inspiration til styling af krøller hos CurlsForYou
Der er mange måder, man kan passe godt på sine krøller på, for at de holder sig sunde og ser smukke og glansfulde ud. En af dem er ved at bruge en god, skånsom og krøllefremmende hårbørste som Volume Edgelift Brush. Men den kan ikke gøre det alene. For i og med krøller er en sart hårtype, er det også vigtigt at bruge nogle ordentlige og Curly Girl-venlige hårprodukter til dem.
Det kan du læse meget mere om her på siden, hvor du også finder et bredt udvalg af Curly Girl-godkendte produkter, som du roligt kan bruge til dine krøller. For hos CurlsForYou går vi op i den gode krøllepleje og vil gerne gøre det let for dig at passe godt på dine smukke krøller.
Reviews
There are no reviews yet.