Shampoo- og balsambarer er en miljøvenlig løsning
Hvis du overvejer at prøve eller endda skifte over til shampoo- og balsambarer, er det bare at give det et forsøg. Udover de miljømæssige fordele og de besparelser, der kan være for dig, kan det også være praktisk at håndtere sæbestykker i badet – og let at have med sig. Og selv om et sæbestykke i form af håndsæbe måske kan være med til at bringe uheldige associationer frem pga. bakterier m.m., er det værd at tænke på, at shampoo- og balsambarer jo anvendes på en anden måde og til et andet formål end et stykke håndsæbe. For eksempel er det sikkert kun dig – og evt. familien – der gør brug af disse sæbestykker, ligesom det er håret, der skal vaskes og plejes, ikke snavsede hænder.
Dette slet ikke for at tale ned om et stykke håndsæbe, men blot for at nævne, at shampoo- og balsambarer bruges anderledes, ligesom barerne til håret naturligvis også er rettet mod netop hårpleje og dermed indeholder plejende og nærende ingredienser, der vil gøre en masse godt for dit hår. Og de barer, du finder her hos CurlsForYou, er alle godkendte at bruge til The Curly Girl-method, og du kan således bruge dem som low-poos og plejebalsammer til dine krøller – eller hvilken hårtype du nu har.
Hvordan bruger man shampoo- og conditionerbarer?
Hvis du er vant til at bruge shampoo og balsam i flydende form fra produktflasker, skal der nok lige lidt vaneændring til, når du skifter til shampoo- og conditioner-barer. Men så er det heller ikke værre, det er blot at få sæben/balsammen frem fra produktet på samme måde som at bruge en håndsæbe ved at køre baren rundt i våde hænder. Du kan også vælge at køre baren direkte rundt i dit våde hår, indtil du har shampoo eller balsam nok heri, til at du herefter kan arbejde produktet godt ind i hår og hovedbund. Altså en lidt anden måde at distribuere produkt ud i håret på, men bestemt noget man kan vænne sig til.
Når du har vasket og plejet dit hår efter alle kunstens regler med shampoo og balsam – og har skyllet det ud igen, er det bare at lægge sæbebarerne fra dig et hensigtsmæssigt sted, så du ikke kommer til at bruge mere produkt end nødvendigt, og så du har dem klar til næste gang, du skal have vasket og plejet hår. Her har den måde, du behandler barerne på, også betydning for deres holdbarhed og tilstand.
Du kan læse mere om brug af shampoo- og conditonerbarer her.
Opbevaring af shampoobar og balsambar
For der er noget hensyn at tage, når det gælder opbevaring af shampoo- og conditioner-bar. For det er ikke godt for sådan et sæbestykke at ligge i for eksempel en sæbeskål, hvor vandet ikke kan løbe fra, hvorved det hurtigt kan blive et uhumsk og bakteriefyldt miljø, som sæbebaren svømmer rundt i. Ikke hensigtsmæssigt for et sæbestykkes hygiejne og holdbarhed. Det er derfor vigtigt – efter brug – at lægge baren et sted, hvor den kan få lov at tørre. Det kan for eksempel være på en sæberist, en sæbemåtte eller i en sæbeskål, hvor der er huller i, så vandet kan løbe ud derfra.
Hos os kan du nu også købe opbevaringsbøtter specifikt udviklet til shampoo- og conditionerbarer,
På samme vis er det også en rigtig god ide at lade sæbebaren tørre ordentligt, inden den bliver pakket ind i en papæske (som den måske er kommet i), en tinæske eller en anden beholder, der passer til baren. Hvis du passer godt på din shampoobar og/eller conditioner-bar, får du mere glæde ud af et hygiejnisk stykke sæbe, som også holder længere, når du opbevarer det rigtigt.
Så selv om rutinen ved at bruge shampoo- og balsambarer skiller sig lidt ud fra den mere gængse rutine med flydende sæbe fra en produktflaske, kan det fint lade sig gøre, og der vil være en række fordele – ikke mindst for miljøet, som også er værd at tage med i overvejelserne. Så vi håber, du vil prøve at se på de forskellige shampoo- og conditioner-barer, vi har i vores udvalg her hos CurlsForYou. Måske er der nogle, der falder i din smag og dit hårs behov – og som du bare må prøve.