Kokos
Kokos
Kokosnødden associeres af de fleste vel nok med noget eksotisk, og det er selvfølgelig med god grund, når man tænker på den særegne frugt, der hurtigt kan bringe ens tanker hen på en lækker, hvid sandstrand med udsigt til et azurblåt hav, masser af sol og høje, flotte kokospalmetræer, der står majestætisk og svajer blidt i den svage vind.
Kokosnødden kan imidlertid meget mere end at være et billede på noget eksotisk, og smagsmæssigt kan de fleste af os også hurtigt genkalde den karakteristiske smag af kokos – enten som et stykke kokosnød, som kokosmel, kokosmælk eller måske som kokosolie brugt til madlavningen. Kokosolie er dog også pga. af sine mange gode egenskaber en populær ingrediens i bl.a. hår- og hudpleje. Dette er ingen undtagelse i en del af de produkter, du kan finde her hos CurlsForYou, og vi vil her komme lidt nærmere ind på, hvad det er, der er så godt ved kokosolie som ingrediens.
Kokosoliens mange gode egenskaber – også for håret
Kokosolie er meget fugtgivende og blødgørende og derfor meget nyttig at bruge i håret – eksempelvis i shampoo, balsam og hårkur. Derudover indeholder den mange gode syrer, der bl.a. virker antibakterielle og svampedræbende, hvilket også medfører fordele for hår og hovedbund ved bl.a. at modarbejde skæl. Den er desuden rig på vitaminer, bl.a. E-vitamin, der hjælper med at nære håret, fremme hårvæksten, og i det hele taget bidrager kokosolien til en sund hovedbund i balance samt at give håret glans.
De mange gode fedtsyrer, der findes i kokosolie, er nok noget af det mest essentielle ved olien pga. de blødgørende egenskaber, som dit hår virkelig kan få gavn af. Olien har let ved at trænge ind i hårstråene, hvor den fugter, forsegler fugten og virker beskyttende mod brud og skader. Det hjælper med at holde dit hår sundt, stærkt og glansfuldt. Derfor er kokosolie for eksempel også rigtig gavnlig at bruge til krøller, idet krøllet hår naturligt har en større tendens til at blive tørt og skadet end andre hårtyper.
Kokosolie er både fast og flydende
Det kan siges, at kokosoliens konsistens er lidt pudsig, idet den ved stuetemperatur er forholdsvis fast, men bliver flydende ved højere temperaturer – ligesom man også kender det, når den bliver brugt til madlavningen. Og det kan så også spille en rolle, når kokos bliver brugt i hårprodukter, idet disse da kan virke lidt faste i det. Ved nogle produkter (for eksempel Shine Crave fra Alikay Naturals) anbefales det da også – pga. kokosolieindholdet – at varme produktet op inden brug for at opnå en mere flydende konsistens, hvis der selvfølgelig er behov for det.
I andre produkter går det dog fint an med en lidt fast, cremet masse, der skal fordeles i håret, og det afhænger selvfølgelig også af, hvor meget kokos der overhovedet er brugt i det enkelte produkt. Ofte vil du blot kunne opleve eksempelvis en conditioner (med eller uden kokos) som et lækkert, cremet produkt, du fint vil kunne få ud i håndfladerne og herfra fordele i dit hår.
Kokosolie til intens hårpleje og omsorg til krøller
Virker dit hår træt og livløst, og har du lyst til at give det noget ekstra pleje og omsorg eller blot lidt forkælelse, kan en hårkur være en god løsning for dig. Blandt hårkurene, du finder hos CurlsForYou, vil der være kokos at finde som ingrediens i flere af dem – bl.a. Aunt Jackie’s Rescued! Conditioner og As I Am’s Hydration Elation. Her vil kokosolien være med til at bidrage med masser af fugt samt blødgørende og beskyttende egenskaber. Generelt er hårkure jo – med et indhold af kokos eller ej – lavet med det formål at give hår en omgang mere intens pleje og vedligehold for at opretholde eller skabe en sund og naturlig balance i hår og hovedbund.
Og netop det kan have større betydning, hvis man er indehaver af naturlige krøller, der ofte vil kunne opleves tørstige og hungrende efter ekstra pleje. Her kan kokos således være en oplagt ingrediens, hvor man med tyndere eller knap så krøllet hår dog også skal være opmærksom på ikke at tilføre sit hår for meget kokosolie, da det så kan komme til at virke tyngende og fedtende. Det er derfor en fin balance, man skal finde frem til i forhold til sin hår- og krølletype.
Find kokosolie i mange typer af hårprodukter hos CurlsForYou
Kokosolie er dog ikke kun at finde i direkte plejende hårprodukter som plejebalsam og hårkur. Også mere indirekte kan du få glæde af kokosoliens plejende egenskaber ved også at have den i styling-produkter som en hårgel. For eksempel EcoStylers Styling Gel Coconut, der er ideel til alle hårtyper, eller Aunt Jackis’s Curl Boss Coconut Curling Gelee, der passer godt til bølget eller krøllet hår. Du kan også finde kokosolie som ingrediens i produkter som leave-in-balsam og krøllecreme.
Har du hovedet fuldt af livlige krøller, der har brug for hyppig pleje og fugt til at holde dem smukke og glansfulde, kan du tage et kig på brandet Camille Rose. De byder ind med nogle pleje- og styling-produkter, der kan komme dine (selv kraftige) krøller til gode, og du finder her Coconut Water-serien, hvis produkter altså indeholder kokos.
Masser af pleje til håret med kokosolie
En helt anden ting at overveje i forhold til kokosolien er duften af kokos. Du kender den godt, ikke? Og ligesom med alle andre dufte gælder selvfølgelig også, at nogle synes rigtig godt om duften af kokos, mens andre rynker lidt på næsen. Hvis duften ikke er for dominerende, kan man heldigvis ofte stadig ”være med”, selv om man så ikke bryder sig så meget om den karakteristiske kokosduft. Er du vild med duften af kokos, er der i forhold til dét ikke noget til hinder for at vælge et produkt, der har ”kokos” i sit navn (og som derfor nok dufter af kokos).
Det er dermed også en smagssag, hvor meget (duft af) kokos man ønsker sig i sine hårprodukter. Men er du med på – mere eller mindre – duft af kokos, er den eksotiske frugt altså ikke så tosset at have i sine hårprodukter, idet der er masser af pleje, fugt og gode egenskaber at hente her. Du finder mange spændende produkter med kokos her hos CurlsForYou, så tag endelig på opdagelse og se, om noget kunne falde i din smag og passe til netop dit hårs behov.
Nedenfor er nogle af de produkter, der indeholder kokos
Flora & Curl – Sweet Hibiscus Curl Activating Lotion
- SEK: 244,55SEK
- EUR: €21,31
- En skånsom krøllecreme til brug i fugtigt hår
- Designet til at aktivere krøllernes naturlige form
- Giver øjeblikkeligt mere definerede krøller
- Indeholder kokosolie og blomsterekstrakt
- Booster håret med fugt og protein
- Størrelse 300 ml.
- Nye design, nu i aluminiums flasker - der nemt får buler og mærker ved transport.
Inahsi – Aloe Hibiscus Leave-In Conditioner & Detangler
- SEK: 382,97SEK
- EUR: €33,37
Curls – Curly Q Moist Curls Moisturizer and Detangler
- SEK: 244,55SEK
- EUR: €21,31
Innersense – Serenity Smoothing Cream
- SEK: 167,65SEK - 1.028,95SEK
- EUR: €14,61 - €89,66
Aunt Jackie’s – Rescued! Thirst Quenching Recovery Conditioner
- SEK: 198,41SEK
- EUR: €17,29