By Stær – Vigga Flet Hårbøjle
By Stær – Agnes Hårklemme
By Stær – Vicky Hårbøjle
By Stær – Clara Hårklemme
By Stær – Lola Hårklemme
By Stær – Betty Hårklemme
By Stær – Feline Hårklemme
Historien om By Stær/Bow’s by Stær
Camilla S. Stær hedder den danske designer bag By Stær og Bow’s by Stær, der er stilfuld kvalitetshårpynt og -accessories, og som i 2014 opstod af Camillas eget behov for at kunne tilbyde sin første datter ordentlig hårpynt, som hun ikke fandt, markedet dengang kunne byde ind med. Camilla er uddannet materialist og har derudover års erfaring i design og udvikling af kreative projekter.
Camilla går op i god kvalitet, og alle produkterne designet af By Stær er lavet i de bedste materialer. De er så vidt muligt øko-tex-certificerede, og ingen af metaldelene indeholder nikkel. Derudover er hensyn til miljøet tænkt ind i selve produktionen, så samlet set kan du her købe ordentlig hårpynt med god samvittighed.
Forskellige typer hårpynt, der er skånsom for håret
Hos CurlsForYou har vi et fint udvalg af hårpynt fra By Stær og Bow’s by Stær. Således kan du blandt andet finde stilfulde hårbøjler, der er hensigtsmæssige i deres udformning og derfor ikke klemmer ved ørerne, men er behagelige at have på. Materialerne uden på selve bøjlerne er typisk i bomuld, velour og polyester, og hårbøjlerne findes i mange forskellige design, farver og udtryk, så der er rig mulighed for at finde en, der lige passer til dig og din stil og smag. Og så er hårbøjler jo bare vældig smarte og praktiske, når det skal gå stærkt, og man lige skal have sat håret i en fart, men hvor det stadig ser godt og stilfuldt ud.
På samme måde kan du finde hårspænder, der virkelig giver et væld af muligheder for styling og udtryk, uanset hvilken lejlighed eller hvilket formål, du skal bruge det til: Det enkle, nedtonede, men flotte og praktiske spænde til at holde styr på pandehåret eller andre løse lokker. Eller det mere pyntede, hvor der er skruet op for elegancen med ekstra glimmer og/eller perler på spænderne til mere festlige lejligheder – eller blot for at give hverdagen lidt mere kulør. Hårspænder giver masser af muligheder for både store og små. Derudover er der også de mere skånsomme – men stadig smarte – hårspænder, der er designet med en clips/et næb, så spændet er let og enkelt at bruge til hårstylingen. Det er således let at sætte i håret, men også at tage ud igen uden at komme til at rive i/gøre skade på håret.
Er du mere til – eller også vild med – hårklemmer, er der også mange fine bud fra By Stær, hvor du hos os finder et udvalg af klemmer i mange forskellige størrelser, udformninger og ikke mindst farver og mønstre. En hårklemme kan jo også være et enormt praktisk værktøj til at få styr på håret i en fart – og ovenikøbet få det til at sidde flot og elegant. Så find den rette størrelse og farve, som passer perfekt til netop dit hår – eller til en du holder af.
Stilren hårpynt, men med kant
By Stær og Bow’s by Stær beskriver selv deres design som ”enkelt og stilrent i et bevidst nedtonet look, men alligevel med kant”. Og det er jo i grunden meget beskrivende for, hvor alsidigt et brug produkterne er tiltænkt. For man kan jo godt se smart ud, selv om man ”bare” skal på legepladsen eller på besøg hos nogle venner – og omvendt vil man måske gerne være lidt pyntet til festlige lejligheder, men uden det skal blive for meget.
At det så samtidig også er praktisk udformet til mange sammenhænge, enkelt at bruge samt lækkert at have på/bære er bestemt ingen ulempe. For man skal jo gerne kunne holde ud at have det i håret hele dagen, samtidig med at det helst skal være enkelt at style sit hår. Og det gælder, uanset hvad du bruger til at sætte håret op med. Hos CurlsForYou finder du et pænt udvalg af forskellige typer hårpynt/tilbehør, der kan gøre din hårstyling lettere og – måske – spændende, legende og kreativ. Heriblandt altså også et udvalg af By Stærs hårpynt, som vi håber, du vil finde interessant for dig eller en, du holder af.
Så tag endelig et kig på det og se, om der skulle være noget, der falder i din smag – eller som måske lige passer til dit barn. Der er lidt af hvert at vælge mellem – og i mange skønne farver og design, så du kan være dækket godt ind med smart pynt og stilfuld styling til både hverdag og fest.