Hårprodukter til krøller
Hvilke produkter findes der til krøllet hår?
Hvis du er forholdsvis ny i Curly Girl-metoden, kan det godt tænkes, at du løbende stifter bekendtskab med mange nye ord og begreber, for eksempel når det kommer til forskellige produkttyper, der er gode at bruge til et krøllet hår. Og det kan godt skabe nogle spørgsmål og måske en smule forvirring, for hvad er for eksempel en low-poo, en hårkur og en krøllecreme?
Andre produkter som gel, foam og balsam er vel nok kendte ord og produkter, du muligvis allerede bruger. Men måske de giver nye muligheder for dine krøller i sammenspil med andre produkter? Alt det kigger vi mere på i det følgende, hvor vi kommer nærmere ind på forskellige produkter til henholdsvis vask, pleje og styling af krøller.
Gode produkter til vask/rens af krøller
Når man skal have vasket sit hår, vil det første produkt, der vel nok falder de fleste mennesker ind, være en shampoo. Men hvilken shampoo? For mange ”almindelige” shampooer indeholder ingredienser som skrappe sulfater og udtørrende alkoholer, som egentlig slet ikke er godt for hårets sundhed – og da slet ikke for krøller! Krøller er nemlig sarte og har tendens til at blive tørre, hvorfor ingredienser, der slider og udtørrer, bestemt ikke er hensigtsmæssige at bruge. Heldigvis findes der bedre alternativer at gøre brug af.
Low-poo
En low-poo er på mange måder ligesom en almindelig shampoo at bruge, blot indeholder den ingen ingredienser, der vil skade håret. Low-poo bliver også kaldt sulfatfri shampoo, fordi den ingen skrappe sulfater indeholder. Ikke alle sulfater og alkoholer er skadelige/dårlige for håret, men de, der er, er ikke indeholdt i en low-poo. Produktet bruges ligesom en shampoo og skummer ofte fint op i brug. Det er et meget mildere og mere skånsomt produkt end en almindelig shampoo, men er stadig effektivt og ofte også fyldt med fugtgivende ingredienser, der kommer krøllerne til gode.
Co-wash
Co-wash’en er for nogle Curly Girls vel nok nærmest det eneste rigtige renseprodukt at bruge til sine krøller i den mere dagligdags hårplejerutine. En co-wash er en vaskebalsam og altså ikke som sådan et shampoo-produkt. Det er en meget skånsom og fugtgivende måde at rense sit hår på, og det kan måske nok være et produkt, der kræver lidt tilvænning at bruge. For eksempel vil du ikke få ”skum-oplevelsen” i håret med en co-wash, da det jo er en balsam. Men krøllerne vil blive passet godt på, fugtet og plejet ved at bruge en co-wash. Afhængigt af, hvor ”striks” du er med Curly Girl-metoden, kan du evt. supplere brugen af co-wash med rens med en low-poo en gang imellem.
Dybdegående rens og hovedbunds-scrub
Når man praktiserer Curly Girl-metoden i en eller anden grad, kan man med fordel supplere den mere daglige vaskerutine med en dybdegående rens og/eller hovedbunds-scrub for at rense hår og hovedbund ekstra godt for gamle produktrester, skidt og sved, der kan hobe sig op i hovedbund og hår. Det er noget, både hår og hovedbund vil have rigtig godt af nu og da, og hvor den dybdegående rens nok mest har fokus på at rense håret i dybden (men også hovedbunden), vil en hovedbunds-scrub kunne rense og give hovedbunden fornyet energi og en friskhed, så den kan ånde og trives. Det er også en god måde at holde kløe og irritationer væk fra hovedbunden, ligesom du vil gøre noget godt for hårets sundhed og være med til at booste hårvæksten.
For et sundt hår starter med en sund hovedbund, og her er en hovedbunds-scrub altså et godt produkt at benytte en gang om ugen eller bare en gang imellem, når du synes, huden her trænger til at blive frisket op. Derudover er det også en forfriskende og behagelig følelse for dig at få renset hovedbunden ordentligt. Du kan evt. supplere ved at bruge en Scalp Massager til at massere produktet godt ind i hovedbunden med. Lækker hovedbundsmassage – ren wellness.
Herunder ser du nogle af de dybdegående rens og hovedbunds-scrub, du kan finde hos CurlsForYou.
Bouclème – Scalp Exfoliating Shampoo
- SEK: 317,38SEK
- EUR: €27,35
Innersense – True Enlightemnent Scalp Scrub
- SEK: 453,90SEK
- EUR: €39,11
Gold Rawkyn – Scrub Me Down
- SEK: 372,15SEK
- EUR: €32,07
Bounce Curl – Turmeric Purifying Hair & Scalp Mask
- SEK: 322,36SEK
- EUR: €27,78
- En rens, der detoxer/fjerner ophobninger af gamle hårprodukter.
- Renser dine hårstrå og din hovedbund fri for rester af gamle produkter.
- Indeholder gurkemeje, æblecidereddike, trækul og grøn te.
- Får dit hår til at fremstå mere voluminøst og levende.
- Udvalgt med omtanke for Curly Girl-metoden.
- Size: 238 ml
Innersense – Detox Hair Mask
- SEK: 127,19SEK - 780,62SEK
- EUR: €10,96 - €67,27
Sidste vask-shampoo
Vi vil også lige nævne produktet ”sidste vask-shampoo”, selv om det faktisk don´t er et Curly Girl-venligt produkt. Og det er det ikke, fordi det indeholder skrappe sulfater, som jo ikke er en velkommen ingrediens i Curly Girl-produkter. Men en sidste vask-shampoo er uden silikone og bruges til den sidste hårvask, inden man kaster sig ud i Curly Girl-metoden, hvor man gerne skal have vasket det sidste silikone og andet skidt/snavs ud af håret – altså en måde at nulstille håret på.
Lækre og fugtgivende produkter til pleje af krøllet hår
Når det kommer til det at have krøller, er god og fugtgivende pleje også en vigtig del af hårplejerutinen. Måske har du i forvejen langt hår og længe været glad for at bruge en balsam til at gøre lokkerne blødere og mere medgørlige? En meget almindelig ingrediens i en ”almindelig” plejebalsam er silikone, der umiddelbart gør en masse godt for håret ved netop at gøre det lækkert og blødt.
Men faktisk er silikone don´t en god ting, da den lægger sig som en hinde om hårstråene, så gode ingredienser og næring ikke kan trænge ind og pleje dem. Den lukker så at sige hårstrå og hovedbund inde. Og det eneste, der rigtigt kan vaske silikone ud af håret, er skrappe sulfater, som jo heller ikke er ven af et krøllet hår. Curly Girl-venlige hårplejeprodukter som dem, du finder hos CurlsForYou, indeholder ikke silikone eller andre uhensigtsmæssige ingredienser, og vi vil her komme ind på nogle af de produkttyper, du kan bruge til at pleje dit krøllede hår med.
Conditioner
Også blot benævnt balsam, som de fleste af os kender. Men som nævnt ovenfor er det vigtigt, at du bruger en balsam med de rette ingredienser til dit krøllede hår. Plejebalsammer som dem, du kan finde her hos os, hjælper med at give dine krøller godt med fugt og ja, pleje, så de kan trives og krølle smukt. At krøllerne får fugt og pleje nok er også med til at minimere kruset hår, og det hjælper med at give håret glans. Det er derfor en rigtig god ide at tage en ordentlig plejebalsam med i en krøllevenlig hårplejerutine.
Leave-in conditioner
Hvor en plejebalsam plejer at blive skyllet ud af håret efter at have virket et par minutter, skal en leave-in-balsam, som navnet antyder, ikke skylles ud igen. Det kan være i form af en spray eller et lidt tyktflydende produkt, der fordeles i håret med hænderne. Det er et produkt, der kan bruges til at pleje håret på dage, hvor det ikke skal vaskes, eller blot som supplement til at give håret ekstra fugt og pleje, for eksempel efter hårvasken. Den kan også bare bruges i løbet af dagen – efter behov, når håret trænger til et boost, en genopfriskning eller hjælp til at blive filtret ud. Det er ikke sikkert, en leave-in-balsam vil være nok balsam-pleje til dit hår i sig selv, men et sådant produkt kan ofte være praktisk at have med sig og er nem at bruge, når håret har behov for det.
Se nogle af de leave-in-balsammer, vi fører, herunder.
Flora & Curl – Rose Water Curl Mist
- SEK: 197,90SEK
- EUR: €17,05
- Leave-in-balsam, der kan bruges i tørt hår.
- Indeholder naturlige ingredienser som honning, lavendel, jasmin og rosenvand.
- Hjælper på tørt og skadet hår og giver liv til dine krøller.
- Udviklet specifikt til krøllet hår.
- Nye design, nu i aluminiums flasker - der nemt får buler og mærker ved transport.
- Size: 250 ml
Innersense – Sweet Spirit Leave-In Conditioner
- SEK: 127,19SEK - 618,43SEK
- EUR: €10,96 - €53,29
As I Am – Leave-In Conditioner
- SEK: 135,67SEK
- EUR: €11,69
TréLuxe – Untie the Knot Nourishing Leave-In Conditioner
- SEK: 247,68SEK
- EUR: €21,34
Cantu – TXTR Hydrating Conditioner
- SEK: 123,22SEK
- EUR: €10,62
Curly Secret – Curl Reviving Leave-in
- SEK: 210,34SEK
- EUR: €18,13
Hårkur/hårmaske
Du har muligvis længe kendt til et produkt som en hårkur, ja måske er det allerede en fast del af din hårplejerutine? Det kan også være, det er et helt nyt ord for dig, eller måske har du hørt det før uden at være helt på det rene med, hvad det skulle gøre godt for?
En hårkur er et produkt, du kan bruge til at give dit hår ekstra og dybdegående pleje. Hvor en balsam ”opererer” uden på håret, er en hårkur lavet til at trænge ind i hårstråene og altså give pleje indefra. En sådan er altså et produkt, der er god at bruge en gang imellem, til den lidt mere ekstraordinære pleje og forkælelse af håret. Det kan være en gang om ugen, et par gange om måneden, eller hvad du synes, der er behov for.
Er håret slidt og medtaget efter for eksempel meget sol, varme-styling eller andet, der er hårdt for håret, kan en hårkur med protein være det rette at bruge i en periode, idet protein hjælper med at reparere, styrke og genopbygge et skadet hår. Uanset om hårkuren er med eller uden protein (men under alle omstændigheder med gode, fugtgivende egenskaber), er det for det meste et produkt, der helst skal have lov at virke i håret i 10-30 minutter (eller længere tid), så alle de gode ting kan trænge godt ind i håret og give det en grundig gang pleje.
Brug Curly Girl-venlige produkter og teknikker til styling af dine krøller
Så nåede vi til styling-rutinens produkter, og her er også lidt forskelligt at se på og bruge af, når krøllerne skal styles.
Gel og foam
Flere af produkttyperne kender du sikkert allerede meget godt, for eksempel en gel og en mousse/foam. Meget gængse produkter til alle hårtyper, også den krøllede type (vær her blot opmærksom på at bruge den krøllevenlige slags), som foam og gel kan hjælpe med at give form og fylde samt kontrol og hold, ligesom de også er behjælpelige med at holde styr på frizz og vildfarne lokker. Disse to produkttyper er især gode til bølget og fint krøllet hår, fordi de typisk er lette produkter og derfor ikke så nemt tynger fint hår. Kunne du tænke dig et par styling-tricks med gel og foam, kan du se vores blogindlæg her.
Herunder ser du nogle af de gel og foam, vi fører hos CurlsForYou.
Bounce Curl – Light Creme gel
- SEK: 297,47SEK - 372,15SEK
- EUR: €25,63 - €32,07
Flora & Curl – Sweet Hibiscus Curl Volumizing Foam
- SEK: 197,90SEK
- EUR: €17,05
- Giver dit hår masser af volumen
- Passer til alle hårtyper og krølletyper
- Er let og tynger derfor ikke dine krøller
- Kan benyttes som en refresher/re-styler på andendagen
- Moussen er vegansk, ikke testet på dyr og indeholder ingen skrappe kemikalier.
- Size: 300 ml
- Nye design, nu i aluminiums flasker - der nemt får buler og mærker ved transport.
Curl Keeper – Gel, Ultimate hold
- SEK: 197,90SEK
- EUR: €17,05
Curly Secret – Popping Curls Styling Gel
- SEK: 210,34SEK
- EUR: €18,13
Pretty Curly Girl – Airy Volume Foam
- SEK: 197,90SEK
- EUR: €17,05
IdHAIR – Curly Xclusive Strong Definition Mousse
- SEK: 247,68SEK
- EUR: €21,34
Curling cream
En krøllecreme er ofte et lidt tykt produkt, der er god til virkelig at sætte gang i et krøllet hår ved at forme, definere og fremhæve dem, så de krøller smukt på hele hovedet. Har man tyndt/fint hår, vil nogle krøllecremer måske kunne være for fede til ens fine krøller, og man kan risikere at tynge og fedte håret. Men er du lidt forsigtig med, hvor meget du kommer i håret, kan det sagtens være, at en krøllecreme er det helt rette produkt til at give dine krøller liv og bounce.
Som med alle hårprodukter handler det ofte om at prøve sig lidt frem for at finde ud af, hvad der virker for netop ens egne krøller – og således også når det kommer til krøllecreme. Der findes da også et væld af forskellige krøllecremer, så der skulle være god mulighed for at finde en, der kan bruges. Nogle krøllecremer byder desuden ind med hold og hjælper med at give hår og krøller mere fylde – så alt i alt et spændende styling-produkt, der er lavet helt specielt til at få det bedste frem i krøllerne.
Hairspray
Der findes mange forskellige typer hårspray, som du kan bruge til bl.a. styling, pleje og beskyttelse af dine krøller. For eksempel findes der saltvandsspray, du kan style al slags hår med og tilføje ekstra fylde, tekstur og et rigtigt ”strand-look”. Andre sprays kan give mere ”almindeligt” hold, mens en spray som Alcohol-free Hair Spray mere har karakter af en hårlak. Der findes også mange slags refresh-spray, der er gode til at hjælpe dig med at genopfriske krøllerne om morgenen eller på ikke-vaske-dage, ligesom nogle sprays har mere fokus på at fungere som leave-in-balsam og/eller som hjælp til at filtre håret ud med.
Andre sprays igen har en mere beskyttende karakter for håret, for eksempel mod solens UV-stråler, varme, salt- og klorvand, skadelige partikler i luften osv., og du kan finde sprays til at opfriske hovedbunden og/eller til at hjælpe hårvæksten på vej. Der er med andre ord rigtig mange interessante og skønne sprays til flere formål for dit hår, så det er bare at gå på opdagelse for at finde den helt rette spray, der kan hjælpe dig i din hårplejerutine.
Du kan se nogle af vores hårsprays herunder.
Bounce Curl – Alcohol-Free HairSpray
- SEK: 297,47SEK
- EUR: €25,63
Innersense – Hair Love Prep Spray
- SEK: 138,85SEK - 267,21SEK
- EUR: €11,97 - €23,03
Curl Keeper – Beach Mist – A Blast of Ocean Air
- SEK: 197,90SEK
- EUR: €17,05
Curly Secret – Moisturizing Protection Spray – UV-Blocker
- SEK: 210,34SEK
- EUR: €18,13
Pretty Curly Girl – Protein Rosemary Hydrosol
- SEK: 197,90SEK
- EUR: €17,05
Find mange spændende hårprodukter til dine krøller hos CurlsForYou
Nu har vi været mange typer hårprodukter til krøller igennem, og vi håber, det har kunnet give dig et indtryk af, hvad det er for nogle produkter, og hvordan du kan bruge dem til dine krøller. Du kan finde et bredt udvalg af alle disse produkter her hos CurlsForYou – og flere til. For eksempel har vi også et fint udvalg af hårolier, hårpynt og andet tilbehør, du kan bruge til din gode krøllepleje.
Alle produkter her på siden (undtagen den ene ”sidste vask-shampoo”) er godkendte til The Curly Girl-method, hvorfor du roligt kan bruge dem til dine krøller. Så tag endelig på inspirationstur her på siden – det kan være, du finder et eller flere produkter, du bliver nysgerrig på at prøve for at se, hvad det/de kan udrette for dine skønne krøller.
God fornøjelse!