Her har du et ekstra forkælende sæt til dig og dit hår – med fokus på hovedbunden. Harmonic Hair Renew fra Innersense er et lækkert sæt bestående af Hair Renew Pre Wash Treatment, Hair Renew Daily Active Serum og en Clear Quartz Scalp Massager – tre ting, der kan hjælpe med at eksfoliere, lindre, fugte og genopfriske din hovedbund for at reducere skældannelse, lindre tørhed og fremme et sundt og godt miljø for dit hår. Hovedbundens tilstand har nemlig også betydning for, hvordan dit hår har det, og med et ordentligt fundament for dit hår giver du det gode betingelser for at blive og holde sig sundt, stærkt og sprudlende.
Hair Renew Pre Wash Treatment er en form for primer, der bruges inden hårvask til at rense hovedbunden og gøre den klar til at blive vasket med eksempelvis en god low-poo. Hair Renew Daily Active Serum kan bruges efter hårvask til at fugte, pleje og berolige hovedbunden. Clear Quartz Scalp Massager kan betegnes som en massage-kam i klar kvarts, der er god at bruge til at arbejde produkterne godt ind i hovedbunden med, men også til at massere hovedbunden for velvære og beroligelse. Der er således lagt op til ekstra pleje, velvære og forkælelse med Harmonic Hair Renew-sættet.
Sådan kan du bruge Harmonic Hair Renew
Når du har anskaffet dig et Harmonic Hair Renew-sæt, er du klar til at gøre noget godt for din hovedbund. Du kan bruge det et par gange om ugen eller efter behov i det daglige – men du kan også kombinere det med andre plejeprodukter til hud og hår og lave lidt hjemme-wellness ud af det. Og du kan bruge produkterne i sammenhæng med hinanden eller hver for sig. Det er op til dig og din hovedbunds behov. Måske er det i en periode, din hovedbund har brug for at blive lindret for at komme i balance igen.
Når du bruger Hair Renew Pre Wash Treatment, kan du have både vådt og tørt hår. Del gerne håret op i sektioner – brug evt. Crocodile Clips til hjælp, kom en passende mængde af produktet direkte ind i hovedbunden, og masser det godt ind med fingerspidserne eller massage-kammen. Lad derefter produktet blive i håret i mindst fem minutter, før du renser det ud og herefter vasker håret med for eksempel en af Innersenses Hairbaths. Ønsker du en ekstra grundig hovedbundsbehandling, kan du lade Pre Wash Treatment blive i natten over, før du skyller den ud igen og efterfølgende vasker håret.
Hair Renew Daily Active Serum er ideel at bruge, efter du har vasket håret. Del blot håret op i sektioner, kom 4-6 dråber direkte ind i hovedbunden, og masser den blidt med fingerspidserne eller massage-kammen. Din hovedbund bliver på den måde fugtet og plejet, og den vil virke genopfrisket og lindret. Du kan også bruge Daily Active Serum i tørt hår dagligt, hvis din hovedbund for eksempel har en tendens til at være tør og irriteret og har brug for ekstra pleje – igen måske blot i en periode.
Hvem kan bruge Harmonic Hair Renew?
Harmonic Hair Renew-sættet er målrettet dig, der døjer med skæl og/eller en generet og kløende hovedbund og ønsker at genoprette harmonien her. Produkterne i sættet er naturligvis godkendte til The Curly Girl-method og er derfor også velegnede til dig med krøller. De kan dog sagtens bruges til alle hårtyper, og er altså med et fokus på at forbedre miljøet i hovedbunden, hvis den er tør, irriteret og sart, og hvor skæl hurtigt kan få magt. Her er Clear Quartz Scalp Massager-kammen også god at bruge til at massere og pleje hovedbunden – sætte ekstra gang i blodomløbet her og generelt skabe gode betingelser for en sund hårvækst.
Hair Renew Pre Wash Treatment og Hair Renew Daily Active Serum er begge fyldt med gode ingredienser, der vil hjælpe med at rense, pleje, fugte og berolige hovedbunden, så den kan komme i og opretholde en sund balance. Blandt andet er tea tree-olie, hampfrøolie, pebermynte, honning og lavendel at finde på ingredienslisterne, og som med Innersenses øvrige produkter har du også med Harmonic Hair Renew mulighed for at få en skøn og forkælende duftoplevelse, mens du behandler din hovedbund.
Find flere produkter til pleje af hår og hovedbund hos CurlsForYou
Kunne du tænke dig at finde andre skønne produkter til pleje af både hår og hovedbund, er du landet det rette sted. Hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af produkter til hele hårplejerutinen, og alle produkterne er Curly Girl-venlige, så du kan roligt vælge produkter til dine krøller her hos os. Udover en god low-poo og en plejende og fugtgivende balsam kan du for eksempel også finde mange forskellige styling-produkter.
Er det dog flere produkter og valgmuligheder til pleje af hovedbunden, du søger, kan du se vores udvalg af hovedbunds-scrub her. I det hele taget er der masser af fornuftige, skønne og plejende produkter at vælge mellem, som alle vil forkæle og omfavne dine krøller og give dem de bedste betingelser for at sprudle smukt og livligt.
Reviews
There are no reviews yet.