Har du tørstige, livlige krøller, der har brug for ekstra pleje og fugt for at kunne vise sig fra deres smukkeste side? Så kan du prøve at tage denne skønne, cremede Moisturizing Leave-in Conditioner fra Yari Fruity Curls med i din hårplejerutine og få fugtmættede, sunde og sprudlende krøller.
Leave-in’en er et godt produkt at bruge til krøllerne efter hårvask og inden stylingen til at give dem tilstrækkeligt med fugt, så de kan holde sig flotte hele dagen. Den hjælper desuden med at gøre håret dejligt blødt og medgørligt uden knuder og filtrede totter, og den modvirker frizz, så du kan få smukke og definerede krøller uden krus.
Masser af naturlige ingredienser i Moisturizing Leave-in Conditioner
Når man kigger på indholdet af Moisturizing Leave-in Conditioner og dufter til den, er der ikke meget tvivl om, at der er fyldt godt op af naturlige ingredienser. For eksempel er avocado og rosmarin at finde på ingredienslisten, men også frugtekstrakter fra blandt andet æble, guava, granatæble og mango. Et miks, der både giver en fantastisk sød og frugtig duft, men som også byder ind med et væld af gode egenskaber for håret – på en helt naturlig måde.
Derudover er der et indhold af hyaluronsyre i leave-in’en, hvilket – ligeledes på helt naturlig vis – er med til at holde fugtbalancen i hår og hovedbund ved lige, ligesom den virker stimulerende for hårvæksten. Så samlet har du altså et superfugtgivende produkt, der er rigtig god at bruge til tørstige krøller, og håret vil føles blødt, lækkert og velplejet, ligesom krøllerne vil trives og krølle smukt. Og det er naturligvis et produkt, der er godkendt til The Curly Girl-method.
Sådan kan du bruge Moisturizing Leave-in Conditioner
Du har her, som før nævnt, en skøn og cremet leave-in-balsam. Et tyktflydende produkt, der egner sig godt til dig med mange krøller i et kraftigere hår. Når det så er sagt, kan mindre kraftige hår- og krølletyper også sagtens være med, men har du et fint hår med bølger eller lette krøller, kan et produkt som dette vise sig at blive for tungt og bare få håret til at klaske sammen. Her kan det være bedre at bruge et mere flydende produkt eller en spray – eller helt at springe leave-in over og gå videre med andre styling-produkter som gel og foam. Det er dog blot at prøve sig frem. Se mere om styling af fine krøller og bølger her.
Men har du mange krøller i et mellem til et kraftigt hår, kan leave-in’en her sagtens være et godt produkt til dig for at kunne give krøllerne nok fugt og gøre dem ekstra bløde og sprudlende, og for at modarbejde krus. Den er oplagt at bruge, efter du har vasket og plejet håret, for eksempel med Yari Fruity Curls’ shampoo og plejebalsam. Mens håret stadig er vådt, kan du tage en passende mængde af produktet, tilpasset dit hårs længde og struktur, og fordele det i hele håret fra rod til spids. Brug gerne en wide-toothed comb eller fingrene til at rede knuder og filtrede totter ud med og til at fordele produktet, så det kommer godt ind i hele håret. Produktet skal ikke skylles ud, men blive i håret, hvor det kan virke og give dine krøller pleje og fugt hele dagen. Du kan nu fortsætte med styling-rutinen.
Find spændende produkter til styling af krøller hos CurlsForYou
Når du har brugt Moisturizing Leave-in Conditioner efter hårvasken, er du allerede godt i gang med stylingen af dine krøller. For nu er de bløde og fugtede og klar til at modtage flere produkter. Hvilke styling-produkter, der passer bedst til den enkelte, er meget forskelligt, og igen er det bare at prøve sig frem.
Måske er det tilstrækkeligt for dig at bruge produkter, der typisk er lette i det, såsom en god gel og foam – som i hvert fald kan være ideelle at bruge til de finere hårtyper. Det kan også være, du kun føler et behov for at slutte af med en gel oven på leave-in’en, og så er det fint. Har du et større hår, kan en curl creme sikkert gøre underværker for dig til at sætte godt gang i krøllerne – og måske en mousse til at give noget kontrolleret fylde i hele håret.
Uanset hvilke produkter, du bruger, er det ofte en fordel at bruge styling-produkterne i vådt eller fugtet hår for at få det bedste frem i krøllerne og for ikke at tynge lokkerne. Har du ikke lige været i bad og vasket håret, er en Mist Spray Bottle derfor god at have ved hånden, så du kan fugte krøllerne, inden du for eksempel kommer en cremet leave-in eller en tyk krøllecreme i dem. Prøv dig frem, og se hvilke produkter og metoder der virker bedst for dig og får dine krøller til at krølle smukt hele dagen.