Er du bekendt med et eller flere af hårplejeprodukterne fra Rulls, eller er brandet et helt nyt ord for dig? Uanset hvad kan du roligt læse videre, hvis du står og mangler en god plejebalsam til din hårplejerutine – hvilket kan være et rigtig godt element at have med i rutinen, især hvis du har krøller og/eller langt hår. For det kan være en genstridig omgang at vaske langt og krøllet hår uden efterfølgende balsam, der er med til at blødgøre manken og gøre den langt mere medgørlig, velplejet og glansfuld – og krøller mere samlede og bløde.
Rinse off Conditioner fra Rulls er en skøn plejebalsam, du roligt kan forkæle dine lokker med for at pleje, fugte og nære dem med en masse godt. Det er en vegansk balsam, der udover at indeholde blandt andet skønne olier naturligvis er Curly Girl-venlig og derfor ideel at bruge for dig med krøller. Og så dufter den dejligt frisk og lidt sødt – og er oplagt at bruge efter at have vasket håret med Shampoo Bar, ligeledes fra Rulls.
Giv krøllerne glans og definition med Rinse off Conditioner
Der er, som du sikkert ved, masser af fordele at hente ved at bruge en plejebalsam som Rinse off Conditioner – ikke mindst hvis dit hår er fyldt med krøller. For krøller har typisk brug for ekstra fugt og pleje, mere end andre hårtyper har, hvorfor det giver enormt god mening at lade en fugtgivende balsam virke i lokkerne, efter håret er blevet vasket. Det vil hjælpe krøllerne med at være i balance og dermed lettere at have med at gøre – i stedet for at være uterlige og krusede vil du kunne få glansfulde og medgørlige krøller, der mærkes bløde og lækre uden filtrede totter.
Balsammen fra Rulls er desuden ganske drøj i brug, så du behøver ikke bruge en ret stor mængde af produktet for at have nok til at kunne fordele det i hårets længder. Samlet set altså nogle gode grunde til at tage Rinse off Conditioner med i din hårplejerutine i det hele taget – og særligt hvis du har krøller. Og vil du derudover gerne give dit hår ekstra fugtgivende pleje en gang imellem, kan vi anbefale dig at finde og bruge en god hårkur, der passer til din hårtype og hårets behov. Der er blandt andet også en hårkur fra Rulls, Nutritive Hair Mask, der både kan bruges i vådt og tørt hår.
Sådan bruges Rinse off Conditioner
Som de fleste plejebalsammer bruges Rinse off Conditioner oplagt i forbindelse med hårvaskerutinen – efter håret er blevet vasket. Mens håret stadig er vådt, kommes balsammen i håret ved forsigtigt at fordele den i længderne – med fokus på håret fra midten af længden og ud mod spidserne. Balsammen skal have lov at sidde i håret og virke nogle minutter, før den skylles ud igen. Herefter er det blot at fortsætte hårpleje- og styling-rutinen med de produkter, du nu plejer at bruge hertil – og ellers bare nyde dine bløde og glansfulde lokker.
Søger du inspiration til hårplejerutinen, eller mangler du eventuelt produkter hertil, kan du bare blive her på siden. Hos CurlsForYou har vi samlet en masse viden og inspiration omkring Curly Girl-metoden, som du kan læse mere om her i vores krøllede univers, og du kan for eksempel også finde mange gode, spændende og selvfølgelig Curly Girl-venlige styling-produkter her. Så kig dig endelig omkring hos os – vi håber, du finder det, du søger, så du kan give dine skønne krøller alt det bedste.
Reviews
There are no reviews yet.