Curly Girl Metoden

Tør og kløende hovedbund? Her er 5 gode råd til at undgå præcis dette

Photo by Corina Rainer on Unsplash brugt til blogs på curlsforyou.dk

Der kan være mange forskellige grunde til, at du oplever tør og kløende hovedbund. Nogle oplever at have det konstant i mere eller mindre grad, mens andre oplever at have det i perioder, hvorefter det forsvinder igen. Det ændrer dog ikke på, at det er utroligt irriterende at opleve og kan i nogle tilfælde virke hæmmende for dig i dagligdagen.

Vi har skrevet en lille guide med fem gode råd mod tør og kløende hovedbund. Læs med her, og bliv klogere på, hvordan vi forhåbentligt kan hjælpe dig med at undgå det.

Hvorfor oplever du tør hovedbund?

Du er ikke alene om at opleve meget tør hovedbund, der både klør og er irriteret. Det er nemlig en utrolig udbredt lidelse, som mange danskere oplever en eller flere gange i løbet af deres liv. Det kan opstå af mange forskellige grunde – nogle af dem kan du selv påvirke, og andre er medfødte. Lider du for eksempel af psoriasis, kan du formentlig aldrig slippe helt af med tør hovedbund, skæl eller en kløende hovedbund. Dog er det muligt at afhjælpe og forebygge slemme udbrud, hvis du bruger de rette produkter med omhu.

Præcis som resten af din krop består din hovedbund af hud. Derfor kan den naturligvis også begynde at klø, blive tør eller irriteret. Det sker som oftest, hvis du bruger nogle forkerte hår- og plejeprodukter, der kan udtørre din hovedbund. Det kan blandt andet være en shampoo, en balsam, olier eller en voks. Derudover kan tør og kløende hovedbund også skyldes andre faktorer som vejrskifte, et skift i årstider, kost eller stress.

 

Photo by Dewang Gupta on Unsplash brug på curlsforyou.dk blog om krøller

Hvad kan forårsage en tør og kløende hovedbund?

Der er ikke noget at sige til, at du kan være i tvivl om, hvorfor du pludselig oplever en tør og kløende hovedbund. Og som mange andre vil du sikkert stille dig selv spørgsmål som: Hvorfor kommer det pludselig? Har jeg gjort noget forkert? Kan jeg pludselig ikke tåle min shampoo? Og hvorfor skæller jeg – jeg har jo lige været i bad?

Alle disse spørgsmål og mange flere er helt normale og bliver stillet af mange mennesker hver dag. Det er nemlig langt de fleste, der vil blive generet af en tør og kløende hovedbund på et tidspunkt i deres liv. Her hos CurlsForYou kan vi ikke komme med den helt konkrete årsag til, hvorfor du oplever en tør og kløende hovedbund, men vi kan komme med nogle eksempler på, hvad der kan forårsage det.

Skiftende årstider

Du har sikkert oplevet tør hud i ansigtet, på hænderne eller på benene, når det er meget koldt i vejret. Det samme sker for din hovedbund. Den har nemlig svært ved at vænne sig til ændringerne mellem varme og frost, hvilket ofte resulterer i en tør hovedbund.

Alder

Som en del af det at blive ældre producerer vores hud ikke de samme olier og naturlige fugt, som den gjorde, da vi var yngre.

Stress

Vores kroppe reagerer forskelligt, når vi oplever stress. En af måderne, hvorpå stress kan komme til syne, er ved en tør og kløende hovedbund.

Hormonelle forandringer

Du kan opleve en tør hovedbund ved hormonelle ændringer. Det kan for eksempel være, når du er gravid, når du går fra teenageralderen ind i 20’erne, eller hvis du går ind i overgangsalderen.

Arvelige sygdomme

Hvis din mor eller far for eksempel har psoriasis, er der stor sandsynlighed for, at du også vil få det på et tidspunkt i livet.

Hvordan kan du forebygge en tør og kløende hovedbund?

Der er mange forskellige måder, hvorpå du kan afhjælpe en tør og kløende hovedbund. Hvis du er i tvivl om, hvad der måske har forårsaget en tør hovedbund hos dig, kan du læse vores fem råd. Her kan du se, om der er nogen af vores punkter, som du skal være ekstra opmærksom på i dine daglige rutiner.

1. En god shampoo til tør hovedbund

Det er en god ide at bruge en shampoo til tør og kløende hovedbund, som ikke indeholder nogen udtørrende ingredienser. Her hos CurlsForYou anbefaler vi dig at bruge en low-poo, som både passer godt på dine krøller og samtidig giver en masse fugt til din hovedbund.

Produkterne her hos CurlsForYou indeholder ingen sulfater. Det vil sige, at bruger du en low-poo, så undgår du at tilføje nogen unødvendige sulfater til dit hår og din hovedbund. Det er nemlig sulfaterne, der udtørrer din hovedbund for at fjerne fedtet fra dit hår. Det er dog vigtigt, at hovedbunden opretholder sin naturlige fedtbalance, hvilket kan være svært, når den bliver udtørret af sulfater fra shampooen.

Det er generelt en god idé at vælge produkter, som er baseret på naturlige ingredienser. De bidrager til at opretholde en naturlig balance i din hovedbund og giver samtidig masser af fugt til både dine krøller og din hovedbund.

2. Brug naturlige olier i håret og hovedbunden

Du kan med fordel bruge naturlige olier i din hovedbund og i dine krøller for at undgå en tør og kløende hovedbund. De naturlige olier er utroligt gode, fordi de giver en masse fugt til håret og hovedbunden. Når du masserer olien ind i hovedbunden, vil du opleve en afslappet følelse i kroppen, og hovedbunden vil få et boost af fugt.

Her hos CurlsForYou vil vi anbefale dig at bruge Flora & Curl – African Citrus Bloom Scalp & Hair Oil. Den fantastiske naturlige olie kan du bruge til styling af håret, den mindsker krus, og derudover giver den hovedbunden utroligt meget fugt, når du masserer den ind.

3. Lad være med at vaske hår hver dag

De fleste forbinder ikke god hygiejne og et rent, nyvasket hår med skæl eller tør hovedbund. Men de to ting hænger faktisk ofte sammen. Når du vasker dit hår hver dag eller flere gange om ugen, vil hovedbunden hver gang opleve en form for ubalance. Og det vil den gøre, uanset om du bruger den mest skånsomme og fugtgivende shampoo mod skæl og tør hovedbund på markedet.

Hovedbunden vil forsøge at genoprette den naturlige fugtbalance i hovedbunden, hvilket kan være svært, hvis den hele tiden bliver afbrudt i processen. Derfor er det en god idé kun at vaske sit hår to til tre gange i løbet af ugen for at undgå en tør og kløende hovedbund.

4. Brug en dybdegående rens

For at undgå en tør og kløende hovedbund vil vi anbefale dig at bruge en dybdegående rens en gang om ugen, en gang hver anden uge eller en gang om måneden. En dybdegående rens har til formål at detoxe håret og rense både hår og hovedbund for skidt, gamle produkter, sved og stylingprodukter.

Når du renser dit hår og din hovedbund, kan du forebygge en irriteret hovedbund, og du giver dine krøller og din hovedbund lov til at starte på en frisk. På den måde skaber du også de bedste forudsætninger for, at dine krøller kan vokse sig stærkere og sundere.

5. Spis sundt og varieret, og drik rigeligt med væske

Det er ikke blot skønheden, der kommer indefra – det gør sundheden også. Med en sund og varieret kost kan du forebygge en tør og kløende hovedbund. På samme måde som at alle vores produkter er baseret på naturlige ingredienser, er det også en god idé, at din kost primært er baseret på naturlige råvarer.

Når du indtager en varieret kost med de rigtige vitaminer og mineraler, vil du opleve, at både dine krøller og din hovedbund bliver sundere. Derudover er det også en rigtig god idé at drikke rigeligt med væske for din generelle sundhed. På den måde kan du selv gøre en stor forskel, når det kommer til at undgå en tør hovedbund.

Hvis du er interesseret i at læse mere om, hvordan du kan spise og drikke dig til et sundere hår, er du velkommen til at læse Den store guide: Sådan spiser (og drikker) du dig til et sundere hår og smukke krøller.

En god anbefaling med på vejen

Her hos CurlsForYou kender vi til vigtigheden af at undgå en tør og kløende hovedbund. En irriteret hovedbund spiller nemlig en stor rolle i, hvordan vores krøller opfører sig. Derfor gør vi os umage for at undgå en tør hovedbund.

Den ideelle måde, hvorpå du kan undgå en tør og kløende hovedbund, er ved at følge Curly Girl-metoden. Her skaber du de bedste rammer og forudsætninger for, at din hovedbund forbliver fugtig, og dine krøller forbliver glansfulde og sunde. Alle vores produkter er Curly Girl-godkendte og indeholder ingen dårlige sulfater, silikone eller olier. På den måde er du sikret produkter til krøllet hår, samtidig med at du forebygger en tør hovedbund.

Vi håber, at vores guide har gjort dig klogere på, hvordan du kan undgå en tør og kløende hovedbund, og hvad man gør ved tør og kløende hovedbund. Og at den samtidig har gjort dig tryg ved tanken om, at det altså er helt normalt, og at du med de rette produkter og forholdsregler godt kan slippe af med det igen.

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.