Curly Girl Metoden

To brush or not to brush? Hvilken hårbørste er bedst til dine krøller?

Photo by Nati on Unsplash

”Jamen, hvorfor børster du ikke bare dit hår?” Den sætning er du sikkert blevet mødt med mange gange, når du har klaget over din tidskrævende hårrutine til krøller. Men når man har krøller, kan man ikke bare rede håret i et snuptag om morgenen og så være på vej ud ad døren fem minutter senere … tværtimod, faktisk. Men man skal nok have krøllet hår til at kunne skrive under på dette.

Børster du dine krøller med en helt almindelig hårbørste, når dit hår er tørt, er du nemlig helt sikker på at få fluffy og kruset hår samt krøller, der mangler definition – og det er ikke ligefrem det, man ønsker sig allermest, når man er en Curly Girl. Men hvornår skal du så rede dit hår – eller skal du overhovedet rede dit hår, når du har krøller – og hvilken børste er bedst at bruge?

I dette blogindlæg tager CurlsForYou dig igennem de forskellige muligheder, når du skal rede dine krøller på en skånsom og effektiv måde.

Photo by Adam Winger on Unsplash

Må jeg børste mit hår, når jeg benytter mig af Curly Girl-metoden?

Selvfølgelig må du gerne rede dit hår, når du benytter dig af Curly Girl-metoden. Det er blot vigtigt, at det ikke bliver for tit, og at du sørger for at rede hår på de rigtige tidspunkter. Når Curly Girl-metoden fraråder dig at rede dit hår, er det i den henseende, at det ikke gør dig nogen gavn at rede dit hår, lige inden du går ud ad døren – faktisk er det bedst, hvis du kan undgå at rede dit hår, når det er tørt eller fyldt med stylingprodukter, da det for det første ødelægger stylingen af dine krøller, og for det andet medvirker til en masse fluff og frizz.

Hvis du gerne vil børste håret, når det er tørt, er det en rigtig god idé at gøre det, lige inden du går i bad. Her er det nemlig ligegyldigt med frizz, da du alligevel vasker dit hår. Derudover får dine krøller også maksimal pleje i form af balsam lige efter, du har redt dem, og på den måde mindsker du også skader.

Kan du også børste dit hår, når det er vådt? Ja, helt bestemt! Faktisk er det en god måde at fordele forskellige produkter som krøllecreme eller hårmousse på, men det også en god måde at style dit hår på. Der findes nemlig mange forskellige hårbørster, som du kan benytte til at give dine krøller endnu mere form og definition.

Med andre ord:

  • Sørg for at rede dit hår, når det er vådt og fyldt med balsam eller hårkur.
  • Du kan rede dit hår, når det er tørt, hvis det er lige inden, du vasker det.
  • Du kan også benytte en hårbørste eller kam til at style dine krøller og give mere definition.

Men hvilke slags børster er bedst til krøller, hvilke slags kan du bruge til at rede håret, og hvilke er designet til styling af krøller?

Hvilke slags børster er bedst til krøller?

Når du skal vælge en børste til dine krøller, er det vigtigt, at det ikke er en traditionel børste, hvor børstehårene sidder for tæt. Faktisk skal du finde en børste eller kam, hvor der er godt med mellemrum enten mellem børstehårene eller tænderne. En traditionel børste vil nemlig skille dine krøller ad, og det resulterer i kruset hår og udefinerede krøller – not a good look!

Derfor kan du helst kigge efter en bredtandet kam til krøller eller en børste uden for mange børstehår, for eksempel den populære Denman-børste, der er perfekt til styling af både krøller og bølget hår.

En bredtandet kam til at fjerne knuder i håret

En bredtandet kam er ideel til krøllet hår, da du kan være sikker på, at den hverken skiller dine krøller ad, giver dig frizz eller beskadiger dit hår. Ideelt set skal du rede dit hår, når det er vådt og fyldt med balsam eller hårkur – her glider kammen nemlig lettere igennem dine krøller, og hvis dit hår filtrer meget, er det også den mindst smertefulde løsning.

Men hvordan reder du så dit hår med en bredtandet kam? Her kommer en lille guide:

  • Det bedste er, hvis du kan stå under bruseren med hoved nedad.
  • Sørg for, at håret er helt vådt, og put balsam eller hårkur i hårspidserne.
  • Start med at rede håret fra din hovedbund, og kør kammen helt ned til spidserne.
  • Hvis du har langt hår eller filtret hår, kan det være en fordel at starte ved dine spidser. Så slipper du for at stå og rive for meget i dit hår.

Hos CurlsForYou forhandler vi vores egen bredtandede kam, der er perfekt til at have med i badet. Den er nemlig designet med en krog i enden, så du kan have den hængende på din shampoohylde. Så er du sikker på, at kammen altid er klar til brug. Kammen er desuden produceret i 100 % nedbrydeligt materiale og er derfor en miljørigtig beslutning. En bredtandet kam kan benyttes til både krøllet og bølget hår.

Denman-børsten: den populære børste til perfekte krøller

Hvis du har bare lidt kendskab til Curly Girl-metoden, har du med sikkerhed hørt om den populære Denman-børste. Det er nemlig en super god børste til krøller, da den er designet sådan, at du selv kan indstille børstens forskellige rækker. Det vil sige, at du selv kan bestemme, hvor mange børstehår der skal være – så kan du indstille den, så den passer perfekt til dine krøller.

Hos CurlsForYou kan du finde Denman D3-stylingbørsten og Denman D3N-børsten, der har syv rækker i bredden og 21 rækker i højden. Her kan du fjerne rækkerne, så de passer til dig. Faktisk anbefales det, at du fjerner hver anden række i bredden, så du er efterladt med tre rækker. Det giver dig nemlig bedre plads til dine krøller og hjælper dig til at danne såkaldte clumps, der giver dig flotte, definerede krøller. Er du usikker på, hvad clumps er? Så hop over på vores ultimative guide til Curly Girl-metoden.

Men hvordan benytter du en Denman-børste til at style dine krøller? Her kommer en kort guide:

  • Først er det vigtigt, at dit hår er vådt. Derudover skal du ikke vende hovedet nedad, men derimod stå normalt.
  • Herefter skal du benytte den leave-in conditioner og krøllecreme, som du plejer. Det gør nemlig, at børsten har lettere ved at glide gennem håret, og du har samtidig lidt produkter at arbejde med.
  • Nu skal du rede håret. I stedet for at rede håret med børsten på ydersiden af håret, skal du nu vænne dig til at rede håret med børsten på indersiden. På den måde får du løftet dine hårrødder, og det giver dig god volumen, der holder hele dagen.
  • Når du har redt dit hår, kan du komme hårmousse eller gel i håret, så krøllerne holder. Her kan du kramme det forsigtigt ind i dit nyredte hår – et voila! Flotte, definerede krøller med masser af volumen.

En afrokam til dig med mange krøller

Hvis du har små og meget definerede krøller, kan det være, at du har brug for en afrokam til at styre dit hår. Afrohår har mange krøller og ekstra volumen, og det kan gøre det meget uregerligt. Med en afrokam reder du ikke håret, men du går nærmere ind og løfter på dine hårrødder, så du kan vise dine smukke krøller frem. Dette er også en god måde at skabe volumen på uden at filtre dit hår. Har du afrokrøller, anbefaler vi absolut, at du kun reder dit hår, når det er vådt. Vores afrokam skal bruges i tørt hår til styling og volumen.

En hurtig opsummering

Hvis du ikke er vant til hele Curly Girl-universet, kan det måske virke overvældende ved første øjekast. Derfor har vi valgt at opsummere reglerne for hårbørstning lige her:

  • Sørg for at børste dit hår, når det er vådt og fyldt med balsam.
  • Du kan godt børste dit hår, når det er tørt – men kun lige inden et bad.
  • En bredtandet kam er god til at filtre knuder i håret ud, mens en Denman-børste er god til styling.
  • Der er ingen grund til at børste sit hår hver dag – tværtimod anbefaler vi, at du kun børster dit hår på vaskedagen.

Held og lykke med dine krøller!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *