Hvis du søger en lidt anderledes, men enkel måde at give dit hår ekstra fylde samt få kontrol over lokkerne på, kan Elements Xclusive Play Powder Boost fra IdHAIR måske være noget for dig. Det er et styling-pulver, der kan bruges til netop at give håret noget fylde og struktur, som du kan arbejde med i din styling, men den er også nyttig at bruge, hvis du for eksempel fletter håret eller vil skabe en anden frisure, der kræver ekstra kontrol over lokkerne.
Det er et Curly Girl-venligt produkt, hvorfor du med krøller også roligt kan bruge Play Powder Boost uden at være nervøs for krøllernes sundhed. Men alle hårtyper kan få glæde af pudderet, der giver mange muligheder for spændende og legende styling, og det kommer ikke til at virke fedtende og tyngende på håret, men vil i stedet løfte det og give det, ja, et boost. Det er ikke et glansgivende produkt, men vil give din frisure et diskret, mat udtryk, der kan få for eksempel en elegant fletning til at træde smukt frem.
Mange styling-muligheder og -formål med Play Powder Boost
Som vi allerede er inde på, kan der være mange måder og formål med at bruge Powder Boosten, uanset om du har kort eller langt hår, og om du har krøller eller ej. Kort hår kan få en kvik styling med struktur og hold, der gør det muligt at lege mere med frisurens udtryk. Fint hår med mere længde (og måske krøller) kan vinde mere fylde og liv med sådan et pudder, og der kan komme mere hold i og styr over krøllerne. Sidst, men ikke mindst, kan mange frisurer kræve mere kontrol over ellers flyvske lokker, hvilket et produkt som dette kan bidrage med.
Powder Boost-pudderet kommer i en lille, praktisk flaske med pumpetud, der gør det let for dig at pumpe pulveret direkte ind i håret på de steder, hvor du har brug for fylde, kontrol eller den af pudderets egenskaber, du nu vil gøre brug af. Blot skal du her være opmærksom på, at det er pudder og ikke en spray, der bliver pumpet ud, hvorfor det kan være en god ide at pumpe tæt på, hvis ikke helt ind i, håret. Det gode ved det er, at du ikke først skal have produktet ud i hænderne, men straks har det i håret de steder, det skal bruge, og hvor du med dine fingre så kan arbejde det mere ind i håret.
Sådan bruger du Powder Boost-pudderet
Pumpetuden på Powder Boost giver dig altså mulighed for at give håret volumen, hold og struktur, lige der hvor du har brug for det. Måske vil du gerne løfte håret ved hårrødderne lidt, hvor du i så fald blot pumper lidt af produktet direkte ind i håret her. Løft eventuelt lidt i håret for at få produktet ordentligt ind i håret, og arbejd herefter ved hjælp af fingerspidserne med håret for at opnå fylde.
Det kan også være, det er længderne i håret, du vil give noget ekstra power, hvor du så blot pumper lidt Powder Boost direkte ind i hårlængderne, hvorefter du kan kramme produktet godt ind i håret og forme og fluffe det op, som du ønsker, ligesom du kan sætte en hestehale og give ”halen” ekstra fylde og struktur ved hjælp af et par pump. Skal du lave fletninger eller andre håropsætninger, der kræver kontrol, kan du bruge pudderet inden opsætningen. Mangler du gode hårelastikker eller andet hårpynt til disse formål, kan du se vores udvalg her.
Find mere inspiration til god hårpleje og -styling hos CurlsForYou
Hvis du kunne tænke dig at se på, hvilke andre spændende styling-produkter vi fører her hos CurlsForYou, kan du bare tage dig en rundtur på siden. Undervejs har du også mulighed for at se på vores brede udvalg af skønne produkter til hele hårplejerutinen, ligesom du på vores blog blandt andet kan blive inspireret til forskellige styling-metoder, lære om god krøllepleje og læse om selve Curly Girl-metoden.
Så har du hovedet fuldt af naturlige krøller og kunne tænke dig noget input til, hvordan du plejer dem kærligt og giver dem den rette styling, er du landet på den rigtige side. Vi går nemlig op i at give krøller alt det bedste, og således håber vi også, vi med vores krøllede univers kan være med til at inspirere dig til at passe godt på dine smukke krøller.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.