Leder du efter et godt produkt, der kan give dit hår fugt og dine krøller liv og glans i en fart, så du kan komme videre? Så tjek denne Coconut Water Hydrating Elixir fra Camille Rose, der fungerer ligesom en leave-in-balsam, du kan komme i såvel vådt som tørt hår og give dine krøller en hurtig overhaling, så de kan shine og tage sig smukt og naturligt ud igen. Elixiren er især god til og målrettet tørt hår, hvorfor krøllet hår i høj grad er en del af målgruppen, hvor produktet med sine nærende ingredienser kan trænge ind i hårstråene og give dem en masse tiltrængt fugt og pleje.
Leave-in’en indeholder, som navnet fortæller, kokosmælk, der – udover at give produktet den karakteristiske kokosduft – er fugtgivende og i øvrigt virker styrkende og blødgørende på håret. Derudover findes der blandt andet den blødgørende marshmallow-rod, der hjælper mod filtret hår, og solsikkeolie, der også har mange gode egenskaber for både hår og hovedbund. Blandt andet har den en styrkende og nærende virkning for hårrødderne, men er også med til at fugte og nære håret, så det kan holde sig jævnt, blødt og skinnende uden krus. Så altså samlet set en super elixir, der kan være med til at vedligeholde dit hårs sundhed.
Brug Coconut Water Hydrating Elixir til genopfriskning
Coconut Water Hydrating Elixir opbevares i en praktisk sprayflaske, hvilket gør den ideel til at gøre brug af i en fart, for eksempel om morgenen, når håret og krøllerne trænger til at blive tæmmet og hjulpet godt på plads. Flasken er endda udformet med et håndgreb i stedet for blot en almindelig spray-top, hvilket kan være rarere at gribe fat i og generelt bruge, når produktet skal i håret. Det bør her nævnes, at produktet ikke som sådan er flydende, men nærmere en lidt fast creme-konsistens, der dog fint kan ”sprayes” ud i hånden, hvorfra leave-in’en kan fordeles jævnt i håret. Den kan bruges i både vådt/fugtigt eller tørt hår og skal blot have lov at trænge ind i hårstråene, hvor elixiren kan blive og gøre gavn resten af dagen.
Det er en virkelig nærende og givende creme for dit hår, du her får, og hvis du døjer med tørt, glansløst hår og triste krøller, kan elixiren være dig en god hjælp i forhold til at holde en ellers ordentlig hårplejerutine ved lige. For ja, en god hårplejerutine er meget mere end blot en leave-in-balsam, der dog er et rigtig godt supplement til at give håret mere fugt. Men i det samlede billede er det fornuftigt at tænke hele hårplejerutinen igennem, hvis du gerne vil give dit hår – dine krøller – de bedste betingelser for at trives. Og som krølle-ejer kommer det i høj grad dig selv til gode, når du kan vise dine sunde, velplejede, sprudlende og definerede krøller frem.
Start den gode hårplejerutine hos CurlsForYou
Hvor starter en hårplejerutine, når man står derhjemme og skal komme et eller andet i sine lokker, som helst skal gøre dem godt? For de flestes vedkommende er en ordentlig shampoo stedet at starte rutinen, for håret skal gerne vaskes nu og da. Det behøver bestemt ikke være hver dag, det skal vaskes, men når det er vaskedag, vil dine krøller sætte pris på at blive vasket med en shampoo uden skadelige ingredienser. Hos CurlsForYou kan du finde et udvalg af low-poos, der er sulfatfri shampoo. Ligeledes har vi også plejebalsammer, som på samme vis er plejende produkter uden skadelige elementer for dit hår. Skal rutinen udbygges til at starte med en ekstra-plejende hårkur før hårvasken, kan du også finde et udvalg af disse.
Det er naturligvis forskelligt, hvor meget folk går op i hårpleje, og hvilken hårplejerutine man får bygget op – ligesom det i høj grad jo også handler om, hvor meget hår man har på hovedet, og hvilken type hår det er. Ad den vej er behov for pleje af håret vidt forskellige – og her på siden finder du altså produkter, der er særligt gode at bruge, hvis du har krøller. Således for eksempel også Coconut Water Hydrating Elixir, der ligesom andre leave-in-balsammer er ideelle at bruge midt i hårplejerutinen eller blot til at friske håret op, når der lige er behov for det. Efter brug af en leave-in har du gjort dit hår klar til stylingen, som du naturligvis også kan finde produkter til her hos os.
Vi håber, du finder det, du søger – og får sammensat en god og sund hårplejerutine, der passer til netop dig og dine krøller.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.