Står du og mangler en god co-wash til dit hår på de dage, hvor du ikke vasker det med shampoo eller low-poo? Da er Cowash Me Cleansing Conditioner fra Alikay Naturals nok interessant for dig at se nærmere på. For Alikay Naturals er en producent, der går meget op i at bruge naturlige kvalitets-ingredienser, og det er noget, der kan komme dig og dine krøllede lokker til gode.
Blandt andet er tea tree-olien anti-inflammatorisk og antibakteriel – og hjælper generelt med at holde hovedbunden sund. Jojobaolien er rig på vitaminer og har en nærende, fugtende og blødgørende effekt på håret og hjælper dermed også med at reparere skadet/spaltet hår. Abrikoskerneolie har også blødgørende egenskaber og er desuden med til at holde på hårets fugt. På den måde giver Cowash Me Cleansing Conditioner samlet set hår og krøller en masse gode ting – og det endda på en så mild facon, at produktet kan bruges hver dag uden at gøre skade på håret.
Sådan bruges Cowash Me Cleansing Conditioner
Som det nu engang er med co-washes, er også denne udgave oplagt at bruge på dage mellem hårvaske. Så er du for eksempel tilhænger af Curly Girl-metoden, er her et produkt, du med fordel kan tage med ind i din hårplejerutine. En co-wash som denne er nemlig med til at fugte, pleje og nære dit hår, uden at du behøver at blande en shampoo eller low-poo ind i det, og du får med de gavnlige ingredienser en lækker og blød hårpragt og sprudlende krøller samt en forfrisket og renset hovedbund.
Co-washen bruges i vådt hår, så den er oplagt at bruge i bad – blot i stedet for en shampoo/low-poo. Håret bør skylles godt med varmt vand, inden produktet masseres forsigtigt ind i håret. Hovedbunden skrubbes godt med hænderne, før co-washen skylles ud med varmt vand. Herefter kan du vurdere, om der er behov for, at processen gentages. Det anbefales ikke at skumme håret op i cirkulære bevægelser, da det kan være med til at filtre og i sidste ende skade håret unødigt.
Skal jeg bruge co-wash?
Nu blev Curly Girl-metoden kort nævnt ovenfor, og det kan være, du allerede kender den ganske godt – og måske endda længe har været bruger af metoden? Det kan også være, det er et forholdsvist – eller helt – nyt begreb for dig, og da kan det anbefales at tage en lille rundtur inde på vores blog. Her kan du blandt andet læse om netop Curly Girl-metoden, der kort fortalt drejer sig om at pleje sine krøller på den mest hensigtsmæssige måde – og bruge nogle ordentlige og gode hårprodukter, der ikke indeholder ingredienser som skadende alkoholer og sulfater samt silikone, der alle på sigt blot vil være medvirkende til at gøre skade på dit hår. Og det gælder uanset, om man har krøller eller ej.
Heldigvis kan du her hos CurlsForYou finde et væld af gode, nærende og plejende hårprodukter, der alle er Curly Girl-godkendte, og som du roligt kan tilbyde dit krøllede hår. Heriblandt finder du således også forskellige co-washes fra forskellige producenter, og selvfølgelig også denne fra Alikay Naturals. Om du er ”klar” til co-wash er et spørgsmål om hårpleje-temperament og -ambitioner. Men en co-wash er, for eksempel i et ”samarbejde” med en god low-poo, i hvert fald en god måde at give dit hår (og ikke mindst krøller) de bedste forudsætninger for at trives og komme i en naturlig balance.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.