Kokosolie og kokosmælk er blandt de mest fremtrædende bestanddele i denne Caribbean Coconut Milk Shampoo fra Alikay Naturals. Og det er naturligvis helt bevidst fra producentens side, idet der er mange gode egenskaber i kokos, der er værd at gøre brug af i et hårplejeprodukt som dette. Blandt andet er der en masse gode vitaminer i, der er med til at nære håret, ligesom det hjælper med at fugte håret og beskytte det mod skader, mens det gør det dejligt blødt og glansfuldt.
Derudover indeholder kokos-shampooen blandt andet brændenælde, der også er medvirkende til at nære håret med gode vitaminer og mineraler, der samlet hjælper håret til at blive stærkere og sundere. Sidst, men ikke mindst skal det selvfølgelig nævnes, at Caribbean Coconut Milk Shampoo naturligvis er en Curly Girl-venlig af slagsen, der altså er sulfatfri og i øvrigt ikke indeholder nogen af ”de forbudte ingredienser”.
Caribbean Coconut Milk Shampoo til alt slags hår
Hvis du leder efter en gængs shampoo, der kan bruges til både tykt og tyndt, kort og langt, krøllet og glat hår – og tager sig kærligt af alle slags, så er kokosmælk-shampooen fra Alikay Naturals et godt bud. Den er vældig ”all-round” og kan være en kærkommen hjælpende hånd til tørt og beskadiget hår. Og ikke bare fugter shampooen dit hår, den hjælper det også med at holde fast på fugten, så det bedre kan holde sig sundt og stærkt.
Fugtgivende egenskaber er som bekendt noget, der specielt er værd at gå op i, hvis man er indehaver af naturlige krøller. For med en naturlig tendens til hurtigere at ville udtørre har de krøllede lokker ganske enkelt bare et større behov for at modtage fugt og næring for at kunne trives. Når det så er sagt, har alt slags hår rigtig godt af ordentlig og sund hårpleje og dermed produkter, der indeholder hensigtsmæssige og naturlige ingredienser – og ikke de forkerte af slagsen, der kan gøre langt mere skade end gavn på håret. Caribbean Coconut Milk Shampoo indeholder ingen af disse, men masser af de sunde ting, som enhver krøllet eller glathåret manke vil elske at blive forkælet med.
Kan bruges som almindelig shampoo
Som en anden shampoo bruges denne fra Alikay Naturals ganske enkelt og oplagt i forbindelse med et bad, hvor du også vil vaske håret. Shampooen kommes i vådt hår og masseres skånsomt i hovedbunden, hvorefter den skylles ud igen. Hvis du føler behov, kan du herefter gentage processen. Efterfølgende kan det anbefales at bruge Caribbean Coconut Milk Conditioner, ligeledes fra Alikay Naturals, der yderligere vil være behjælpelig med at forkæle dit hår og efterlade det blødt og velplejet.
Disse to produkter giver dig tilsammen et rigtig godt fundament til en ordentlig og sund hårplejerutine, og du er hermed godt begyndt. Det kan være, du siden bliver nysgerrig på eller finder et behov for andre typer produkter, der kunne være ideelle til at udbygge plejen af netop dit hår. Det kan være, du har lyst til at prøve, hvad en hårmaske kan gøre af underværker for dit hår, eller finde ud af hvilken stylinggel eller krøllecreme der kunne være den rette for dig.
Her hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af mange slags hårplejeprodukter til forskellige behov og de forskellige trin i netop din hårplejerutine. Vi har særligt fokus på krøller, men mange af produkterne er bestemt også velegnede til både bølget og glat hår. Så tag endelig en rundtur på vores side, og lad dig inspirere af de mange muligheder for at give netop dit hår det allerbedste.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.