Valentinsdag nærmer sig, og den 14. februar er det atter tid til at finde på en særlig gave at give sin udkårne. Og hvad skal det så være? Blomster? Eller en forkælende gave? Måske har hun krøller og kunne blive glad for noget at forkæle dem med?
Hvis du kunne tænke dig at få lidt inspiration til en skøn gave til hende med krøller, så læs med her, hvor vi vil komme med nogle – synes vi – kvalificerede forslag til den helt rette krølle-valentinsgave.
Lækre og krølle-venlige produkter til en Curly Girl
Ved du, at din udkårne har krøller og muligvis går op i Curly Girl-metoden? Og måske har hun endda et foretrukket mærke af hårprodukter stående på badeværelseshylderne og i bruseren? Hos CurlsForYou kan du finde et bredt udvalg af gode brands/producenter, der byder ind med skønne hårprodukter, der alle er godkendte til Curly Girl-metoden. Så er badeværelset dekoreret med for eksempel Innersense-produkter, er der rig mulighed for, at du kan finde et produkt hos os, der vil glæde din Curly Girl.
Har hun krøller, men har ikke kastet sig så meget ud i bestemte hårplejerutiner og produkter/mærker endnu, kan en lille gaveæske med små Curly Girl-venlige produktflasker måske være den helt rette valentinsgave til hende fra dig – en kærlig tanke om at hun kan give sine smukke krøller den bedste pleje. Det er en fin måde at prøve produkter af på, så man kan få et indtryk af, hvad de kan gøre for håret. Du kan se et udvalg af vores forskellige kits her, hvor du også kan læse mere om, hvad de forskellige sæt indeholder, og hvad produkterne kan byde ind med.
Giv skøn luksus og wellness i gave – krøller eller ej
Det kan også være, det er tid til lidt luksus til håret – og wellness til jer sammen? En varm og personlig gave kunne være at byde op til en gang hjemme-wellness med hyggemusik, levende lys, et glas bobler, lækre snacks og forkælelse for hinanden med hvad end I forbinder wellness med. Måske et varmt bad med velduftende bodyshampoo, hårshampoo, hovedbunds-scrub og en gang hovedbundsmassage kan være en del af det? Du kan finde mere inspiration til en gang hjemme-wellness i dette blogindlæg om samme.
CurlsForYou – Silicone Hair and Scalp Massager
- SEK: 137,58SEK
- EUR: €11,93
CurlsForYou – Silke Pudebetræk
- SEK: 610,62SEK
- EUR: €52,94
- Smukt og skånsomt hovedpudebetræk i 100 % Mulberry Silke
- Skåner både dit hår og din hud mod slid og forhindrer udtørring
- Mindsker slid på dine krøller og minimerer tør hud og urenheder i huden
- Kan maskinvaskes ved 30 grader og passer en pude i målene 60x63 cm
- Fås i farverne Ivory, Champagne, Navy Blue og Silver Grey
Innersense – True Enlightemnent Scalp Scrub
- SEK: 601,35SEK
- EUR: €52,14
Flora & Curl – Coconut Mint Scalp Refresh Shampoo
- SEK: 261,25SEK
- EUR: €22,65
Du kan også give hende ren forkælelse til nattesøvnen i form af et lækkert silkepudebetræk, du her hos os kan få i fire flotte farver. Betrækket er lækkert og fornuftigt at bruge, uanset om man har krøller eller ej – men er især gavnlig at bruge til krøllet hår, da krøller er en sart hårtype og dermed har brug for ekstra pleje og ikke at blive udsat for meget slid. Og ved at bruge et pudebetræk i silke, der mindsker friktionen mellem håret og puden, vil det hjælpe med at skåne krøllerne for slid i løbet af natten – og krøllerne vil kunne være mindre filtrede og krusede efter en god nats søvn. Og nå ja, så er sådan et betræk jo bare blødt og lækkert – og flot. Ren luksus til din Curly Girl … Og måske også til dig?
Praktiske og skånsomme gaver til alle hårtyper
Det kan også være, du gerne vil give din valentine en god og nyttig gave til håret – uanset om det er langt eller bare har lidt længde på, og om det er krøllet, bølget eller glat? Og at du ikke vil kaste dig ud i hårplejeprodukter eller velvære, men stadig ønsker at forkæle hende med noget, hun kan få glæde af i lang tid?
Her kan du for eksempel overveje en form for hårpynt. Hos CurlsForYou har vi forskellige typer hårpynt, både hårbøjler, spænder og klemmer af forskellige slags. Måske har din partner et flot langt hår, som en smuk hårklemme kunne pryde – og som hun kunne tage på, når du inviterer hende ud på middag? Vi har flere forskellige størrelser af hårklemmer, så der er både til længere og kortere hår – og du kan se hele vores udvalg af hårpynt her.
En anden gaveidé til valentinsgaven er en lækker strikhue med satinfor. Den er skøn for alle at bruge, og har man krøller, kan de her få ekstra beskyttelse – for kulden udvendigt og for slid/friktion indvendigt. Det er med til at modvirke knudret og filtret hår, når huen kommer af efter brug. Med andre ord en hue, der er god til at holde krøllerne smukke og ørerne varme.
Find masser af inspiration til den rette valentinsgave hos CurlsForYou
Nu har vi været inde på en række forslag til gaver, du kan forkæle din valentine med. Var det dog ikke lige noget af det, du ledte efter, men synes stadig godt om ideen med at give en krølle-gave, er der stadig masser af inspiration at hente her på siden. For her hos CurlsForYou kan du finde alt fra shampoo, balsam og hårkur over styling-produkter som mousse og gel – og til alverdens tilbehør som kamme, børster, håndklæder og meget andet.
Så vi håber, du kan finde den gave, der lige passer til din Curly Girl – og så ønsker vi jer begge en rigtig god valentinsdag.