Prøv en balsam-bar, og gør noget godt for dig selv, dit hår og naturen. Conditioner Bar fra Curly Secret er nemlig en skøn og nærende plejebalsam, der ikke bare er fyldt med masser af sunde og naturlige ingredienser, men også er udformet som en sæbebar, så du ikke skal bekymre dig om at belemre naturen med en tom beholder – for når balsammen er brugt, er der ikke noget at smide ud. Det er med andre ord en fornuftig og anderledes måde at pleje sit hår på, samtidig med at balsammen selvfølgelig stadig er en lækker plejebalsam, der blot er ”pakket sammen” til et lille stykke kompakt sæbe.
Conditioner Bar, der kommer i en lille papæske, er vegansk og indeholder blandt andet broccoli-frøolie, der faktisk har masser at byde ind med for dit hår. Det er nok ikke det første, man tænker på at skulle finde i en balsam, når man får et billede af den flotte, grønne (og for mange velsmagende) grøntsag. Men broccoli-frøolien bidrager blandt andet til at give dit hår en masse fugt og glans, ligesom den hjælper med at modarbejde frizz samt gøre håret blødt og medgørligt, så det er lettere at rede igennem. Derudover er den fyldt med sunde fedtstoffer og antioxidanter, der alt sammen er med til at booste dit hårs sundhed og trivsel.
Masser af naturlige ingredienser i Conditioner Bar
Udover broccoli indeholder Conditioner Bar desuden ting som grøn te, appelsin- og grapefrugtolie samt shea-smør – naturlige ingredienser, der alle er med til at pleje dit hår, så det bliver dejligt blødt og glansfuldt. Derudover indeholder balsam-baren naturligvis ingen af de ”forbudte ingredienser”, hvilket gør den Curly Girl-venlig. Du kan således roligt bruge den i din hårplejerutine, og hvis du har krøller, vil de takke dig for den skønne pleje og omsorg, du med balsammen vil kunne give dem.
Du bruger den, efter du har vasket dit hår – og ved at starte med at gøre conditioner-baren våd. Herefter bruger du ”praying hands”-metoden til at komme balsammen i dit hår og ud i længderne, hvorefter den skal have lov at trække tre minutters tid, før du skyller den ud igen. Det er således ganske enkelt at bruge en balsam-bar i håret, og der er, hvad der ca. svarer til tre flasker balsam i sådan en bar, hvilket også må betegnes som en klar fordel.
Kan man vænne sig til at bruge en shampoo- og balsam-bar?
Men selv om der er masser af fordele at hente i at bruge en sæbebar – måske både som shampoo og balsam, kan der være lidt i dét med at vænne sig til at bruge en sådan til håret. For kan man forestille sig at skulle skifte de praktiske flasker med shampoo og balsam ud med sæbebarer? Tja, det må være op til den enkelte, og det kan godt være, det for nogle vil kræve en smule tilvænning, i og med det er en lidt anderledes måde at vaske sit hår på. Men det kan bestemt lade sig gøre, og det kan være, du efter at have prøvet det, efterfølgende faktisk foretrækker at bruge sæbebarer frem for flasker med sæbe – hvem ved …
Og finder du frem til, at du nu alligevel foretrækker shampoo og balsam i flasker, er det jo også helt fint. Står du da og mangler noget inspiration til en god low-poo eller plejebalsam i ordentlig kvalitet, kan du finde et bredt udvalg her hos CurlsForYou, så der er gode muligheder for at finde en, der vil passe godt til dig og dit hår. Så tag dig endelig et kig her på siden, hvor du kan finde mange forskellige typer produkter, der alle har fokus på sund og ordentlig hårpleje og -styling. Og de er desuden alle velegnede at bruge i krøller, der kun vil kunne nyde godt af den ekstra pleje og omsorg, du hermed vil kunne give dem.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.