Med naturlige, fugtgivende og plejende ingredienser har du med Original Curling Custard fra Kinky-Curly en styling-gel, der er ideel at bruge for dig med krøller. Og det gælder alle slags krøller lige fra de fine, bølgede lokker til de kraftige, tætte krøller. Gelen er lavet til at bruge til stylingen, men giver samtidig håret masser af fugt, så de tørstige krøller ikke så let tørrer ud i løbet af dagen, og du kan opnå et blødt og medgørligt hår.
Da det jo først og fremmest er en hårgel, er det primære formål med Original Curling Custard som sagt – naturligvis – at style håret og krøllerne og få det/dem til at sidde godt, tage sig flot ud og holde hele dagen. Og det er gelen bestemt også en god hjælp til, idet den samtidig med at virke plejende på håret giver det hold og glans, og krøllerne får mere definition, så deres naturlige krøllemønster træder smukt frem. Derudover reducerer gelen mængden af frizz, så du ikke skal kæmpe en kamp mod kruset hår, men i stedet kan lade dine bølger eller krøller i håret træde i karakter.
Naturlige ingredienser i Original Curling Custard
Der er ingen ”forbudte ingredienser” at finde i den Curly Girl-venlige styling-gel fra Kinky-Curly. I stedet står der ting som padderok, brændenælde og marshmallow-rod på ingredienslisten, hvilket vel nok giver et indtryk af et produkt med et langt naturligt og sundt indhold – lige til at komme i og give videre til dit hår, der blot kan nyde godt af pleje og næring. Især har hår med krøller brug for ekstra pleje og fugt, hvorfor Original Curling Custard er en af de mange gels, du finder hos CurlsForYou, der er god at bruge til bølget og krøllet hår.
Det kan endda være, at du ved at bruge en krølle-venlig gel som denne faktisk får et krølle- eller bølgemønster frem i dit hår, som du ikke vidste, du havde. For faktisk er der nok flere, end man lige skulle tro, der tror, de har (mest) glat hår, men med de rette produkter og den rette behandling af håret viser sig at have naturlige bølger eller krøller. Er du mon en af dem?
Sådan bruges Original Curling Custard
For det bedste resultat anbefales det at bruge Original Curling Custard-gelen i nyvasket, vådt hår – hvis du har kraftigt hår/tætte krøller endda i drivvådt hår. Ved mere løse krøller kan det være i håndklædetørt/fugtigt hår. Gelen kommes i håret i en sektion ad gangen – ved tætte krøller i små sektioner ved at lade fingrene glide gennem sektionerne fra rod til spids, i løsere krøller/bølger i større sektioner ved at kramme gelen blidt ind i håret. Gelen er drøj i brug, så der kan bruges forholdsvist lidt ad gangen – selvfølgelig set i forhold til hårtype og -længde.
Håret kan nu tørre – gerne lufttørre, og du kan nyde dine smukke krøller. Inden du dog går i gang med stylingen med gelen, kan det være en god ide at supplere hårvasken med Kinky-Curlys balsam, Knot Today, der kan give dine krøller et godt fugt-boost, så de er velplejede og klar til at blive stylet med gelen. Hvis du har tætte/kraftige krøller, er det endda oplagt at lade Knot Today-balsammen blive i håret som en leave-in, hvorefter du blot tilfører Original Curling Custard-gelen i det våde hår.
Find mere inspiration til krøllepleje hos CurlsForYou
Er du blevet mere nysgerrig på krøller og alt det, de indebærer og fører med sig, eller mangler du bare flere produkter til dine skønne lokker, uanset om du har krøller eller ej, kan du bare blive her på siden. Hos CurlsForYou fører vi et væld af hårplejeprodukter og tilbehør, der er rigtig gode og egnede til at bruge til krøllet hår i alle afskygninger.
Mange af produkterne kan dog også sagtens bruges til såvel bølget som glat hår – det afgørende er, at produkterne kun indeholder ordentlige ingredienser, der ikke gør skade på dit hår. Så mangler du for eksempel en ny, lækker shampoo uden skadende ingredienser, kan du se vores udvalg af sulfatfrie shampooer her. Dette og meget andet til din hårplejerutine kan du få her hos os – og vi håber, du finder det, du søger.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.