Kunne du tænke dig at prøve en lækker, Curly Girl-venlig plejebalsam, der desuden er uden parfume og skånsom for sart hud? Så tag et kig på Innersenses Clarity Conditioner, som er balsammen, der sammen med low-poo’en Clarity Hairbath udgør Innersenses nye parfumefrie og allergivenlige hårpleje-duo.
Ligesom shampooen er Clarity Conditioner velegnet til alle hårtyper og teksturer – og dermed også til dig med krøller, og naturlige ingredienser som kolloid havre, manuka-honning og økologisk abrikoskerneolie er med til at skabe et skønt, fugtgivende og nærende produkt, som vil tage sig kærligt af hår og hovedbund. Dette med et særligt hensyn til dig med allergi eller en sensitiv hud, hvorfor balsammen kan bruges af alle, der bare gerne vil give sit hår skånsom og lækker pleje.
Naturlige og nærende ingredienser i Clarity Conditioner
Det er nogle interessante ingredienser, du finder i Clarity Conditioner, og de byder alle ind med gode egenskaber, der bidrager til et hår og en hovedbund i balance. For eksempel er der kolloid havre, som er havregryn malet til fint pulver. En ingrediens, der er fugtgivende og antiinflammatorisk, og som hjælper med at berolige en sensitiv hud/hovedbund. Manuka-honning, som er en særlig honning, der kommer fra manuka-træet og findes i New Zealand og Australien, har et højt indhold af antioxidanter, der er med til at beskytte håret og vedligeholde en sund hovedbund.
Der er også økologisk abrikoskerneolie i balsammen, som byder ind med gode fugtgivende egenskaber og også hjælper med at fastholde fugten, så håret ikke så hurtigt tørrer ud. Det er især godt for dig med krøller, der som bekendt har det med at blive tørre. Abrikoskerneolie er desuden rig på A-, C- og E-vitaminer og er også med til at gøre håret dejligt blødt og glansfuldt – og krøllerne mere medgørlige. Der er med andre ord masser af fordele at hente i Clarity Conditioner for dig med langt hår/krøller.
Parfumefri og allergivenlig plejebalsam til alle hårtyper
Der kan være flere grunde til at vælge parfumefri hårpleje – det kan være et spørgsmål om allergi og/eller sart hud. Det kan også være, du bare ønsker gængs og lækker hårpleje, hele familien kan bruge – og at du ikke vil bruge parfumerede produkter til dine børn? Der kan også være noget med duft-præferencer, der spiller ind, hvorfor et produkt uden duft bliver det ideelle valg. Eller noget helt fjerde.
Måske kender du allerede til Innersenses skønne produkter og bruger i forvejen en af hårplejeserierne Pure, Color eller Hydrating? Hvis du er godt tilfreds med dette, er der jo heller ingen grund til at skifte produkt – men er du nysgerrig på at prøve en parfumefri udgave af shampoo og balsam fra Innersense, er Clarity-serien det oplagte valg. Du får stadig Innersenses kvalitet i produkterne, bare på en parfumefri og allergivenlig måde – og Clarity er velegnet til alle hårtyper.
Sådan bruges Clarity Conditioner
Der lægges naturligt op til at starte hårplejerutinen med at vaske håret med Clarity Hairbath. Når håret herefter er skyllet, kommes 1-2 pump af Clarity Conditioner ud i hænderne og fordeles herfra i håret med fokus på ca. midten af længderne og ned til spidserne. Her kan det være en fordel at rede håret igennem imens med fingrene eller en bredtandet kam. Når balsammen har fået lov at virke i 1-5 minutter, skylles den ud.
Herefter kan du gå videre til styling af håret, hvor du evt. kan bruge nogle af Innersenses andre skønne produkter. Skal det dog fortsat være parfumefrit, kan du tage et kig på vores udvalg af parfumefri produkter. Hos CurlsForYou har vi mange hårpleje- og styling-produkter, der kan imødekomme mange forskellige behov og præferencer – uanset om du foretrækker parfumefrie, veganske eller glycerinfrie produkter. Eller noget helt fjerde. Så gå endelig på opdagelse her på siden – og find de produkter, der netop passer til dig og dit hår.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.