Hvis du leder efter en god co-wash, der plejer dine krøller på bedste vis og samtidig er fri for parfume, kan du tage et nærmere kig på denne Fragrance Free Curl Cleanser fra Boucléme. Det, at du har et på én gang Curly Girl-venligt og parfumefrit produkt, gør, at du kan tage ekstra hensyn til dig selv og dine krøller, og du kan vaske dit hår med ro i sindet.
Det er derfor et supergodt produkt til dig, der har krøller og ønsker at skåne din hovedbund for parfumerede produkter – eller måske endda er følsom eller allergisk over for parfume. For Fragrance Free Curl Cleanser indeholder nogle gode og hensigtsmæssige ingredienser såsom arganolie, kokosolie og aloe vera, som på skånsom vis hjælper med at rense hår og hovedbund for skidt og build-up samt giver det masser af fugtgivende pleje – og som altså har en ganske neutral og uparfumeret duft.
Hvorfor bruge en co-wash som Fragrance Free Curl Cleanser?
En co-wash er et skånsomt produkt at bruge til at rense sit hår med, når man har krøller. Fordi det er en vaskebalsam, giver det håret en masse fugtgivende pleje, samtidig med at det skånsomt renser hår og hovedbund for skidt og snavs. Det er derfor et Curly Girl-venligt produkt, du roligt kan bruge til dine smukke krøller – for krøller er som bekendt en sart hårtype, som typisk altid har brug for ekstra pleje og fugt.
Og det, at co-washen også er parfumefri, gør den ekstra mild og skånsom – og egnet til alle, uanset om man er sart over for parfume eller ej. For der kan være mange grunde til at vælge parfumefrie produkter. Måske bryder du dig ganske enkelt ikke om dufte i hårprodukter? Eller måske ønsker du blot ikke at udsætte dig selv og familien for parfume i alverdens produkter – og vil altid vælge parfumefrit til dine børn? Der kan være mange ting at overveje i forhold til uparfumerede produkter, og hvis du kunne tænke dig at læse yderligere om det, kan du se mere i vores blogindlæg her.
Brug Fragrance Free Curl Cleanser som del af Curly Girl-venlig hårplejerutine
Når man har krøller og i større eller mindre grad bruger Curly Girl-metoden som inspiration til en krøllevenlig hårplejerutine, vasker man typisk ikke håret så ofte. Måske to til fire gange om ugen. Og måske bruger man udelukkende en co-wash som det rensende produkt, fordi det fungerer, som det skal – renser krøllerne og giver dem masser af fugt og pleje, så de trives og krøller smukt. Det kan også være, man laver en kombination ved at bruge co-washen som udgangspunkt og supplerer med en low-poo en gang imellem, når man trænger til at rense hår og hovedbund lidt ekstra i dybden.
Uanset hvad er Fragrance Free Curl Cleanser et supergodt og mildt udgangspunkt for en Curly Girl-venlig hårplejerutine, og ønsker du at bruge flere parfumefrie produkter til håret, kan du tage et kig på de øvrige produkter fra Fragrance Free-serien fra Boucléme. For eksempel er det oplagt at bruge plejebalsammen sammen med co-washen, så dine krøller får et ekstra boost af pleje og fugt.
Sådan bruger du co-washen fra Boucléme
Når du bruger en co-wash til at rense dit hår med, kan det i starten godt kræve lidt tilvænning. For i og med det er en rensebalsam, vil du ikke opleve den ”skummende” fornemmelse, som du har med en almindelig shampoo eller en low-poo. Med en co-wash er det også en god ide at være grundig, når du masserer produktet ind i hovedbunden for at få løsnet skidt og snavs – og måske gentage processen, når første omgang co-wash er skyllet ud.
Fragrance Free Curl Cleanser benyttes i vådt hår, oplagt i forbindelse med et bad. Brug en god mængde, afhængigt af dit hårs længde og tykkelse, af produktet, og fordel det med fingerspidserne i hele håret. Massér co-washen forsigtigt, men grundigt ind i håret og hovedbunden. Herefter kan du løseligt rede håret igennem med fingrene eller en bredtandet kam for at filtre det ud. Skyl co-washen ud, og brug herefter gerne en plejebalsam.
Find mere inspiration til Curly Girl-metoden hos CurlsForYou
Ønsker du at blive klogere på mangt et emne omkring Curly Girl-metoden, kan du slå et smut forbi vores blog, hvor vi tager mange interessante ”krølle”-emner op. Derudover kan du selvfølgelig finde mange spændende hårprodukter her på siden – med eller uden dufte, og de er naturligvis alle sammen Curly Girl-godkendte.
Er det udelukkende de parfumefrie produkter, du går efter, kan du se hele vores udvalg af parfumefrie produkter her.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.