Så er der hjælp at hente til kampen mod stride knuder og filtret hår. Med Alikay Naturals’ Knots Be Gone Hair Detangler kan du blive de knudrede ballademagere i håret kvit og glæde dig til at få blødt og medgørligt hår uden indfiltrede knuder, men med en skøn duft af jasmin.
Vi kender det alle, i hvert fald alle, der har eller har haft langt hår: hvor stridbart hår kan føles, og hvor ondt det kan gøre at rede det igennem, når hårbørsten render på den ene hårknude og filtrede rede efter den anden, av, av. Særligt når det er børn, der skal have deres hår filtret ud eller blot redt igennem, kan det være noget af en omgang.
Her kan en detangler som denne, en form for balsam, være en stor hjælp for at komme smertefrit igennem hårredningen – ja, måske kan det så endda klares helt uden hårbørste, men blot med en bredtandet kam eller fingrene.
Knots Be Gone Hair Detangler til store og små
Der er en masse interessante og hårvenlige ingredienser, der til gengæld kan gøre livet surt for insisterende knuder i håret. Blandt andet er marshmallow-rod med til at fugte håret og lindre en tør hovedbund, mens den samtidig har en udfiltrende virkning. Aloe vera har blødgørende, lindrende og styrkende egenskaber og tilfører også glans til håret. Begge ingredienser har desuden antiinflammatoriske egenskaber og udgør sammen med de øvrige naturlige ingredienser en stærk medspiller i kampen mod filtret hår – og det uden at komme til at virke tyngende på håret.
Udover at være effektiv mod knuder i håret er Knots Be Gone blid mod både dig, der har det lange hår, men også mod håret. For i og med det ikke længere skal være en kamp at rede håret igennem, bliver lokkerne også skånet for den voldsomme tur, det ellers kan være at kludre hår ud, og skader og hårtab bliver dermed reduceret. Så samlet set en super detangler, der er ideel til både store og små – og særligt til krøllet hår.
Kan bruges som leave-in-balsam
Knots Be Gone Hair Detangler skal rystes grundigt før brug og kan bruges i både vådt, fugtigt eller tørt hår, hvor det masseres skånsomt i. Herefter kan du begynde forsigtigt at rede knuder og filter ud af håret, enten ved at bruge fingrene eller en bredtandet kam. Du kan nu skylle detangleren ud – eller blot lade den blive i håret. Hvis der er nogle knuder i håret, der virkelig er stridbare, kan du give dem særbehandling med noget detangler i vådt hår og lade det trække i 15-20 minutters tid, før du forsigtigt bruger fingrene til at kludre knuden ud og siden kan rede håret igennem med en bredtandet kam.
Mange spændende produkter fra Alikay Naturals
Er du blevet nysgerrig på, hvilke produkter Alikay Naturals ellers kan byde på? Det er der i så fald intet at sige til, og du kan roligt tage et kig på det brede udvalg fra dem, vi har her hos CurlsForYou. Blandt udvalget findes både shampoo, balsam, hårkur, styling gel og curl refresher i forskellige afskygninger samt mange andre spændende hårplejeprodukter.
Fælles for produkterne er, at de alle består af naturlige kvalitetsingredienser, der nærer både glat og krøllet hår – og ingen af de ”forbudte ingredienser”, der på sigt vil kunne skade dit hår. Dette gælder i øvrigt for alle de produkter, vi fører, og som du kan finde her på siden. Vi går nemlig op i ordentlig hårpleje – så du kan tilbyde dit skønne hår god pleje og de bedste betingelser for at trives.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.