Blog
Styling med produkter fra Innersense
Er du vild med produkter fra Innersense? Og kunne du tænke dig at få inspiration og nogle tips til, hvordan du kan sammensætte produkterne, når du styler dine krøller? Så læs med her, hvor vi vil komme med forslag til miks og brug af styling-produkter fra Innersense.
Style alle typer krøller med produkter fra Innersense
Innersense-produkter er lavet til alle hårtyper – ikke kun, men også til krøllet hår, og det er da også den krøllede hårtype, vi vil se nærmere på her i forhold til styling. Og når det kommer til styling af krøller, er der som bekendt også forskel på, om man har fine, mellem eller tætte krøller, og om de kommer ud af et fint eller kraftigt hår.
For nogle produkter vil kunne blive for tunge til fint hår og lette bølger eller krøller, som vil kunne blive tynget, så håret føles fedtet og glansløst – og krøllerne udglattede. Omvendt vil tætte krøller og et kraftigt hår ofte have brug for de lidt tungere og meget fugtgivende produkter for ikke at blive udtørrede og krusede, og for at få ordentligt gang i krøllerne. Heldigvis kan du finde produkter fra Innersense til både den ene og den anden hårtype.
Nogle produkter egner sig bedst til én type krøller, andre til en anden – og nogle er gode til alle krøller og kan mikses på kryds og tværs. Men inden vi ser nærmere på selve stylingen, er det også værd først at sætte fokus på at forberede krøllerne rigtigt for at få mest muligt ud af styling-produkterne.
Gør dine krøller klar til styling
Måske er du for længst tilhænger og bruger af Curly Girl-metoden i en eller anden grad og ved også, at det ikke er nødvendigt at vaske håret hver dag, samt at man kan lave flotte 2.- og 3.-dags-krøller? Det er i hvert fald noget, der er godt for dine krøller, og en hurtig refresh om morgenen kan ofte være det eneste, der skal til for at vække krøllerne igen og få dem til at komme smukt frem.
Men de dage, du vasker håret, er det værd at huske at bruge vand nok for at give dine krøller de bedste betingelser for at blive flotte uden at kruse. Så inden du vasker håret, måske med en god low-poo, er det vigtigt at få hydreret håret ordentligt, altså få arbejdet nok vand ind i det, når du skyller det, før og efter du vasker det.
Efter vask og pleje med plejebalsam skal der ligeledes gerne være så meget vand i håret, at det hænger ned i tykke, samlede klumper, der drypper af vand, da det er sådan, man får smukke, samlede krøller. Mens håret stadig er drivvådt, kan man gå i gang med at komme styling-produkter i det. Hvor styling-produkterne hjælper med at samle og definere krøllerne samt holde på deres form, hjælper vandet med at holde håret tilstrækkeligt fugtet, holde krøllerne samlede og minimere krus.
Du kan læse mere om at tilføre nok vand/fugt til håret i blogindlægget her.
Innersense-produkter til styling af fint og mellemfint hår
Som vi var inde på, skal du med et fint og mellemfint hår passe på ikke at bruge produkter, der kan blive for tunge for dit hår. For resultatet kan blive et fedtet og slasket hår – og har du krøller, kan det fine hår have svært ved at trække sig op til netop krøller, hvis det bliver tynget af produkter. Derfor er lettere produkttyper som foam og gel ofte at foretrække til de finere hårtyper og krøller. Du kan få mere inspiration til styling med foam og gel i blogindlægget her.
Dog er der også andre produkttyper som for eksempel krøllecreme, der kan være gode at bruge til de lettere krøller – når bare det enkelte produkt ikke er for tungt, og når man tilpasser mængden af produkt efter, hvor lette eller kraftige krøller man har.
Nogle gode Innersense-produkter at bruge og mikse til fint og mellemfint hår:
- I Create Volume og I Create Lift Volumizing Foam. Start med Volume, derefter Foam. Afslut evt. med at kramme 2 pump I Create Curl Memory i til sidst, hvis du ønsker mere hold.
- Serenity Smoothing Cream og I Create Curl Memory. Bland evt. produkterne i hånden, før du kommer det miksede produkt i håret.
- I Create Volume og I Create Hold. Produkterne skal ikke mikses i hånden først, da det bliver en mærkelig masse, men de to produkter supplerer hinanden rigtig godt og kommes blot i håret ét ad gangen.
- Serenity Smoothing Cream og I Create Lift Volumizing Foam.
- I Create Curl Memory – alene. Produktet, som er en lækker gel, har egenskaber, der hjælper med at give krøllerne form og bounce samt et fleksibelt hold, der får dem til at sidde ordentligt hele dagen. Derfor kan du bruge produktet som eneste styling-produkt, men du kan også sagtens mikse det med andre produkter.
Innersense-produkter til styling af kraftigere hårtyper
Når man har lidt (eller meget) kraftigere hår og tættere krøller, kan der som nævnt ofte være behov for nogle ekstra fugtgivende, ”tungere” og mere plejende produkter for at give krøllerne det, de har brug for, så de kan holde sig hydrerede, sunde og definerede, og for at minimere krus og filtrede totter.
Dette gælder ikke kun i forhold til stylingen, men også når du vasker og plejer dit kraftige hår. Foretrækker du her at bruge en low-poo, kan Innersenses Hydrating Cream Hairbath og den tilhørende balsam, Hydrating Cream Conditioner, være de rette produkter for dig. For de er begge meget milde og fugtgivende produkter, der passer godt til de kraftigere hårtyper. Det kan også være, du hellere vil rense håret med en fugtgivende co-wash.
I forhold til styling kan du med produkter fra Innersense naturligvis ligeledes skabe smukke og definerede krøller i et kraftigt hår, og du kan bruge flere af produkterne sammen for at få glæde og gavn af deres forskellige egenskaber samtidig.
Nogle gode Innersense-produkter at bruge og mikse til et kraftigere hår
- Quiet Calm Curl Control og I Create Hold
- Quiet Calm Curl Control og I Create Curl Memory
- I Create Hold og I Create Volume (uden at blande produkterne i hånden først)
- Serenity Smoothing Cream og I Create Definition – bland produkterne godt i hånden, pas dog på ikke at bruge for meget af Definition-foamen, da den kan have en ret crunchy effekt.
- Quiet Calm Curl Control og I Create Definition
- I Create Curl Memory – for sig selv. Tilpas mængden af gel til din hårtype og -længde – du har sandsynligvis behov for at bruge noget mere af produktet, hvis du har et stort, kraftigt og tæt, krøllet hår, end hvis du har et fint hår med bølger. Men det er en gel, der er god til alle krølletyper.
Find inspiration til styling af alle typer krøller hos CurlsForYou
Der er altså mange skønne produkter fra Innersense til såvel vask og pleje som til styling af krøller, og alle de produkter, du finder her hos CurlsForYou, er godkendte at bruge til Curly Girl-metoden. Det betyder, at du som Curly Girl roligt kan bruge produkterne til dine krøller, velvidende at de ikke indeholder ingredienser, der vil gøre skade på dit hår. Tværtimod vil de omfavne og forkæle dine lokker og få det bedste frem i dine krøller.
Innersense er da også, forståeligt nok, et meget populært brand hos os. Men er du alligevel nysgerrig på, hvad andre producenter af ordentlige hårprodukter kan byde på, kan du bare blive her på siden. Vi fører nemlig mange spændende brands, der ønsker at tilbyde et krøllet hår det bedste. Dette gælder naturligvis også i forhold til styling af krøller, hvor du hos os kan finde et bredt udvalg af styling-produkter fra forskellige brands.
Så tag endelig på opdagelse her på siden, hvor du udover de spændende hårprodukter til alle slags krøller også blandt andet kan finde inspiration og tips til styling af krøller. Vi håber, du finder det, du søger, så du kan få det bedste frem i dine smukke krøller.