GRATIS FRAGT V/599,-

Gratis fragt v/599,- i DK Hurtig levering Fremragende anmeldelser

Blog

Hjem / Krøllevenlige ingredienser i hårplejeprodukter

Krøllevenlige ingredienser i hårplejeprodukter

Når det kommer til ingredienser i skønhedsprodukter såsom bodylotion, ansigtscremer og hårprodukter, kan det somme tider være svært at gennemskue, om det er gode og gavnlige ingredienser, eller om de egentlig ikke er så gode endda.

Derfor går vi her hos CurlsForYou også op i udelukkende at vælge hårprodukter, der er Curly Girl-venlige, hvilket gør, at du trygt kan bruge produkterne til dit hår uden at være nervøs for, om de gør skade på dine lokker. For et Curly Girl-godkendt produkt indeholder ikke skrappe sulfater, udtørrende alkoholer og silikone, der ellers vil kunne slide på og udtørre dit hår, hvilket især krøller er sarte overfor.

Men derudover indeholder de hårprodukter, du finder hos os, mange interessante og ofte helt naturlige ingredienser. Hvilke det er, og hvad de kan gøre godt for, vil vi dykke længere ned i her i dette indlæg – så læs endelig med og se, hvorfor der er ting som avocado, honning, lavendel og aloe vera i dine hårprodukter.

Skønne og gavnlige ingredienser fra naturen

Her hos CurlsForYou synes vi, det er superspændende, hvad naturlige ingredienser kan gøre for et krøllet hår, og vi har da også lavet en hel side om ingredienser som de ovennævnte – en side, der løbende bliver opdateret med flere ingredienser, og hvor du kan læse mere om, hvad for eksempel lavendel og hørfrø har af gavnlige egenskaber generelt og i hårprodukter.

Men hvor ingredienssiden går i dybden med hver enkel af de forskellige ingredienser, vil vi i dette indlæg se lidt mere bredt på nogle udvalgte af de naturlige ingredienser, du kan finde i de produkter, vi fører hos CurlsForYou.

Blåbær

For eksempel er blåbær en ingrediens, der er at finde i flere produkter, og det har nogle beskyttende og reparerende egenskaber, der gør bærret gavnligt for et krøllet hår, som jo er en sart hårtype og har lettere ved at blive skadet. Derudover er blåbær fremmende for en sund hårvækst, så det er med andre ord et lille superbær, som sammen med andre gode ingredienser kan give håret et sundhedsboost.

Aloe vera

Vi kender jo godt alle sammen aloe vera som den lidt særprægede stueplante med blade, der kan knækkes af og virke lindrende med sin saft. Eller i form af gel, aftersun eller mange andre typer produkter, der kan byde ind med kølende, lindrende og reparerende egenskaber.

Det er da også en ingrediens, der har et væld af gode egenskaber for hår og hovedbund, idet aloe vera desuden både er fugtgivende og nærende, og den kan udover at hjælpe en generet hovedbund også bidrage til at give håret nok fugt, modvirke frizz – og gøre håret blødt og glansfuldt. Du kan finde aloe vera på ingredienslisten i mange af de produkter, vi fører hos os.

Lavendel

Især duften er karakteristisk for lavendel, og den gør sig da også for det meste bemærket, når lavendel er at finde i for eksempel hårprodukter. Men lavendel er derudover kendt for at have beroligende egenskaber, og det gælder også for hår og hovedbund, som den lilla plante i form af ingrediens i hårprodukter kan hjælpe med at stimulere og afstresse.

Lavendel er desuden antibakteriel og regenererende, og det vil tit være hovedbundens ve og vel, der er i fokus, når lavendel er i et hårprodukt – mange gange i selskab med andre hovedbunds-hjælpende ingredienser såsom rosmarin og pebermynte. Du har her ofte nogle produkter, der alene med duften giver dig, din hovedbund og dit hår en lækker følelse af afslapning og velvære.

Honning

Honning kender vi vel nok mest for dens bløde og søde smag, men det er altså også en flittigt brugt ingrediens, når det kommer til for eksempel hud- og hårplejeprodukter. For honning har nogle helende, blødgørende og beroligende egenskaber, og udover at det er en fugtgivende ingrediens, virker honning også fugtighedsbevarende, hvormed håret får lettere ved at holde på fugten og ikke så let tørrer ud. Der er dermed mange fordele at hente ved at bruge hårprodukter med honning.

Avocado

Den grønne frugt med det smøragtige frugtkød er ikke bare sund at spise, den er også rigtig gavnlig for håret, hvorfor du kan finde avocado i mange hud- og hårplejeprodukter. For den virker meget fugtgivende og blødgørende, og den kan hjælpe med at gøre håret dejligt blødt og medgørligt – og glansfuldt. Avocado virker desuden styrkende og er god til at trænge ind i håret, hvormed den kan hjælpe hårstråene indefra uden at tynge dem, hvilket gør ingrediensen god at bruge til et skadet og tørt hår. Du kan da også finde den gavnlige ingrediens i en del af de produkter, du kan få hos CurlsForYou.

Marshmallow-rod

Her til sidst vil vi lige nævne marshmallow-rod som en – måske umiddelbart lidt pudsig – ingrediens til hårprodukter, men ikke desto mindre en ganske god og helt naturlig af slagsen. For selv om ordet måske nok henleder tankerne på slik og skumfiduser, er marshmallow-rod også kendt som lægestokrose, som i mange år har været benyttet til helbredende formål.

Til gavn for håret er marshmallow-rod en ingrediens, der bl.a. har meget blødgørende og udfiltrende egenskaber og derfor er god at bruge i hårprodukter som balsam, hårkur og leave-in, hvor den kan bidrage til at gøre håret blødt, medgørligt og glansfuldt.

Gode miks af gavnlige og naturlige ingredienser

Dette var blot nogle af mange spændende og naturlige ingredienser, der er at finde i mange af de hårprodukter, du kan få hos CurlsForYou. Og sat sammen på forskellig vis og på kryds og tværs giver det nogle skønne og gavnlige produkter med en masse forskellige, gode egenskaber for håret – det gælder både i low-poo, balsam, styling-gel, krøllecreme, hårkur og mange andre typer hårprodukter.

Det er vi fan af hos CurlsForYou, ikke mindst fordi det er ingredienser, der kan gøre meget godt for den krøllede hårtype – i stedet for at udtørre og slide på det. Flere af ingredienserne har desuden en kendetegnende duft med sig (bare tænk på for eksempel kokos, blomster og lavendel), der kan give et produkt et særligt kendetegn – og hårplejerutinen en duft og følelse af velvære. Så gå på opdagelse i ingrediensernes inspirerende univers og alle deres skønne egenskaber – og find frem til de ingredienser og produkter, der passer allerbedst til lige nøjagtig din hårtype.

Herunder finder du eksempler på nogle af de lækre og gode hårprodukter, du kan finde hos CurlsForYou, og hvor produktets duft også er en del af velværeoplevelsen.

Curls – Aloe & Blueberry Juice Curl Moisturizer

189,00 DKK
  • SEK: 290,69SEK
  • EUR: €25,33
  • Fugtgivende balsam særligt velegnet til krøllet hår og 2.-dags krøller
  • Genopfrisker, definerer og blødgør dine krøller og modvirker frizz og krusninger
  • Indeholder blåbærekstrakt og saft fra aloe vera-planten
  • Oplagt, hvis du praktiserer Curly Girl-metoden
  • Sprayes i tørt hår i forbindelse med din daglige hårstyling.
  • Indeholder protein
  • Størrelse: 236 ml
Tilføj til kurv

Bouclème – Scalp Exfoliating Shampoo

255,00 DKK
  • SEK: 392,20SEK
  • EUR: €34,18
  • Ren fredagsfølelse for hovedbunden
  • Mild og velduftende shampoo med eksfolierende egenskaber
  • Renser hovedbunden blidt, virker styrkende og kølende
  • Giver håret et forfriskende boost og fremmer krøllernes sundhed
  • Indeholder bl.a. lavendel, pebermynte og sød appelsin
  • Størrelse: 250 ml
Tilføj til kurv

John Masters Organics – Shampoo for Normal Hair with Lavender & Rosemary

239,00 DKK
  • SEK: 367,59SEK
  • EUR: €32,03
  • Mild og nærende low-poo til normalt hår
  • Indeholder lavendel- og rosmarinolie
  • Giver fugt og renser håret skånsomt og effektivt
  • Virker beroligende og lindrende på hovedbunden og giver håret glans
  • Størrelse: 236 ml
Tilføj til kurv

John Masters Organics – Volumizing Conditioner with Rosemary & Peppermint

259,00 DKK
  • SEK: 398,35SEK
  • EUR: €34,71
  • Plejende og forfriskende balsam med rosmarin og pebermynte
  • Hjælper med at give fint hår mere volumen og glans
  • Er med til at optimere betingelserne for den naturlige hårcyklus
  • Styrker håret og gør det blødere og mere medgørligt
  • Er fugtgivende og modvirker frizz
  • Størrelse: 236 ml
Tilføj til kurv

Innersense – True Enlightemnent Scalp Scrub

389,00 DKK
  • SEK: 598,30SEK
  • EUR: €52,13
  • En eksfolierende og fugtgivende behandling til hovedbunden
  • Dybdegående rens
  • Fjerner urenheder fra hovedbunden på en skånsom måde
  • Virker lindrende på inflammation og irritation
  • Indeholder blandt andet Hawaiian red salt og vulkansk ler med massevis af mineraler
Størrelse: 190 g
Tilføj til kurv

Moistful Curl – Intensive Hydration Hair Masque

139,00 DKK
  • SEK: 213,79SEK
  • EUR: €18,63
  • Proteinfri, fugtgivende hårmaske til krøllet og bølget hår
  • Gendanner og vedligeholder fugtbalancen i håret
  • Hjælper med at holde håret sundt og stærkt
  • Gør håret mere medgørligt og modarbejder frizz
  • Indeholder blåbær, avocado og shea-smør
  • Størrelse: 454 g
Tilføj til kurv

Find mange spændende ingredienser i hårprodukter hos CurlsForYou

Her hos CurlsForYou er vi som nævnt vilde med alle de forskellige, skønne og ganske naturlige ingredienser, der er at finde i de Curly Girl-venlige hårprodukter, du kan finde hos os. Og de ovennævnte ingredienser er kun et lille udpluk af alle de spændende ting, der er at finde i de produkter, vi fører.

For eksempel er kokos, rosmarin, hørfrø, mango, abrikos, brændenælde og tea tree-olie også værd at nævne som interessante ingredienser med mange og forskellige, gode egenskaber for hår og hovedbund. Disse, og mange flere, kan du læse mere om på vores side om ingredienser, hvor vi løbende opdaterer med flere af de ingredienser, vi finder i de produkter, vi fører.

Kurv
Luk
Log ind
Luk

Ingen konto?

Shop
0 Ønskeliste
0 items Kurv
Min konto