Hvad er Curly Girl-metoden? Hvem kan bruge den? Hvordan kan jeg få mine naturlige krøller til at blive flotte? Og hvad er en hårkur i grunden?
Er du også ny i krøller? Måske har du selv hovedet fuldt af krøller uden egentlig at have gjort noget særligt mere ud af det – ja måske har du endda længe været træt af dem, fordi de er besværlige og svære at få til at makke ret, ja hvem der dog bare havde glat hår …? Men nej, sådan skal det ikke være! Har du krøllerne, har vi en masse gode bud på og tips til, hvordan du kan få det bedste frem i dem, så de vil fremstå som sunde, bløde, velplejede og definerede krøller, der sidder smukt lige på hovedet af dig.