Sundt hår starter med en sund hovedbund. Dette er et af udsagnene fra Pretty Curly Girl, der med denne Rosemary Hydrosol-spray giver dig mulighed for at booste din hovedbunds sundhed og give de bedste forudsætninger for en sund hårvækst. Så hvis du kunne tænke dig at få lidt mere gang i hårvæksten og samtidig gøre noget godt for din hovedbund, er denne spray altså et godt bud på et supplement til en ordentlig hårplejerutine.
Sprayen hedder Rosemary Hydrosol, fordi den indeholder rosmarin – en interessant plante og ingrediens i hårplejeprodukter, idet rosmarin har mange nyttige og gode egenskaber for især hovedbunden. For eksempel virker den stimulerende på hårsækkene, hvorfor den er fremmende for hårvæksten, og samtidig er den med til at minimere hårtab. Derudover virker rosmarin rensende, reparerende og styrkende (både for hår og hovedbund), hvormed den kan lindre og hjælpe en generet og kløende hovedbund, ligesom den også er god mod skæl. Du kan læse mere om rosmarin og alle dens gode egenskaber for håret her.
Brug Rosemary Hydrosol til at holde hovedbunden i balance
Vores hovedbunds sundhed betyder meget for vores eget og vores hårs velbefindende. For vi kender nok alle til fornemmelsen af en kløende og irriteret hovedbund, som kan stjæle al ens opmærksomhed hele tiden, fordi det er så generende. Og hvis hovedbunden ikke har det godt, har håret heller ikke gode betingelser for trivsel. Derfor er det klart bedst at hjælpe sin hovedbund i balance – holde den sund og ren uden skidt og skæl.
Der kan være flere årsager til en generet og kløende hovedbund. Måske er den tør og mangler fugt, måske har styling-produkter og skidt ophobet sig i hovedbunden, så den virker tilstoppet, og det kan også være brug af udtørrende og affedtende produkter (altså ikke Curly Girl-venlige), der har forværret hovedbundens tilstand. Skæl, der forårsages af overvækst af en gærsvamp i hovedbunden, kan i den grad også være generende – og irriterende, og en spray som Rosemary Hydrosol kan være med til at modarbejde skæl og forbedre miljøet i hovedbunden.
Dog er det en god ide ikke udelukkende at bruge rosmarin-sprayen til direkte behandling af en hovedbund i ubalance. Måske trænger din hovedbund til en mere dybdegående behandling over længere tid, og du kan da med fordel overveje at prøve en god hovedbunds-scrub til at rense, pleje og lindre den, før du vasker og plejer håret med en Curly Girl-venlig shampoo og balsam. Hvis du supplerer med Rosemary Hydrosol, har du gjort en masse godt for din hovedbund og dit hår. Sprayen er dog i høj grad også beregnet til at bruge til en ikke-generet hovedbund – til at holde en sund hovedbund i balance. Og altså til at booste hårvæksten.
Sådan kan du bruge Rosemary Hydrosol
Du kan oplagt bruge Rosemary Hydrosol 2-3 gange om ugen, hvor du sprayer produktet direkte i hovedbunden (og i håret, som du synes) og masserer den blidt. Du skal ikke skylle produktet ud, men blot lade det blive i hår og hovedbund, hvor alle de gode egenskaber kan få lov at gavne hele dagen. Har du brug for at få styrket dit hår lidt ekstra, hvis det for eksempel er blevet skadet af sol, varme og slid, kan du bruge protein-udgaven af Rosemary Hydrosol, der vil hjælpe med at reparere og styrke lokkerne.
Rosemary Hydrosol kommer i en fin størrelse sprayflaske på 150 ml – ikke for lille, men heller ikke større end at den sagtens kan komme med i en taske, når du skal på farten. På den måde kan den være god at have med sig, så du kan give hovedbund og hår et boost af pleje og sundhed og fremme forudsætningerne for en sund hårvækst, selv når du er afsted. Og nå ja, så dufter den jo også dejligt behageligt og forfriskende af rosmarin!
Find mere pleje til hår og hovedbund hos CurlsForYou
Der er mange spændende produkter at bruge til at pleje og passe hår og hovedbund med, og hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af Curly Girl-venlige af slagsen. Du kan for eksempel finde produkttyper som hårkur, dybdegående rens, proteindråber, hårvitaminer, serum og hårolier, der alle kan have et særligt formål i netop din hårplejerutine.
Men der er selvfølgelig også de mere ”gængse” produkttyper som co-wash, low-poo, plejebalsam og leave-in-balsam – lige til at bruge i en Curly Girl-venlig hårplejerutine. Så tag dig endelig et kig rundt på siden og se på, om der er et eller flere produkter, der passer til netop dig og dit hårs behov for pleje – ligesom der naturligvis også er masser at vælge mellem, når det kommer til styling-produkter af den krøllevenlige slags.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.