Har du et fint hår, der trænger til en kærlig behandling med en shampoo, der på en gang både skåner dit hår og renser det effektivt, så det bliver rent og opfrisket uden at blive tynget og strippet for dets naturlige olier? Da kan denne Volumizing Shampoo fra John Masters Organics være en oplagt shampoo for dig. Det er en lækker low-poo, altså en sulfatfri shampoo, der kommer med en forfriskende duft, hvor især pebermynten træder frem.
Og netop indholdet af pebermynten – og rosmarin – er med til at gøre shampooen til en naturlig opfrisker for især hovedbunden, der vil blive renset, styrket og kvikket op, men også lindret og beroliget. Ligesom håret vil nyde godt af de nærende, rensende og plejende egenskaber, de forskellige naturlige ingredienser kan byde ind med. For eksempel byder aloe vera ind med masser af fugt og virker samtidig både opfriskende og lindrende. Dit fine hår er med shampooen her altså sikret luksuriøs og lækker pleje, og produkterne fra John Masters Organics er selvfølgelig Curly Girl-venlige.
Få fylde til dit fine hår med Volumizing Shampoo
Det kan være, du sommetider synes, dit fine hår måske er lige fint nok? Har det en tendens til at klaske sammen og hænge livløst på dit hoved og i øvrigt fylde så godt som ingenting? Fortvivl ikke, måske trænger det bare til den rette rens og pleje for at blive livligt på ny, og med Volumizing Shampoo kan du forkæle dine fine lokker og hjælpe dem med at få gejsten tilbage og træde frem med fylde og udtryk.
Det er i hvert fald en shampoo, der vil behandle dit hår med omsorg og samtidig booste det, så det kan starte på en frisk. Og i og med hovedbunden vil blive lettet, opfrisket og lindret, og håret bliver renset på skånsom vis, vil det ikke blive tynget og føles fedtet, men i stedet live op og kunne fremtræde mere voluminøst og sprudle af sundhed. Når det er vasket og plejet, kan du til fint hår med fordel bruge en hårmousse til din styling.
Sådan bruges Volumizing Shampoo
Volumizing Shampoo bruges blot som en almindelig shampoo, når håret skal vaskes. En passende mængde af produktet masseres ind i hår og hovedbund (brug eventuelt en Scalp Massager til at give hovedbunden ekstra forkælelse) for herefter at skylle produktet grundigt ud, og brug gerne en god plejebalsam efterfølgende – for eksempel Conditioner For Fine Hair with Rosemary & Peppermint.
Når du bruger en shampoo/balsam som disse, hvor der er pebermynte i, skal du være opmærksom på, at det er en ret frisk/stærk ingrediens, der kan være ubehagelig at få i øjnene. Så undgå at få produkterne i øjnene, når du bruger dem og skyller håret – og vask eventuelt også hænderne godt bagefter, så du ikke kommer til at gnide dig i øjnene med pebermynte på fingrene. Det kræver derfor lidt forsigtighed at bruge produkter som disse, men til gengæld giver de dig og dit hår en masse godt tilbage.
Få en opfrisket hovedbund med pebermynteolie
For at uddybe det med hovedbunden yderligere er det værd at komme ind på indholdet af pebermynteolie igen. Det er nemlig en olie, der er med til at stimulere hovedbunden, hvormed den er en stærk spiller mod eventuelle svampeinfektioner og skæl. Den er altså god til at rense og behandle, men virker samtidig også beroligende og har, ligesom aloe vera, en kølende effekt – så den er virkelig med til at kvikke hovedbunden op og give en let og frisk fornemmelse.
Pebermynteolien er altså god til at hjælpe hovedbundsmiljøet i balance, og det lader også til, at den fremmer en sund hårvækst. Det er derfor en super ingrediens, og sammen med de øvrige naturlige ingredienser har du altså med andre ord en spændende shampoo, der kan give et fint hår en masse gode forudsætninger for at trives og folde sig smukt, naturligt og fyldigt ud – uanset om det er med eller uden krøller.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.