Har du hovedet fuldt af krøllet hår og vil i gang med Curly Girl-metoden? Og har du været vant til at bruge ”almindelige” hårplejeprodukter indeholdende silikone, skarpe sulfater og udtørrende alkoholer? Da vil en god overgang til Curly Girl-universet være at bruge en ”sidste vask-shampoo”, som denne Essentials Deep Clean Shampoo fra IdHAIR, for at vaske de sidste rester af silikone ud af håret, så det er klar til at modtage pleje og næring fra Curly Girl-venlige produkter.
Det, der er med silikone i hårplejeprodukter, er, at den lægger sig som en hinde uden på hårstråene, så de ikke kan modtage fugt og pleje fra gode ingredienser. Og det eneste, der kan vaske silikonen ud igen, er skarpe sulfater, som virker udtørrende og skadende på håret, hvorfor en ond hårpleje-cirkel er i gang. For selv om silikone ganske vist umiddelbart gør håret dejligt blødt og medgørligt, vil den i sidste ende være med til at skade håret, og sammen med skarpe sulfater og udtørrende alkoholer udgør den en skrap omgang for hår og hovedbund – og er ikke krøllevenlig.
Derfor har en sidste vask-shampoo, der indeholder skarpe sulfater, men ingen silikone, netop det formål for sidste gang at vaske silikone ud af håret, så ingen hinde fremadrettet kan forhindre håret i at modtage fugt og næring fra hensigtsmæssige ingredienser i Curly Girl-venlige hårprodukter. En sådan shampoo er Essentials Deep Clean Shampoo, der renser håret for gamle produktrester, silikone og voks, og som dermed kun skal bruges til ”den sidste vask” inden Curly Girl-metoden – eller til hvis/når du har fået brugt et til metoden ikke-godkendt produkt.
Brug Deep Clean Shampoo til den sidste vask
Det er med andre ord altså ikke et Curly Girl-godkendt produkt, du har i Essentials Deep Clean Shampoo, men et superfint overgangs-produkt, der i øvrigt indeholder forfriskende eukalyptus og reparerende keratin, hvorfor det da almindeligvis også er et godt produkt uden silikone. Men det indeholder så Sodium Laureth Sulfate, der altså er et skarpt sulfat, som ikke er Curly Girl-godkendt og derfor ikke er gavnlig for krølleplejen.
Vælger du at bruge Deep Clean Shampoo til den sidste vask, er det blot at bruge den som en almindelig shampoo. Du vil herefter få et renset og opfrisket hår, der er klar til at modtage masser af lækker pleje fra nye, spændende og lækre produkter, der kan give dine krøller alt det, de har brug for, for at de kan udfolde sig som de smukke krøller, de er. Det kan for eksempel være med en skøn low-poo, der er en sulfatfri shampoo, som gerne er fyldt med masser af nærende og naturlige ingredienser. En god co-wash, en såkaldt vaskebalsam, er også en oplagt mulighed for at rense håret. Herefter følger en lækker plejebalsam, der kan byde ind med masser af fugt og pleje til dit hår.
Kom godt i gang med Curly Girl-metoden hos CurlsForYou
Når du først lige går i gang med en mere krøllevenlig pleje af dit hår, kan det være en god ting at væbne sig lidt med tålmodighed. Håret skal nemlig vænne sig til nye produkter og vaner og kan komme til at virke fedtet og umedgørligt til en start. Men efter nogle uger vil du typisk kunne begynde at mærke et hår i trivsel, og at dine krøller vil live op, fordi de får en god pleje med ordentlige produkter.
Men at give krøllerne god pleje handler også meget om at finde en hårplejerutine og nogle produkter, der passer til netop dig og dit hår. Det nytter ikke noget at stræbe efter at følge en rutine, man ikke orker eller af andre grunde alligevel ikke kommer til at følge. Så er det bedre at finde nogle – måske – få produkter, der til gengæld er hensigtsmæssige og rigtige for håret, og så lade det være en hårplejerutine. Man kan jo altid bygge mere på rutinen, hvis det kunne blive aktuelt.
Så måske er du ikke med det samme til hårkure, dybderens og alverdens styling-produkter til dit hår, men vil bare gerne tilbyde dine krøller at blive renset og plejet med en lækker low-poo og plejebalsam? Uanset hvordan din krøllevenlige hårplejerutine ser ud, kan du finde spændende og skønne produkter til det her hos CurlsForYou. God fornøjelse.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.