Er det blevet tid til at give håret ekstra og dybdegående pleje, kan du prøve den fugtgivende hårkur Curly Xclusive Moisturising Treatment fra det danske brand IdHAIR. Det er et supergodt supplement til den mere daglige hårplejerutine, og du kan bruge Moisturising Treatment 2-3 gange om ugen – men brug af en hårmaske en gang om ugen eller nogle få gange om måneden vil sikkert kunne være tilstrækkeligt for de fleste. Du vil med en sådan hårkur kunne opnå velplejet, blødt og lækkert hår.
Hårkuren fra IdHAIR indeholder blandt andet aloe vera med fugtgivende, beroligende og helende egenskaber, kokosolie, der kommer med fugt og næring, og glutenfri hvedeaminosyrer, der er proteiner, som hjælper med at styrke krøllerne og forbedre hårets elasticitet. Som navnet Moisturising Treatment antyder, er der med denne hårkur fokus på at give håret et ekstra boost af fugt, hvorfor den er rigtig god at bruge til et tørt og trist hår og tørstige krøller. Er det mere protein, dine krøller trænger til en dybdegående behandling med, er der i samme serie, Curly Xclusive, en protein-hårkur, Protein Treatment, du oplagt kan tage et nærmere kig på.
Brug Curly Xclusive Moisturising Treatment til den ekstra og dybdegående hårpleje
Som det er med hårkure, er Curly Xclusive Moisturising Treatment også ideel at bruge, når dine krøller i ny og næ kunne trænge til eller blot have godt af lidt ekstra forkælelse og mere dybdegående pleje, end en balsam eksempelvis kan byde ind med. Hvor balsammen har betydning for den mere daglige hårpleje, hvor den kan bidrage med at give håret fugt og gøre det blødt og medgørligt, kan en hårkur gå mere i dybden af hårstråene og pleje disse indefra.
Derudover har man tit en hårkur i håret i længere tid (15-30 minutter eller længere tid), så de gode ingredienser rigtig kan få lov at give krøllerne masser af næring og fugt. Dét er krølle-luksus. Ved denne Moisturising Treatment lægges der op til flere muligheder – nemlig at skylle den ud næsten med det samme eller at lade den sidde i håret i 15-30 minutter eller natten over, før den bliver skyllet ud igen. Vil du lade kuren blive i håret i længere tid, kan en engangsbadehætte være praktisk at benytte. Det anbefales desuden at bruge en plejebalsam i håret efter brug af hårkur for at lukke hårstråene igen, så de bedre kan holde på de plejende ingredienser.
Moisturising Treatment bruges i øvrigt efter at have renset håret, evt. med en god low-poo, hvor en passende mængde af hårkuren masseres godt ind i håret, ud i længderne og spidserne. Herefter er det blot at bestemme sig for, hvor lang tid hårkuren skal have lov at blive i håret, før den skal skylles ud, hvilket kan afhænge af, hvor lang tid du kan eller vil bruge på hele processen, og hvor intensiv en behandling dit hår har brug for. Du kan også vælge at veksle lidt mellem trækketider, således det måske kun er en enkelt gang om måneden, du lader hårkuren blive i håret i flere timer eller en hel nat.
Find mere inspiration til ordentlig pleje af dine krøller hos CurlsForYou
En hårkur som Moisturising Treatment kan som nævnt være et rigtig godt produkt at supplere den mere daglige hårpleje med – netop for at give håret ekstra kærlighed og pleje i ny og næ. Som når ansigtet får glæde og gavn af en ansigtsmaske en gang imellem. Og alle produkterne fra Curly Xclusive-serien – og alle andre produkter, du finder hos CurlsForYou – er godkendte at bruge til Curly Girl-metoden, hvorfor de især egner sig godt til dig med krøller.
Her får krøllerne nemlig masser af ordentlig pleje og indhold i stedet for ingredienser som udtørrende alkoholer, skrappe sulfater og silikone, der med tiden vil gøre skade på håret. Så begiv dig roligt ud på en inspirationstur her på siden, hvor du kan finde alverdens skønne og forskellige produkter til den gode krøllepleje. Der er rigtig gode chancer for, at du kan finde et eller flere produkter, der falder i din smag, og som vil passe godt til dine krøller og deres behov for pleje. Hvis du er meget i tvivl om, hvilke produkter der kan passe godt til netop din hårtype, kan du eventuelt prøve vores produkt-guide her, hvor du kan få nogle gode bud på de rette produkter.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.