Slå dig løs med farver, og giv dine lokker en herlig overhaling med de flotte farver i Intensifying Colour Bombs fra IdHAIR. Du kan vælge mellem hele 17 forskellige, skønne farver, så det kan blive helt svært at udpege den, det lige skal være. Måske den varme Hot Chocolate, der kan give et brunt hår lidt ekstra glød og dybde, eller en Soft Vanilla, der kan understøtte et flot blondt hår og give det ekstra glans og varme? Du kunne også være klar på lidt fest og farver, som en Crazy Violet kan give, eller måske blot noget ekstra, mere dæmpet spil og elegance med en farve som Rose Gold eller Shiny Copper? Ellers kan det være, du gerne vil have et flot, sølvgråt look til festen i weekenden med den kølige, men smukke Cold Silver?
Der er kort sagt rigtig mange muligheder for at slå sig løs i farver og lege med hårets udtryk ved at give det ekstra liv og spræl med en Colour Bomb-hårfarve. Det er en form for skyllefarve, der holder nogle hårvaske (afhængigt af, hvor godt dit hår tager imod den), så du kan få glæde af farven i noget tid, men uden at du er bundet af den over en længere periode. På den måde undgår du også farveforskellen på toppen af hovedet, efterhånden som håret gror ud, og du kan bruge Colour Bomb, når du synes, håret skal have ”lidt ekstra kulør”. Vær dog opmærksom på, at du med et hår, der er mere modtagelig over for farven, vil kunne opleve, at det kan tage længere tid at få farven (især de mere kraftige varianter) helt ud igen.
Men en sådan farvekur giver altså mulighed for at veksle mellem farver, så du for eksempel kan holde den dæmpet til hverdagsbrug og give den lidt mere gas ved særlige eller festlige lejligheder. Den er ikke som sådan til at helfarve sit hår med, men er god at bruge som farveopfriskning, hvis du for eksempel allerede har fået helfarvet dit hår, eller hvis du vil give din naturlige hårfarve et boost, hvorfor det kan være en fordel at vælge en nuance, der kan arbejde sammen med den farve, dit hår har i forvejen.
Sådan bruges Intensifying Colour Bomb
Du kan bruge hårkuren Intensifying Colour Bomb i både vådt og tørt hår. Vælger du at bruge den i tørt hår, vil du kunne opnå en mere intens farve, men du får også masser af farve ud af at bruge den i vådt hår. Uanset om det er vådt eller tørt hår, er det en fordel at bruge farvebomben i rent (og hvis vådt, da håndklædetørt) hår. Tag en passende mængde af produktet, evt. i flere omgange, ud i hånden (husk handsker) eller direkte i håret, og fordel det i hele håret, indtil det er mættet af farve. Det er vigtigt ikke at arbejde for meget med produktet i hænderne, inden det kommes i håret, da farven så vil kunne miste sin intensitet. Det skal altså ikke ”skummes op” i hænderne først.
Når du synes, du har kommet nok farve i håret, kan du rede længderne igennem – evt. med en bredtandet kam – for at få farven godt fordelt i hele håret. Dette særligt, hvis du har langt og/eller tykt hår – med eller uden krøller. Afhængigt af dit hårs tilstand, og hvor intensiv du ønsker farven skal være, kan du lade produktet virke i håret i 3-15 minutter, før du skyller det godt. Husk at passe på tøj/tekstil, mens du farver håret, og brug evt. et gammelt håndklæde, som gerne må blive lidt farvet, til at tørre håret med. Mens hårfarven trækker, kan du eventuelt bruge en engangsbadehætte til at samle håret i.
Da det jo er en hårfarve, kan den således afgive farvede pletter på hud, tøj og andre tekstiler, hvorfor det er en god ting at arbejde lidt forsigtigt med den. Derudover skal du selvfølgelig undgå at få den i øjnene – og bruge egnede handsker (som kan være almindelige engangshandsker), mens du kommer farven i håret. Farven smitter ikke af mere, når håret er tørt, men bliver som nævnt vasket ud i løbet af de næste par hårvaske.
En plejende og Curly Girl-venlig hårfarve
En hårfarve som Intensifying Colour Bomb udmærker sig ikke kun ved at være en smart og hurtig måde at give sit hår en flot og glansfuld opfriskning på – det er også en plejende og mild måde. For Colour Bomb er som sagt godkendt til Curly Girl-metoden, hvorfor du roligt kan bruge de flotte farver til dine smukke krøller.
For der er gode ingredienser i hårfarven, som alle hårtyper kan få glæde af. For eksempel er aloe vera at finde på ingredienslisten, hvilket er med til at bidrage med masser af fugt til håret. Derudover virker aloe vera lindrende og kølende, hvilket en irriteret hovedbund kan få glæde af, og den er desuden med til at give håret glans. Colour Bomb indeholder også vitaminer, der plejer håret, samt risprotein, som virker styrkende og genopbyggende på et skadet hår.
Der er med andre ord samlet set mange gode egenskaber for håret at hente i disse farver, så udover et smukt hår i nye nuancer vil det også kunne blive blødt, plejet og glansfuldt.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.