Gør dine krøller bløde, lækre og smukt definerede med Cantu’s velduftende krøllecreme Avocado Hydrating Curl Activator. Det er et Curly Girl-venligt produkt, der med et væld af skønne ingredienser som avocado, aloe vera, mango, sheasmør, olivenolie og mange flere giver dit hår masser af fugt og pleje, så dine krøller virkelig kan live op og sprudle sundt. Så det er en krøllecreme, der er med til at give dine krøller form og definition, men som også er utrolig fugtgivende og blødgørende, så håret føles blødt og velplejet.
Krøllecremen er lavet til at styrke dit naturlige krøllemønster og samtidig hjælpe med at holde håret jævnt og fri for krus, så du kan nyde nogle smukke, voluminøse og definerede krøller fulde af liv. Den kan både bruges som almindelig krøllecreme i forbindelse med stylingen, men også til refresh eller som ekstra fugtgiver, når håret trænger til fugt i løbet af dagen. Det er med andre ord et ganske alsidigt produkt til at live krøllerne op med, holde dem sunde og give dem masser af den pleje, de har brug for i løbet af en dag.
Giv krøllerne fugt og definition med Avocado Hydrating Curl Activator
En krøllecreme som Avocado Hydrating Curl Activator er god at bruge for dig, der har krøller i håret og gerne vil hjælpe deres naturlige krøllemønster frem samt give dem mere fylde og definition. Det er et produkt, som bruges i styling-rutinen, og det kan bruges for sig selv eller sammen med andre gode styling-produkter – afhængigt af hvordan du foretrækker at sammensætte den. For det er individuelt, hvad der fungerer for forskellige hårtyper, hvor meget tid man kan og vil bruge på styling, samt hvor mange typer produkter man ønsker at bruge hertil.
Således kan Curl Activatoren sagtens kombineres med for eksempel en foam, hvis du ønsker mere fylde, samt med en god gel, hvis du ønsker mere hold. Men det kan også være, en krøllecreme som denne er tilstrækkeligt med styling-produkt til dig, og med den er du også allerede langt med at give krøllerne liv og bounce, gøre håret blødt og bekæmpe frizz.
Brug Curly Girl-metoden til at give dine krøller en ordentlig pleje
Som vi var inde på, er Avocado Hydrating Curl Activator, ligesom alle andre produkter du finder hos CurlsForYou, godkendt at bruge til Curly Girl-metoden. En krøllecreme kan dog naturligvis ikke alene gøre det ud for en Curly Girl-venlig hårplejerutine, men kan med fordel være en del af en. En krøllevenlig hårrutine starter langt før krøllecremen, nemlig med hårvask og -pleje. Så vil du dine krøller det bedste, er det en rigtig god ting at vælge at bruge Curly Girl-godkendte produkter hele hårplejerutinen igennem – for eksempel ved at vaske dem med en co-wash eller low-poo, og ved at pleje dem med en god balsam.
Efterfølgende kan styling-produkterne så komme ind i billedet og hjælpe med fortsat at bidrage med plejende og nærende ingredienser, men også med at sætte gang i og definere krøllerne samt give dem fylde og hold, så de viser sig fra deres bedste side og holder hele dagen. Har du krøller og ønsker at komme i gang med en god og ordentlig hårrutine, er du landet det rette sted, og du kan her på siden finde masser af inspiration og produkter til en Curly Girl-venlig hårpleje- og styling-rutine.
Sådan kan du bruge Avocado Hydrating Curl Activator
Avocado-krøllecremen fra Cantu bruges oplagt efter hårvask, mens håret stadig er fugtigt. Her kan du dele håret op i sektioner efter behov og påføre en passende mængde af produktet i håret sektion for sektion. Du kan herefter hjælpe krøllerne på vej ved at kramme op i håret, ligesom du som nævnt kan kombinere krøllecremen med andre gode styling-produkter, så du kan arbejde med krøllerne, som du vil.
Som vi også var inde på, kan du desuden bruge Curl Activator til refresh, for eksempel om morgenen, når du vil vække dine krøller og komme frizz til livs – eller til at give lokkerne et ekstra skud fugt, når der er behov for det. Her kan du fint bruge lidt af produktet i tørt hår, men ofte er det rarest at have fugtet håret lidt, før nye produkter kommer i, hvilket kan klares med en Mist Spray Bottle. Det kommer lidt an på, hvordan dit hår er, og hvordan det arbejder med produkter. Prøv dig blot frem, så du finder den måde, der er bedst for dit hår.
Lene (verificeret ejer) –
Dette her er en creme som genopliver/vækker ens hår🥰. Man får følelser i håret på samme måde som man har i fingrene🤯 og det føles fantastisk!🤩🥲. Den dufter lækkert af avocado! Jeg må nok indrømme, at selvom mine krøller er flotte, samlede og store i dag, så aner jeg ikke hvor meget det skyldes dette produkt – da jeg var ret distraheret af følelsen af mit hår🤔 (men seriøst det føles fantastisk🤩). Det var SÅ MEGET pengene værd!
Lene (verificeret ejer) –
Din absolut bedste ven, hvad angår fugt, formning af krøller, blødhed og genoplivning af håret
Harmony (verificeret ejer) –
Fantatisk produkt. Håret er så nemt at håndtere og krøllerne defineret og bouncy FOR DAYS!! Og duften er skøn også.