Mens bladene falder af træerne, og vejret har tendens til at skrue bissen på med blæst, regn og rusk, kan efterårshyggen passende indfinde sig indenfor derhjemme – og hvorfor ikke gå skridtet videre og lave lidt hjemme-wellness …? Men hvad skal den så bestå af? For wellness kan jo være et vidt begreb, men det drejer sig vel i bund og grund om at gøre noget, der gør godt for ens krop og sjæl – noget afslappende og forkælende. Velvære.
Det er let at forbinde wellness med en form for kurophold – noget med varme bassiner, boblende drinks og afslappende massagebehandlinger osv. Noget, mange af os vil synes godt om at komme afsted på en gang imellem, hvor man kan slippe hverdagens pligter og ræs for en stund. Men der er også mulighed for at skabe hyggelig wellness i de hjemlige rammer – det bliver bare en anden form for wellness, men lige så hyggeligt og dejligt, som man gør det til. Derfor vil vi i det følgende komme med nogle ideer til, hvordan en gang hjemme-wellness kunne skrues sammen – eller blot nogle input til den wellness-oplevelse, du har i tankerne og vil sammensætte.
Hold hjemme-wellness med dig selv eller en, du holder af
Der er jo mange måder at lave hjemme-wellness på, og der kan være grobund for flere omgange af ”hjemme-spaen”. Måske trænger du til lidt alenetid med selvforkælelse og afslapning i form af et varmt karbad, et skønt fodbad, en afstressende ansigtsmaske, pleje af hænder og negle osv. Det kan også være, du vil overraske partneren med olie-massage, en ansigtsmaske og et fodbad med et tilhørende glas bobler, snacks, skønne dufte og et afslappende lydtapet.
Eller hvad med at invitere veninden over til en hyggelig aften, hvor I forkæler jer selv med en hårkur og ansigtsmaske og får jer en hyggesludder over en skål friske frugtstykker, mens I strikker eller spiller kort? Det kan også være, tiden er til inde-hygge med børnene efter en aktiv efterårsdag i skoven, og familiens yngste skal forkæles, masseres blidt og nyde behagelige dufte og lækre snacks, inden den står på brætspil eller skærmtid? Der er masser af muligheder, og det handler alt sammen om forkælelse og velvære.
Wellness med fokus på håret
Her hos CurlsForYou vil vi jo gerne slå et slag for den gode hårpleje, hvorfor vi selvfølgelig vil starte med et udgangspunkt i wellness for håret. Og det er faktisk ikke helt tosset at tænke forkælelse af håret med ind i en hjemme-spa, da vores hår, ligesom vores hud, jo også bliver udsat for alverdens udfordringer i det daglige og kan have rigtig god gavn af ekstra pleje en gang imellem. Herunder kommer vi derfor med nogle forslag til, hvilke typer produkter du kan bruge til en gang hår-wellness.
Trin 1: Dybdegående rens
For den ekstra forkælelse vil vi foreslå at starte med en dybdegående rens, så produktrester, skidt og sved grundigt renses ud af hår og hovedbund og giver en forfriskende fornemmelse. Det kunne for eksempel være med Detox Hair Mask fra Innersense eller Turmeric Hair Detox Mask fra Bounce Curl. Når du masserer produktet ind i hår og hovedbund, kan du understrege wellness-følelsen ved at bruge en Scalp Massager, hvor du på en gang får masseret og renset hovedbunden grundigt. Dét er da velvære …
Kunne du tænke dig at prøve et lidt anderledes dybderensende produkt, kan du tage et kig på et lerprodukt som Curl Refresh Clay Wash fra Flora & Curl. En dybdegående rens er ikke så nødvendig som en god low-poo, men gør noget for den ekstra grundige, rensende effekt og fornemmelse, man kan have brug for en gang imellem.
Trin 2: Shampoo/low-poo
Når hår og hovedbund er grundigt renset for snavs og produktrester, er det tid at vaske håret med en plejende shampoo. Og når vi snakker wellness, handler det også tit om en duftoplevelse. Derfor kan vi foreslå Flora & Curls Coconut Mint Scalp Refresh Shampoo, der har en frisk og intens duft, idet den indeholder naturlige elementer som pebermynte, rosmarin, selleri, lavendel og eucalyptus. Der er dermed skruet op for sanseoplevelsen, når du vasker dit hår og mærker den forfriskende fornemmelse og oplever duften af wellness.
Holder du wellness med børnene, kan den nævnte shampoo – måske – rent duftmæssigt være en lidt skarp oplevelse, hvor det kan være bedre at bruge en low-poo med en mildere, men behagelig duft. Det kunne være Flora & Curls Rose Water & Honey-shampoo, der har en lidt sødere duft, den lidt kokos-duftende Curlie Cutie-shampoo fra Curls – eller måske en af de duftfrie low-poos, du kan finde hos os, hvis det er det, du foretrækker til dit barn.
Trin 3: Hårkur
Nu er tiden kommet til en hårkur, hvor du rigtig kan forkæle dine lokker og bade dem i velvære. Der er forskellige hårkure til forskellige behov, men som udgangspunkt handler en hårkur om at give sit hår intensiv pleje og en grundig, fugtgivende behandling. Nogle hårkure indeholder også godt med protein, som især er til dem, der oplever mere eller mindre ødelagt hår, der trænger til at blive repareret, genopbygget og styrket. Se for eksempel Pretty Curly Girls Intense Protein Deep Conditioner. Men der er også andre skønne hårkure, der først og fremmest har fokus på at give dit hår fugt, for eksempel fra Innersense, As I Am og Boucleme.
Uanset hårtype og -tilstand vil dit hår elske at blive næret ekstra med en hårkur i ny og næ, og det kræver blot at vælge den rette for dig, komme den i håret efter hårvask og lade den trække i en rum tid, hvorefter den kan skylles ud igen. Mens den trækker i håret, kan du bruge en praktisk engangsbadehætte, så du stadig kan bevæge dig rundt og nyde de hyggelige wellness-rammer, du nu engang har skabt derhjemme. Og har du lige en ansigtsmaske liggende, er den ideel at bruge sammen med hårkuren, nu du alligevel skal vente på ”trækketiden”.
Trin 4: Plejebalsam
En perfekt afslutning på en skøn hår-forkælelses-rutine er en fugtgivende og nærende plejebalsam, der lukker hårstråene og gør håret dejligt blødt og lækkert – og fuldender behandlingen. Der er mange skønne plejebalsammer at vælge mellem her hos CurlsForYou, men har du vasket håret i Flora & Curl-shampooen, som vi nævnte ovenfor, kan vi anbefale at følge op med balsammen i samme serie, Coconut Mint Curl Refresh Conditioner, hvor der igen er fuld smæk på dufte- og sanseoplevelsen.
Er det en mildere duftende balsam, du sigter efter, kan du eventuelt se på en af Innersenses skønne og gængse plejebalsammer, ligesom der også er både parfumefrie og børnevenlige balsammer. Det er blot at kigge lidt dybere i vores brede og spændende udvalg her på siden.
Skab en hyggelig stemning og en afslappende atmosfære
Ovenfor således lidt inspiration til den del af hjemme-wellnessen, der kunne være forkælende for håret. Og det er ikke sikkert, alle elementer skal med i din selvforkælelsespakke – ligesom det kan være, der skal bygges endnu mere på, som måske, måske ikke har med hårpleje at gøre. Måske har du et badekar, som du kan tage det skønneste skumbad i, mens du lader hårprodukter pleje dine lokker og afslappende musik flyde i badeværelset? Eller du og din kæreste kan give hinanden behagelig skuldermassage med en velduftende olie, mens en skøn hårmaske trækker i begge jeres manker – og en muddermaske pryder jeres ansigter? Eller hvad med et dejligt fodbad?
Det kan også være dejligt at lave noget afslappende og roligt med børnene, der måske hellere end gerne vil slappe lidt af og nyde en stille stund efter en aktiv dag, og hvor mor eller far masserer nogle trætte ben eller ømme skuldre, mens stille musik spiller i baggrunden, spændende dufte leger med næseborene – og lækre snacks er inden for rækkevidde? Det kan også være en behagelig hårvask med efterfølgende lækker hovedbundsmassage, som barnet for eksempel selv kan sørge for med en sjov, farverig Scalp Massager, imens den helt rigtige familiefilm kører på skærmen.
Ja, muligheder og kombinationer er der nok af – og der er grobund for masser af skønne, afslappende, plejende og forkælende wellness-oplevelser på hjemmefronten. Så fat stearinlys og duftpinde, få indkøbt de rette produkter og snacks, find den helt rigtige relax-playliste – og skab de hyggeligste rammer og en varm, afslappende stemning for dig og den/dem, du nu vil nyde en gang velvære sammen med.
Hvordan ser din næste hjemme-wellness ud?
Hos CurlsForYou har vi sammensat et par skønne hjemme-wellness-pakker, med et fokus på hårpleje, der gør det let for dig at kickstarte en lækker hjemme-spa. Der er en voksen-pakke og en, der er mere børnevenlig i sine produkter. Du kan se nærmere på pakkerne og deres indhold her.
Eller du kan selvfølgelig også sammensætte din egen wellness-pakke, der indeholder præcis de produkter, du har lyst til at prøve.
1 kommentarer til “Skru op for hyggen, og lav din egen hjemme-wellness”