Sådan tilfører du nok vand/fugt til dit hår
21
feb
Du har sikkert hørt det mange gange i Curly Girl miljøet. Det handler om at få arbejdet nok vand ind i dine krøller, så de ser flotte og velplejede ud, men hvordan får man arbejdet den formøse vand ind i håret? Det vil vi forsøge at give et bud på i denne blog.
For har du først fundet ud af, hvordan du kan få tilført nok vand i din vaske- og plejerutine, er du næsten garanteret en god styling af dine krøller, da det er vandet der er med til at forme dine krøller, mindske krus og gøre krøllerne holdbare.
Du kan arbejde vand i håret på flere forskellige måder og det er bare at finde den metode, der passer bedst til dig og din hverdag. Det kan være bowl-metoden eller blot at stå i badet og arbejde godt med at få vand og balsam ind i håret.
Vi vil i denne blog forsøge at vise dig en metode du kan anvende i badet.
Inden man starter med at få håret hydreret, er det vigtigt at håret er klar til at optage fugten fra vandet. Dette kan gøres ved at få afrenset håret jævnligt, evt. med en detox.
Især hår med lav porøsitet, har svært ved at suge vand til sig og dermed blive gennemhydreret.
Uanset om du har hår med lav eller høj porøsitet, så er en god hydrering af håret, essentielt for en god hårpleje, modtagelse af produktet i håret og til sidst en flot styling.
Hydreret hår fremstår sundere og filtrer ikke så nemt som et hår der ikke har fået vand nok.
Et godt fif, er at arbejde vand og produkt ind i håret imens du står under bruseren, og jo lavere porøsitet dit hår har, jo mere skal du arbejde for at få håret vådt nok.
Dit hår har brug for varme, når din balsam skal virke. Varmen hjælper med at holde hårstrået åbent og gør det muligt for produkter at trænge ind og give kærlighed.
Når du har et hår med lav porøsitet, lukker hårstrået sig også hurtigt igen og håret føles næsten tørt med det samme. Derfor vil der være en tilbøjelighed til, at produkter du eksempelvis tilfører under stylingen, ofte lægger sig som build-up udenpå hårstrået.
Derfor er det specielt vigtigt for en som dig, at du renser håret oftere, evt. med en detoxmaske.
Detoxmasken vil sørge for, at fjerne alle rester af produkter som sidder i dit hår og ikke længere gør gavn for dine krøller