Er du indehaver af krøllet hår, er der ingen tvivl om, at føntørring med diffuser vil kunne skabe skønne hår-resultater for dig. En diffuser er nemlig et både effektivt og skånsomt redskab til at tørre håret, men uden at trække fugten ud af hårstråene og skabe krus, og samtidig få krøllerne til at træde flotte og definerede frem. Det kan dermed være dejligt praktisk at kunne tørre og style sit hår med hårtørrer, så man ikke skal afsted med vådt hår – og samtidig endda skabe smukke resultater.
Det er dog ikke kun de krøllede lokker, der kan have glæde af en diffuser. En sådan er nemlig god til at skabe volumen i håret, hvilket kan være nyttigt for alle hårtyper – i både lange og korte versioner. Der er derfor masser af fordele at hente ved at koble en diffuser på sin hårtørrer og give sine lokker en blæsende overhaling. Og nu kan du finde en sådan i en praktisk rejsestørrelse hos CurlsForYou.
Hvad er en diffuser, og hvorfor skal jeg bruge den?
For nu først lige at runde, hvad en diffuser er, og hvad den skal gøre godt for, kan den beskrives som et halvstort, rundt mundstykke med pigge, der kan kobles på din hårtørrer – forudsat selvfølgelig at de to dele passer sammen i størrelse. Mundstykkets udformning gør, at du under føntørringen løfter håret og tørrer det på en skånsom måde, så det ikke bliver udtørret. Netop det, at fugten bliver i hårstråene, gør diffuseren særligt oplagt at bruge til krøllet eller bølget hår, der ellers vil have tendens til at blive kruset.
Men alle hårtyper kan som sagt have gavn af ekstra volumen, og her handler det også om at bruge de rette produkter i forbindelse med stylingen af håret. Hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af styling-produkter, der kan byde ind med fordele til de forskellige hårtyper. Derudover finder du altså denne rejse-diffuser, der er praktisk at bruge både ude og hjemme.
Brug rejse-diffuseren både til hverdag og på ferien
Den smarte, sammenklappelige diffuser fra CurlsForYou er en praktisk størrelse. Helt konkret måler den 13,5 cm i diameteren, hvorfra luften fra føntørreren fordeles i dit hår. I højden måler den 12 cm, når den er slået ud og 5 cm, når den er klappet sammen. Den er lavet i silikone samt udformet på en teleskop-lignende måde, hvilket gør den let og fleksibel at have med at gøre – både når den skal håndteres, ”slås ud”, sættes på føntørreren og pakkes ned i en taske.
Står du da og er ved at være klar til at tage på sommerferie, weekendophold eller andet, er det altså ingen sag at finde plads i tasken, hvis du gerne vil have en diffuser med sammen med føntørreren. Rejse-diffuseren fylder nemlig ikke meget, når den er klappet sammen, og den er hurtig og simpel at pakke ud og gøre klar til brug.
At sætte en diffuser på sin føntørrer forudsætter naturligvis, at de to dele passer til hinanden størrelsesmæssigt. Vores rejsediffuser er som nævnt lavet i silikone, hvilket gør den fleksibel i forhold til at sætte den på en hårtørrer. Dog skal de to dele stadig passe sammen størrelsesmæssigt, og med et indvendigt mål på 5-5,5 cm i den smalle ende af diffuseren kan den som udgangspunkt kobles på en føntørrer (med rund dyse) med en diameter på 4-5 cm. Se billede herunder.
Husk at beskytte dit hår, når du styler håret med varme
Når du kaster dig ud i at style dit hår med varme – herunder altså føntørring med diffuser, er det en rigtig god ide at beskytte håret med en form for heat protection, så håret ikke så let tager skade af varmen. Det kan for eksempel være en hårspray som Moisturizing Protection Spray, der udover at passe på håret under varmestylingen også giver det UV-beskyttelse. Det betyder, at du også beskytter håret mod solens skadelige stråler, hvilket for eksempel kan være et stort plus hen over sommeren. Lidt som at give dit hår solcreme på.
Du kan desuden nøjes med at bruge den lave hastighed på føntørreren, når du tørrer dit hår – særligt hvis du har krøller. På den måde får du heller ikke blæst alle krøllerne ud, og du vil kunne skabe et supergodt og fyldigt resultat, hvis du vender hovedet nedad under føntørringen. Alt i alt kan det siges, at det blot er at prøve sig frem – og med et godt værktøj som en rejse-diffuser (og føntørrer) har du gode betingelser for at frembringe smukke og fyldige lokker, der sidder, som de skal – uden krus.
Sabrina E. (verifierad ägare) –
Perfekt rejsediffuser. Jeg bruger den nu også til dagligt, da den passer til min hårtørrer og ikke fylder alverden i skuffen. Den fungerer fuldstændig efter hensigten, og hjælper mine krøller på vej.
laura acevedo (verifierad ägare) –
It is super comfortable and attaches very well to the air drier. of course once you move it it starts moving also a bit but it doesn’t fall off.