Giv dine krøller en god start på dagen med Re-Activator Cream fra Yari Fruity Curls. Det er en god og lækker, cremet krøllecreme, der kan bruges til alle typer krøller, men som især er velegnet til kraftigere hår og krøller. Krøllecremen kan bruges til styling af nyvasket hår, men også til genopfriskning af krøller, når der er behov for det mellem vaskedage.
Re-Activator Cream dufter dejligt sødt og frugtig, og den indeholder da også en del forskellige frugtekstrakter, bl.a. fra ananas, papaya, grape og mango. Derudover er ting som avocadoolie, shea-smør og hyaluronsyre også at finde på ingredienslisten – alle sammen ingredienser, der bidrager med fugtgivende og andre gode egenskaber for dit hår. Du kan med en krøllecreme som denne altså opnå smukke og definerede krøller i et sundt hår.
Brug Re-Activator Cream til alle typer krøller
Re-Activator Cream er et forholdsvist tungt og dejligt cremet produkt med masser af fugtgivende og plejende indhold, hvilket især gør den attraktiv for et stort, tykt hår med mange krøller, idet et sådant typisk har brug for godt med fugt og pleje. Her kan du for eksempel bruge den efter hårvask og evt. sammen med Moisturizing Leave-in Conditioner fra samme serie, så du også under styling-rutinen får givet dit tørstige hår tilstrækkeligt med fugt og hjulpet alle dine flotte krøller smukt og naturligt frem.
Men i og med, det er en lidt tung krøllecreme, betyder det også, at du med knap så kraftig en hårtype og finere krøller/bølger skal være lidt varsom med at bruge et produkt som dette. For krøllecremen kan ske at blive for fed til din hårtype og altså bare tynge håret og få det til at klaske sammen – og trække krøllerne ud. Men ved netop at være opmærksom på dette kan du prøve dig forsigtigt frem med en smule produkt ad gangen – for ved ikke at bruge for meget af krøllecremen kan du meget vel ske at hjælpe dine fine krøller i gang og få deres naturlige krølleform smukt frem.
Sådan kan du bruge Re-Activator Cream
Du kan bruge Re-Activator Cream i både vådt og tørt hår – og altså som krøllecreme i nyvasket hår, eller som refresh-krøllecreme til at booste krøllerne på ikke-vaskedage. Ofte kan det være lettest at arbejde produkter ind i et vådt eller fugtigt hår – og hvis du foretrækker dette, kan du bruge vand i en Mist Sprayflaska til at gøre et tørt hår tilpas fugtigt, før du bruger styling-produkter.
Tag en mængde af krøllecremen, tilpasset dit hårs tykkelse og tekstur, ud i hænderne, og fordel det i hele håret. Brug evt. fingrene eller en bredtandad kam til at fordele produktet jævnt i håret, og begynd så at arbejde krøllerne frem. Her kan det hjælpe at kramme op i krøllerne og lade krøllecremen komme til gavn.
Du kan evt. supplere med en gel for at give krøllerne mere hold og for at få mere kontrol over krus – prøv dig frem, og find de rigtige produkter til den bedste styling-rutine for dig. Re-Activator Cream er desuden også god at bruge, hvis du vil sno dit hår yderligere, eller hvis du for eksempel vil have opsat hår, lave fletninger osv.
Gør Re-Activator Cream til en del af en krøllevenlig styling-rutine
Re-Activator Cream er naturligvis Curly Girl-godkendt og kan bruges som en del af en Curly Girl-venlig hårplejerutine. Fruity Curls-serien fra Yari rummer udover Re-Activator-krøllecremen også andre hårprodukter, herunder en low-poo, en gel og en leave-in-balsam. Dette giver dig mulighed for at have alle produkttyper til hele hårpleje- og styling-rutinen fra samme mærke, hvis det for eksempel er en serie, der passer godt til netop dine krøller.
I og med Yari Fruity Curls-serien især passer godt til den tykkere hårtype med krøller, kan det være, at du med en finere hårtype og lettere krøller foretrækker andre og lettere produkter til både pleje og styling af håret. Da kan du roligt blive her på siden, for hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af alverdens produkter til hårpleje og styling til alle typer krøller. Og mangler du inspiration og gode råd til dét at have krøller, kan du tage et kig på vores blog, hvor mange forskellige krølle-emner bliver taget op.