Synes du, at du somme tider lige kunne bruge et ekstra stærkt hold i din frisure? Et hold, der, uden at gøre håret stift og knasende, giver krøllerne bounce og definition, og som holder på frisurens smukke udtryk hele dagen? Så kan Strong Hold Gel fra Pretty Curly Girl måske være den styling-gel, der kan leve op til dine forventninger. For når først du har ”scrunched out the crunch”, vil du opnå den skønneste kombination af dejligt bløde krøller, der er smukke og definerede, og som har det perfekte hold, der varer hele dagen.
Samtidig med at du styler dit hår med Strong Hold Gel, giver du med produktet håret proteiner, der især er gavnligt, hvis dit hår virker slidt og skadet. Du kan læse mere om, hvordan du kan se, hvorvidt dit hår mangler protein, i vores blogindlæg her. Det skal dog tilføjes, at der med Strong Hold Gel først og fremmest er fokus på styling af håret. Er det en egentlig hårkur med protein, du mangler, kan du for eksempel tage et nærmere kig på Intense Protein Deep Conditioner – ligeledes fra Pretty Curly Girl. Der er således flere forskellige måder og niveauer at give sit hår protein på, og du kan finde flere andre produkter og produkttyper med protein hos CurlsForYou.
Forkæl dit hår med Strong Hold Gel, mens du styler det
Med indholdet af chiafrø og dermed protein i Strong Hold Gel får du altså allerede her reparerende og helende egenskaber til gavn for især skadet og slidt hår – alt imens du blot styler dit hår og giver dine krøller hold samt understøtter deres naturlige krøllemønster. Derudover finder du naturligvis udelukkende ordentlige ingredienser i gelen, og altså ikke uhensigtsmæssige elementer som silikone og skarpe sulfater, der vil kunne skade dine lokker. Derudover er der ikke tilsat parfume.
Pretty Curly Girls produkter er veganske og i øvrigt sammensat af 98 % naturlige ingredienser. Så når du kan se ingredienser som hørfrø, chia, ananas og mango, er det ikke svært at blive overbevist om, at du med gelen her har et ret naturligt produkt. At du tilmed kan opnå velplejede og samlede krøller, der tager sig smukt og naturligt ud og holder hele dagen, gør Strong Hold Gel til et ganske attraktivt produkt at bruge til sin styling – synes vi hos CurlsForYou.
Sådan bruger du Strong Hold Gel
At bruge en gel som Strong Hold Gel hører naturligvis til styling-rutinen – og er altså oplagt at bruge, efter du netop har vasket dit hår. I hvert fald bruges gelen bedst i vådt hår, hvor en passende mængde i forhold til hårets længde, tykkelse og struktur krammes ind i lokkerne. Dit hår vil hermed få et godt hold, og har du krøller, vil deres naturlige krøllemønster blive hjulpet godt på vej. Du vil med gelen skabe cast i håret, som du kan begynde at kramme ud. Når håret er helt tørt, kan du kramme igen – og blot nyde dine bløde og smukt definerede krøller med et dejligt hold.
Hvis du ikke er helt bekendt med, hvad cast er, eller du blot trænger til at få genopfrisket, hvordan det nu lige er med cast og ”scrunch out the crunch”, kan du tage et kig på vores blogindlæg her. I bund og grund handler det blot om, at dit hår ved brug af en gel som Strong Hold Gel vil kunne føles stift, hvilket man kan kramme ud og skabe en ”blødere” frisure ud fra – uden frizz. Hvis du vil hjælpe stylingen godt på vej, kan du eventuelt bruge en leave-in-balsam og/eller en krøllecreme, inden du kommer gelen i håret.
Ikke bare en hårgel, men også et boost af sundhed og fordele
For at vende lidt tilbage til Strong Hold Gels ingredienser er det svært at komme uden om dens indhold af chiafrø, som Pretty Curly Girl selv fremhæver som en ingrediens med masser af fordele for dit hår. For i og med chia er meget proteinholdig, kommer de reparerende og styrkende egenskaber i spil, ligesom indholdet af vigtige vitaminer, mineraler og omega-3-fedtsyrer hjælper med at holde håret sundt, glansfuldt og godt beskyttet.
Du er med andre ord godt i gang med en sund styling af hår og krøller med Strong Hold Gel, og det handler blot om at prøve sig frem for at finde den helt rette mængde af gelen og måde at bruge den på for lige præcis dig. Får du brug for andre elementer til styling-rutinen, kan du bare blive her på siden og tage et kig på vores udvalg af for eksempel hårsprays, krøllecremer, hårpynt samt tilbehør som kamme, diffusere og meget andet. Vi håber, du finder det, du søger.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.