Føles dit hår meget tørt og nærmest hårdt, og døjer du med at kunne få det til at makke ret – måske særligt, hvis du har kraftigt, krøllet hår? Da er der en stor sandsynlighed for, at det mangler fugt. Og hvis det virker ekstra tørt (hvilket for eksempel kan være over en vinter med koldt og tørt vejr), gælder det om at give lokkerne en grundig omgang fugtgivende behandling. Det kan du for eksempel gøre med denne Heavy Cream 2 in 1 fra Pretty Curly Girl.
Det er nemlig en ekstra fugtgivende balsam, du let kan tage med ind i din hårplejerutine i en periode, indtil håret kommer i balance igen. Det er en tyk, næsten smøragtig balsam, der vil bade dine tørstige hårstrå i skønne ingredienser som mangosmør, agurkeekstrakt, E-vitamin samt jojoba- og avocadoolie, så håret får et godt boost af fugt og pleje til at komme ovenpå igen. Er dit hår dog ikke kun tørt, men også skadet, kan du med fordel bruge samme balsam, blot tilsat protein – Protein Heavy Cream 2 in 1. Du kan læse mere om, hvorvidt dit hår har brug for fugt og/eller protein, i dette blogindlæg.
Heavy Cream – ekstra pleje til tørre krøller
Det kan være svært at finde ud af, hvilken pleje ens hår præcist har brug for. Måske mangler det mest fugt, måske er det protein – måske begge dele, men det kan også være, det er i en fin balance. Men har du håret fuldt af krøller, er der typisk brug for mere fugtgivende hårpleje end ved andre hårtyper, i og med krøller er sarte og har det med at blive tørre. Derfor er det altid vigtigt for især krøllede hårtyper at bruge ordentlige hårprodukter, der ikke tørrer lokkerne ud, og herunder også at bruge en fugtgivende balsam efter hårvask.
Og går man gennem en periode, som for eksempel vinter og med kulde, hvor krøllerne er ekstra udsatte for at tørre ud, kan det altså være rigtig godt at bruge en tungere, smøragtig balsam som Heavy Cream, der kan hjælpe med at holde fugtbalancen ved lige – den kan med andre ord være en kærkommen hjælp til tørt, kraftigere og krøllet hår. Dog kan en balsam som denne også blive for tung og fugtende til eksempelvis finere og glat eller bølget hår, der kan risikere at blive tynget og fedtet af den. Så mærk efter, hvordan dit hår er, og hvad det har brug for.
Sådan kan Heavy Cream-balsammen bruges
Heavy Cream hedder en 2 in 1, og det skyldes, at den både kan bruges som en almindelig plejebalsam til at skylle ud eller som en leave-in. Uanset om du vil bruge den på den ene eller anden måde, er det rart at være opmærksom på, at produktet er ret koncentreret, hvorfor der ikke skal bruges ret meget af det for at få en virkning i håret. Balsammen bruges efter hårvask, hvor en passende mængde kommes i håret. Her kan du lade den virke i 2-5 minutter, før du skyller den ud igen – eller du kan lade den blive i håret herfra. Det kommer igen lidt an på hårtype og -tykkelse, hvorvidt du vil have glæde og gavn af at lade balsammen blive i håret.
Et ret tykt og tørt hår vil nok kunne have glæde af den fugtgivende behandling hele dagen, mens knap så kraftigt hår sikkert vil have bedst af at få produktet skyllet ud igen, men prøv dig frem, så du kan finde frem til det, der passer bedst for dig og din hårtype. Er du nysgerrig på at finde ud af, hvilke hårprodukter, der generelt passer bedst til dig og din hårtype, kan du prøve vores guide her, der tager udgangspunkt i dit hårs tykkelse, og hvad det mangler. Derudfra får du blandt andet anbefalet en low-poo, der vil passe fint til dig.
Find flere produkter fra Pretty Curly Girl hos CurlsForYou
Heavy Cream 2 in 1 er ikke det eneste produkt fra Pretty Curly Girl, du kan finde hos CurlsForYou. Faktisk har vi et ganske bredt udvalg af produkter fra brandet, herunder også hårvitaminer og en hårplejeserie til børn, Curly Star. Både balsammen og de andre Pretty Curly Girl-produkter er veganske, og alle hårprodukterne, vi fører hos os, er Curly Girl-godkendte. Det gør det let og enkelt for dig som curly girl at kunne finde og vælge produkter, der er de helt rigtige for dig og passer til din hårplejerutine – uden at du skal bekymre dig om, hvorvidt det er ordentlige produkter, du tilbyder dine krøller.
Så hvis det ikke lige er produkter fra Pretty Curly Girl, der passer bedst til dig, er der heldigvis mange andre muligheder for at finde de rette produkter her hos CurlsForYou. For eksempel har vi et bredt udvalg af low-poos, hvor du blandt andet også finder forskellige shampoo-barer, hvis det lige er dig. Du kan også tage et kig på vores side med hårpynt og/eller hårtilbehør, hvis det er sådan noget, du lige står og mangler. Vi kan kort sagt byde ind med alt godt til hele din hårplejerutine – og hjælpe dig med at give dine skønne krøller alt det bedste.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.