Søger du en god styling-gel, der kan hjælpe med at få krøllerne til at krølle smukt og sidde perfekt – og som samtidig byder ind med fugt og pleje og desuden modvirker frizz og filtrede totter? Da kan du tage et kig på denne skønne Pamper My Curls Flaxseed Gel fra Inahsi.
Fyldt med naturlige og nærende ingredienser som hørfrø, aloe vera, avocado og marshmallow-rod har gelen et indhold, der kan gøre en masse godt for dine naturlige krøller. For krøller har brug for godt med fugt og ordentlig pleje for at kunne trives, og selv om gelen ikke er skabt til decideret at pleje krøllerne, men style dem, er det alligevel et stort plus, at de med Flaxseed Styling Gel får en god og kærlig behandling. Og så dufter den dejligt frisk med et pift af citrus.
Mange gode egenskaber for krøllerne i Flaxseed Styling Gel
For at blive lidt ved ingredienserne har for eksempel hørfrø mange gode egenskaber – i det hele taget, men også for vores hår, idet den bl.a. hjælper med at give håret en masse fugt og næring samt at holde det sundt, stærkt og glansfuldt. Hørfrø har desuden antiinflammatoriske egenskaber og hjælper med at holde hovedbunden sund.
Aloe vera har ligeledes antiinflammatoriske egenskaber og virker desuden lindrende og opfriskende, hvilket kan komme en generet hovedbund til gode. Derudover er aloe veraen meget fugtgivende, hvilket man også kan sige om avocado, der desuden virker blødgørende på håret. En egenskab, den grønne frugt har tilfælles med marshmallow-rod, som desuden kan være en hjælp mod filtrede totter. Så samlet set har du altså et miks af skønne ingredienser, der vil bidrage til at passe, pleje og nære hår og hovedbund – og hjælpe med at gøre krøllerne bløde, definerede og medgørlige.
Sådan kan du bruge gelen
Gelen er et let og ganske flydende produkt, som er nemt og enkelt at fordele i håret. Det er en gel, du kan bruge til at style håret med og gøre krøllerne krusfrie, bløde, definerede og glansfulde. Det er ikke et så stærkt hold, du får med denne gel, men til gengæld er det et lækkert produkt, der er let at arbejde ind i håret, og som du kan forme dine krøller og samle dem med – og give dem et let og fleksibelt hold, så der er styr på lokkerne.
Gelen er bedst at bruge i vådt hår og derfor ideel til nyvasket hår, mens det stadig er vådt eller fugtigt. Du kan vælge at bruge andre styling-produkter forinden, men gelen kan også bruges for sig selv. Fordel en for dig passende mængde af gelen ligeligt i håret fra rod til spids – evt. opdelt i sektioner. Ønsker du mere definerede krøller og volumen i håret, kan du kramme gelen ind i lokkerne for at hjælpe det bedre på vej.
Har du mange og tætte krøller, kan det være en god idé at komme gelen i håret, mens det stadig er dryppende vådt, så du kan hjælpe det med at bevare fugten i krøllerne. Her kan du opdele håret i sektioner og trække gel igennem hver hårsektion fra rod til spids.
Udover at Flaxseed Styling Gel er god at anvende til at sætte krøllerne på plads, er den også ideel at bruge, hvis du vil sætte håret op i en form for fletning, knold eller andet – fordi den hjælper med at holde styr på lokkerne og få dem til at sidde pænt med et fleksibelt hold. Vil du gerne bruge den i tørt hår til the finishing touch eller som en del af en genopfriskning, kan det anbefales først at fugte håret med en Mist Sprayflaska.
Find mere inspiration til styling af krøller hos CurlsForYou
Udover denne Flaxseed Styling Gel kan du finde mange andre slags gel her hos CurlsForYou. For det kan være, du mere søger en gel med godt med hold? En gel uden parfume? Eller noget helt tredje? Det kan også være, du godt kunne tænke dig et lidt anderledes fleksibelt, men godt hold til såvel kort som langt hår? Da kan du prøve at tage et kig på en saltvattenspray, så du kan skabe dig et vaskeægte strandlook, hvis du vil.
Mulighederne for gel og hold i håret er mange, og her hos os kan du finde masser af inspiration og produkter til styling af dine krøller. Og udover selve produkterne kan du for eksempel læse dette blogindlæg om styling med gel og foam, hvis du har bølger eller fine krøller i håret og søger en styling-metode, der er god til din hårtype.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.