Giv dit hår og din hovedbund ekstra fugtgivende pleje med Hair Renew Soothing Conditioner fra Innersense. Den intenst fugtgivende plejebalsam udgør sammen med low-poo’en Hair Renew Scalp Hairbath en stærk duo, når hår og hovedbund trænger til ekstra pleje. Især hvis du døjer med en tør hovedbund og måske skæl, er Hair Renew-serien et oplagt valg for dig, når du skal finde produkter til hårvasken.
Hair Renew Soothing Conditioner indeholder bl.a. fermenteret pilebark, som er antiinflammatorisk og reducerer skæl, niacinamid (B3-vitamin), der bl.a. er behjælpelig med at gøre håret kraftigere og stærkere samt mere smidigt og glansfuldt, og risprotein, der virker styrkende og reparerende på hårstråene samt reducerer spaltede spidser. Du har dermed en reparerende og styrkende balsam, der giver dine lokker fornyet liv og glans.
Brug Hair Renew Soothing Conditioner til alle hårtyper
Uanset om du har glat, bølget eller krøllet hår, kan du få glæde og gavn af at bruge Hair Renew Soothing Conditioner – ikke mindst, hvis du har lidt længde i lokkerne og/eller har mange krøller. For jo længere hår og jo flere krøller, man har, desto mere kender man sikkert nok til tørt, kruset, spaltet, kludret og uterligt hår, der kan være svært at få til at makke ret med noget som helst. Og jo mere grund er der til at bruge en god plejebalsam efter hårvask.
Der er flere ting, som kan være medvirkende til at gøre håret tørt og kruset. For eksempel brug af hårprodukter med udtørrende alkoholer og skrappe sulfater, vejret og generelt slid på håret. Har du derforuden også en tør og kløende hovedbund og/eller skæl, kan det være op ad bakke at have langt og/eller krøllet hår, der er i ubalance fra rod til spids. Du kan læse mere om generet hovedbund i blogindlægget her.
Hair Renew-serien er en god mulighed for at give både hår og hovedbund den ekstra pleje, det har brug for, når det er kommet i ubalance. Hvor low-poo’en Scalp Hairbath hjælper med at rense både hår og hovedbund blidt, men effektivt, reducerer skæl og fremmer en sund hårvækst, giver Soothing Conditioner både hår og hovedbund en intens, fugtgivende pleje og byder ind med reparerende og styrkende egenskaber, så håret vinder sin glans og kraft tilbage. Og det vil både føles og syne sundere.
Sådan bruger du Hair Renew Soothing Conditioner
Vask håret, oplagt med Hair Renew Scalp Hairbath for den fuldendte hårfornyende oplevelse, og brug herefter Hair Renew-balsammen i det helt våde hår. Brug 1-2 pump, eller hvor meget produkt der passer til dit hårs længde og struktur, og fordel det forsigtigt i håret med fokus på længderne. Red evt. håret igennem med fingrene eller en bredtandad kam.
Lad produktet sidde i håret i 1-5 minutter, før du skyller det ud igen. Nyd herefter dit rene, velplejede og opfriskede hår. Du kan nu gå i gang med stylingen af håret – find for eksempel et bredt udvalg af styling-produkter fra Innersense her. Det er alle produkter, som er godkendte til Curly Girl-metoden, og som derfor også sagtens kan bruges til dig med krøller.
Find mere inspiration til pleje og styling af krøller hos CurlsForYou
Her hos CurlsForYou går vi naturligvis meget op i den gode pleje og styling af krøller, hvorfor alle produkter, du finder hos os, er Curly Girl-godkendte. Mange af produkterne kan dog bruges til alle hårtyper, såsom de fleste af produkterne fra Innersense, så det er bare at gå på opdagelse her i vores shop.
Men nogle af produkterne giver mest mening at bruge til krøllet hår – for eksempel vores udvalg af lockkräm, ligesom der jo også er forskel på, om du har bølger, lette krøller, medium krøller eller tætte og kraftige krøller. Vi har produkter til alle typer krøller, og er du i tvivl om, hvor på skalaen af krøller, du ligger, kan du prøve at kigge på vores guide her, hvor du også kan blive klogere på, hvilke produkter der passer godt til din hårtype.
chellaballing (verifierad ägare) –
Rigtig god balsam, har nu brugt den et par gange sammen med Hair Renew Scalp Hairbath og har slet ikke haft samme problemer med min hovedbund som jeg normalt har. Er spændt på om det bliver ved efter længertids brug, det tænker jeg at det gør, vil i hvert fald klar anbefale den <3