Hvis du synes, dine krøller virker trætte og ødelagte, kan det være tid at give dem en hårkur med protein, og en sådan finder du i Curly Xclusive Protein Treatment fra det danske brand IdHAIR. Det er en vegansk og Curly Girl-godkendt hårkur, der udover fugtgivende og plejende ingredienser desuden indeholder reparerende og styrkende vegetabilsk hydrolyseret protein, som kan komme et skadet hår til undsætning.
En hårkur kan være et rigtig godt supplement til en god hårplejerutine, og særligt et krøllet hår – med dets sarte natur – kan have stor glæde og gavn af den ekstra forkælelse og omsorg, et produkt som en hårkur vil være. Er krøllerne tilmed blevet skadet af koldt vintervejr, sol, varmestyling eller andet, kan en protein-hårkur som Protein Treatment være det helt rigtige valg for en periode. Er du i tvivl om, hvorvidt dit hår har mest brug for fugt eller protein, kan du prøve at lave stræktesten, som du kan læse mere om her.
Brug Curly Xclusive Protein Treatment til at styrke og reparere skadede krøller
Er det blevet tid til en hårkur, og er du nået frem til, at proteiner kan gøre gavn for dine krøller, er Protein Treatment et godt bud på et ideelt produkt at komme i håret. Og hvorfor ikke gøre lidt ud af det, nu hvor du alligevel skal i gang med den ekstra pleje – ved at lave en gang forkælende hjemme-wellness for dig selv? Måske ved at give ansigtet en lækker ansigtsmaske, der kan trække samtidig med hårmasken … Alt imens du kan tage et skønt og forfriskende fodbad, lytte til rolig musik og smage på lidt lækre snacks, du har gjort klar.
Wellness har også tit noget med en duftoplevelse at gøre, og hos CurlsForYou kan du finde produkter med mange forskellige dufte, så du kan krydre hårplejen med en duft, du kan lide. Måske en low-poo og balsam fra Flora & Curl, der med indhold af bl.a. lavendel, rosmarin og pebermynten er med til at understrege følelsen af velvære, når håret bliver vasket. Der er også en behagelig og mild duft i Curly Xclusive Protein Treatment, som nok ikke kommer til at virke ”overdøvende”, men imødekommende.
Der er med andre ord masser af muligheder for at skabe og sammensætte lige præcis den hjemme-wellness, du vil have – og med de produkter, du synes godt om. Til de dage, hvor travlhed, stress og jag får lov at ligge og blive erstattet af ro, afslapning og selvforkælelse. Du kan naturligvis også blot bruge Protein Treatment-hårkuren på helt almindelig vis, også hvis du ikke har så lang tid til at lade den sidde i håret mere end nogle minutter. Der er derfor mange måder at bruge hårkuren på, og du kan oplagt veksle mellem dem.
Sådan kan du bruge Protein Treatment
En måde at bruge Protein Treatment på er i forbindelse med, at du vasker håret. Når håret er renset med eksempelvis en god low-poo, kan du massere en passende mængde af hårkuren ind i det våde/fugtige hår, så produktet kommer godt ud i længder og spidser. Herefter kan du lade kuren trække i kort tid, før du skyller den ud igen, men du kan med fordel – og for ekstra effekt – lade den sidde i håret i 15-30 minutter eller natten over, før du skyller den ud igen. Skal den trække i længere tid, kan det være praktisk at bruge en engangsbadehætte.
Når du har givet dine krøller en hårkur og har skyllet den ud igen, er det en god ide at slutte af med en plejende balsam, der vil lukke hårstråene, så de bedre kan holde på og få gavn af de nærende ingredienser fra hårkuren. Du kan nu nyde et blødt, velplejet og glansfuldt hår, der vil være blevet styrket og have mindre tendens til at kruse. Så husk at gøre brug af en ordentlig og Curly Girl-venlig hårkur en gang imellem – med eller uden protein. Protein Treatment kan bruges 2-3 gange om ugen, men for mange er det tilstrækkeligt med en enkelt gang om ugen eller 2-3 gange om måneden. Når håret nu engang trænger til lidt ekstra og kærlig pleje.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.