Forkæl dine krøller med denne skønne Hydro Hug Hydration Hair Mask fra CurlyGirlMovement. Hårkuren er fyldt med gode og fugtgivende ingredienser såsom kokosvand, litchi, honning, avocado og aloe vera, der alle bidrager til at give dit hår en skøn og dybdegående pleje.
I og med hårkuren er så fugtgivende, er den rigtig god at bruge for dig, der oplever et tørt, kruset hår og triste krøller. For med et dybdegående, fugtgivende kram med en hårkur som denne vil du kunne give fornyet energi til dit hår og liv og spræl til dine krøller, så de atter sprudler og krøller smukt. Samtidig vil håret føles dejligt blødt og helt silkeagtigt efter sådan en hårkur, og du vil kunne give frizz kamp til stregen.
Masser af gode ingredienser i Hydro Hug Hydration Hair Mask
For at komme lidt nærmere ind på Hydro Hug Hydration Hair Masks indhold kan vi igen nævne nogle af de gode og ganske naturlige ingredienser, der er brugt i hårkuren. For eksempel er både kokos, avocado og aloe vera meget fugtgivende, men derudover virker avocado også blødgørende – uden at virke fedtende og tyngende. I stedet hjælper den hårstråene indefra og er altså med til at gøre håret blødt, medgørligt og glansfuldt.
En ingrediens som aloe vera har, udover de fugtgivende, også mange andre gode egenskaber for hår og hovedbund. For som vi kender aloe vera, kan den hjælpe med at lindre, køle og opfriske, hvorfor den for eksempel også er god til at pleje og vedligeholde ikke bare håret, men også hovedbunden. Aloe vera er desuden antiinflammatorisk.
Honning er en lidt speciel, men skøn ingrediens med antibakterielle, helende og beroligende egenskaber (hvilket for eksempel kan komme en generet hovedbund til gode). Men derudover er det også en fugtgivende og fugtighedsbevarende ingrediens. Det vil sige, at den ikke bare giver håret fugt, den hjælper også håret med at holde på fugten, så hårstråene ikke så let tørrer ud igen. Det kan være gode og praktiske egenskaber for et hår, der har tendens til at blive tørt – for eksempel et krøllet hår. Vil du læse mere om ingredienser, kan du se vores side om samme her.
Giv dine krøller fugtgivende pleje med en god hårkur
Som vi har været lidt inde på, er der noget med krøller og fugtgivende pleje. For krøller er som udgangspunkt en sart hårtype, der kan have tendens til at blive tørt og kruset – hvilket ikke er nogen fordel for krøllernes sundhed og udstråling. For tørre og krusede krøller kan være ganske ustyrlige og filtrede, og det kan være svært at få dem til at få dem til at se sunde, flotte og definerede ud. Krøller har med andre ord brug for masser af fugt og pleje. Det kan du blandt andet give dem ved for eksempel at bruge en low-poo og en god vårdandebalsam i den mere daglige hårplejerutine – det vil sige en shampoo og balsam, der ikke indeholder ting som silikone, skrappe sulfater og udtørrende alkoholer.
Der er mange ting at gøre for at give krøller den fugt og pleje, de har brug for, og at bruge en hårkur som Hydro Hug Hydration Hair Mask en gang imellem kan gøre underværker for dine krøller. Det er nemlig den mere dybdegående pleje, som altså trænger helt ind i hårstråene og herfra giver dine krøller en intensiv pleje og sørger for at fugte dem grundigt. Er dine krøller ødelagte og beskadigede, kan du overveje at bruge en hårkur med protein til dem – for eksempel Curl Comeback Repair Hair Mask, ligeledes fra CurlyGirlMovement.
Sådan bruger du Hydro Hug Hydration Hair Mask
Det er forskelligt, hvor ofte der kan være brug for at bruge en hårkur, afhængigt af hvordan dit hår har det. Det kan være en gang om ugen, en gang hver 14. dag eller et par gange om måneden, du føler, dine krøller skal have lidt ekstra forkælelse og pleje.
Når du bruger Hydro Hug Hydration Hair Mask, er det bedst, at dit hår er nyvasket og drivvådt. Tag her en generøs mængde af produktet ud i hånden, og fordel det i håret. Red herefter produktet ud i håret – her kan du oplagt bruge en bredtandad kam. Lad nu hårkuren sidde og trække i håret i 15-30 minutter – tag evt. en engangsbadehætte om håret imens. Herefter skylles hårkuren grundigt ud.
Find inspiration til styling af krøller hos CurlsForYou
Når du efter en god gang hårkur er klar til at style dine nyplejede og opfriskede krøller, kan du finde masser af gode og Curly Girl-godkendte produkter til det her hos CurlsForYou. For eksempel har vi et bredt udvalg af krøllecreme og gel, men også masser af spændende tilbehør, der kan hjælpe dig med at få det bedste frem i dine smukke krøller.
Søger du råd om og tips til styling af krøller, kan du finde inspiration til det på vores blog, hvor vi har indlæg om lidt af hvert, der handler om at have krøller – og altså også om styling af forskellige typer krøller. Vi håber, du finder lige det, du har brug for til netop dine skønne krøller.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.