Mangler du en god og Curly Girl-godkendt shampoo til dine krøller, kan du prøve denne Hello Fresh Hair Shampoo fra Curly Secret. Det er en low-poo, som dermed er en sulfatfri shampoo, der er et langt mildere og mere skånsomt renseprodukt at bruge til krøllet hår frem for en almindelig shampoo. Hello Fresh Hair Shampoo indeholder blandt andet arganolie og kokosolie, der gør den til en fugtgivende og nærende low-poo, rig på E-vitamin, der hjælper med at holde håret sundt og stærkt.
Shampooens sammensætning af ingredienser gør den til et lidt tyktflydende produkt, der udover at rense håret også gør det dejligt blødt, ligesom den modvirker frizz og hjælper med at gøre håret medgørligt. Dens rensende egenskaber er ikke kun gode for håret, idet den også er behjælpelig med at rense hovedbunden for build-up, snavs og skidt, så du samlet set har en skøn shampoo, der kan give hår og hovedbund en følelse af renhed og lethed.
Giv krøllerne kærlig pleje med Hello Fresh Hair Shampoo
Når man har krøllet hår, kan man godt regne med, at man har med en sart hårtype at gøre. Der er således brug for ekstra pleje og omsorg for at få de naturlige krøller til at trives og se flotte ud. For eksempel har krøller typisk brug for masser af fugt og næring, hvilket de kan få igennem ordentlige produkter, der til gengæld ikke skal indeholde udtørrende alkoholer, skrappe sulfater og silikone. Det er nemlig ingredienser, der på sigt bare vil skade og udtørre de krøllede lokker, og man kan stå tilbage med en trist, tør og kruset manke, der på ingen måde vil makke ret.
Bruger du produkter som for eksempel Hello Fresh Hair Shampoo, der er godkendt til The Curly Girl -metoden, er du sikker på, at der ikke er disse ingredienser i, men at der til gengæld er masser af gavnligt indhold i produktet, som du kan forkæle og pleje dine krøller med. Du vil således kunne opnå et langt mere velplejet, blødt og glansfuldt hår med smukke, definerede krøller, som vil være mere medgørlige for dig i det daglige.
Fugtgivende shampoo uden glycerin og protein
Hello Fresh Hair Shampoo er således velegnet til dig, der har krøller og ønsker at bruge ordentlige produkter til dem. Samtidig er shampooen uden glycerin og protein, hvilket kan tale både for og imod for netop dig – afhængigt af, hvad du foretrækker, og hvad dine krøller har brug for og gavn af netop nu. Glycerin kan være en udmærket ingrediens, idet den er fugtighedsbevarende og dermed kan trække fugt fra omgivelserne ind i håret – hvilket kan være en fordel, hvis krøllerne har tendens til at tørre ud i løbet af dagen. Det kan dog være upraktisk i meget fugtigt vejr, hvor det kan blive for meget fugt for håret – og omvendt også i meget tørt vejr, hvor glycerinen så vil trække fugt ud af håret til omgivelserne. Det kan du læse mere om her.
Protein kan også være en nyttig spiller i kampen om et sundt hår, idet protein virker reparerende, styrkende og genopbyggende og derfor kan være en kærkommen ven for et skadet hår og slidte krøller. Protein skal dog bruges med måde, da det også kan blive for meget for håret – så det handler om at finde en balance, både når det kommer til protein og fugt. Du kan læse mere om protein i håret her, hvor du også kan se, hvordan du kan lave stræktesten for at se, om dit hår mangler fugt eller protein – eller er i balance.
Hello Fresh Hair Shampoo er som nævnt uden glycerin og protein, hvilket gør den til en meget gængs shampoo. Har du brug for protein i din shampoo, eller vil du blot gerne gøre brug af de fordele, glycerin og protein kan give dit hår, kan du sagtens finde flere shampooer her hos CurlsForYou, der indeholder det ene eller andet – eller begge dele. Men du kan også finde de to ingredienser i andre typer produkter, så du ikke nødvendigvis skal have dem i en shampoo. For eksempel kan du finde en Protein Shot Serum-spray fra Curly Secret, der gør det let for dig at give håret et boost af protein, når det har brug for det.
Sådan bruger du Hello Fresh Hair Shampoo
Da det er en low-poo, bruger du blot Hello Fresh Hair Shampoo som en almindelig shampoo. Så når du har gjort dit hår godt vådt, kommer du en for dig passende mængde af shampooen i håret og masserer den godt ind i hovedbunden, så du kan få løsnet build-up og snavs. Low-pooen er drøj i brug, så du behøver ikke bruge en så stor mængde produkt for et optimalt resultat. Når du har masseret det godt ind i hovedbunden og ud i hårets længder, skyller du det grundigt ud igen. Gentag eventuelt processen efter behov.
Herefter kan det anbefales at bruge en plejebalsam, især hvis du har langt hår og/eller krøller, så lokkerne kan få ekstra fugt og pleje. Det kan eventuelt være Bye Bye Knots Conditioner, ligeledes fra Curly Secret. Et lækkert produkt, der også er uden protein og glycerin, og som er behjælpelig med at gøre håret blødt, velplejet og lækkert – og fri for filtrede totter.
Er det dog lidt andre (eller flere) produkter, du er på udkig efter til dit hår, så bliv endelig her på siden. Hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af alskens skønne hårprodukter til både rens, pleje og styling af håret, og da de alle er Curly Girl-venlige, er de velegnede at bruge til et krøllet hår, så det kan trives og folde sig smukt og naturligt ud på sin egen krøllede facon.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.