Her er en skøn mist, der kan give dit hår masser af beskyttelse mod alle de ting, der i hverdagen kan gøre skade mod det. Elementer som solens stråler og skadelige partikler i luften som følge af forurening er ikke altid noget, vi tænker kan gøre skade på vores hår, ligesom vi ikke altid har i tankerne, at det faktisk kan være en barsk tur for håret, når vi tager en dukkert i havet eller svømmehallen. Men det er alt sammen noget, der udfordrer vores hårs sundhed og trivsel, og resultatet kan blive et skadet hår, der kruser og virker tørt og trist.
Det samme kan varme gøre, så husk at begrænse din brug af føntørrer m.m., når du styler dit hår. Især hvis du har krøller, vil dit hår være mere sart og udsat – og vil derfor også være mere sårbart over for de skadende elementer. Heldigvis kan du med en hårspray som denne Miracle Shield fra Curlsmith give dine skønne lokker noget beskyttelse mod ”hverdagens trusler”, så de ikke er så modtagelige over for solens stråler og andre ting.
Miracle Shield er god til alle hårtyper og især gavnlig for krøller
Som du sikkert ved, og som antydet ovenfor, er naturligt krøllet hår som udgangspunkt mere sart end andre hårtyper. Hvorfor det er sådan, kan du evt. læse mere om i vores blogindlæg her. Men af den grund kan en hårspray som Miracle Shield altså være ekstra gavnlig for dig med krøller. Alle hårtyper kan dog have glæde og gavn af at blive beskyttet og passet godt på, og her kan hårmisten altså være behjælpelig.
Den beskyttende spray indeholder blandt mange gode, sunde og naturlige ingredienser protein, der har beskyttende, helende og styrkende egenskaber for dit hår. Så ikke bare hjælper protein med at passe på hårpragten, det reparerer også hårstråene og gør dem stærkere. Men i det hele taget indeholder Miracle Shield mange gavnlige ingredienser, herunder olier og en superfood-blanding (med blandt andet grønkål, guava og græskar), der alle er med til at beskytte, nære og styrke håret samt gøre det blødt, smidigt og glansfuldt.
Brug Miracle Shield som en del af en god hårplejerutine
Selv om man med Miracle Shield i håret har givet det nogle gode forudsætninger for at komme hel igennem dagen, bør hårsprayen ikke være det eneste plejende element i hårplejerutinen. Ment på den måde, at – igen især krøllet – hår har bedst af at blive vasket og plejet med produkter, der ikke virker udtørrende og med tiden skadende på håret. Derfor er det fornuftigt at vælge at bruge shampoo og balsam uden ingredienser som skarpe sulfater, silikone og udtørrende alkoholer. Med andre ord produkter, der er Curly Girl-venlige og dermed også gode og egnede at bruge til krøllet hår.
Sådanne produkter finder du hos CurlsForYou, og du kan for eksempel se vores udvalg af low-poos her – altså sulfatfrie shampooer. I det hele taget kan du finde et bredt udvalg af alskens produkter til både pleje og styling af dit hår, så du kan give dine lokker de bedste betingelser for at trives og være i balance. Men udover hvilke produkter, du bruger til håret, er der også sådan noget som hårbørstning, varme, omgivelser og andre ting, der har indflydelse på, hvordan dit hår – og særligt krøller – har det. Og her kan Miracle Shield i hvert fald være med til at begrænse hårskader i hverdagen.
Sådan bruges den beskyttende hårmist
Curlsmiths Miracle Shield kan bruges dagligt i både vådt og tørt hår. Så det gør det muligt for dig også at kunne få gavn af den beskyttende spray på dage, hvor du ikke lige har vasket håret, men hurtigt vil give det et værn mod sol og vejr, inden du bevæger dig ud i det. Det er blot at spraye misten i hele håret og med fingrene sørge for, at den er fordelt godt og helt ud i længderne. Måske har du forinden brugt en leave-in-balsam/refresher eller blot gjort håret fugtigt med lidt vand for at gøre lokkerne lettere at arbejde med – og måske vil du efter brug af misten bruge en gel til din styling.
Har du netop vasket dit hår, kan Miracle Shield fint bruges, mens håret stadig er vådt/håndklædetørt – og efter du eventuelt har kommet en leave-in i. Da sprayes misten blot i hele håret, og du kan med fordel rede håret forsigtigt igennem med fingrene eller en bredtandad kam for at få produktet godt fordelt i længderne og på alle hårstrå. Herefter kan du style håret med dine favorit-styling-produkter, før du lader lokkerne tørre og sætter dem, som du vil. Velvidende, at dit hår er godt beskyttet og har fået masser af skøn pleje.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.