Har du for vane at style dit hår med hjælp fra varmegivende elementer som for eksempel en føntørrer? Da vil det klart være en fordel for dig at give dit hår noget varmebeskyttelse, idet den varme styling kan være en hård omgang for dine lokker – især hvis du har krøller. Ved at bruge Thermal Defence Heat Styling Protection fra Curl Keeper før varme-stylingen har du givet dit hår en chance for at komme mindre til skade ved den heftige varme, som en føntørrer kan udsætte det for, hvis du da ikke blot bruger kold luft. Samtidig er midlet med til at beskytte dit hår mod solens varme stråler.
Vi ved jo nok egentlig godt, at den effektive, varme styling af håret kommer med en pris, nemlig at de høje temperaturer slider og gør skade på vores hår. Og vi kan få det at mærke i form at tørt og slidt hår med spaltede spidser – et hår, der virker trist, kruset og belastet, og som dermed kan være svært at stille tilfreds og få til at se sundt, sprudlende og glansfuldt ud. Men samtidig kan det bare være rart at gøre brug af føntørreren, når håret gerne snart skal være tørt, eller hvis der lige skal lidt mere volumen til. Og det er så her, et produkt som Thermal Defence kommer ind i billedet.
Beskyt dit hår mod varmebehandlingen med Thermal Defence Heat Styling Protection
Der er ingen tvivl om, at det er allerbedst for håret at lade være med at varme-style det. Men har du alligevel brug for at gøre brug af det nu og da, giver du med Thermal Defence dine hårstrå en forsegling, der beskytter dem mod den varme, du med de varmegivende redskaber vil udsætte dem for. Lidt ligesom at smøre solcreme på huden før solbadning. Dit hår vil takke dig for at passe bedre på det og vil ikke blive nær så påvirket af varmen som ellers. Dermed vil det cremede produkt, Thermal Defence er, kunne være medvirkende til at give dig de bedste betingelser for at style dit hår, som du vil, og give et godt fundament for et glansfuldt og blødt hår uden ustyrligt krus.
Som nævnt har vi her med et creme-produkt at gøre, som dog først skal rystes grundigt før brug for at få den cremede konsistens frem. Herefter fordeles en passende mængde af produktet ligeligt i vådt/fugtigt hår fra rod til spids – så det er oplagt at bruge i forbindelse med bad og hårvask, inden den egentlige styling af håret går i gang. Herefter kan håret eksempelvis tørres med føntørrer – eventuelt med en diffuser, der vil hjælpe dig med at skabe mere volumen i håret.
Et letvægtsprodukt, der ikke tynger håret
Ønsker du at bruge Thermal Defence på dage, hvor du ikke vasker hår, kan det også fint lade sig gøre. For eksempel om morgenen, hvor du gerne vil booste dine krøller og skabe mere volumen med føntørreren – eller blot ønsker at give lokkerne lidt beskyttelse mod solens stråler. Da vil det være fint at komme lidt vand i håret, evt. fordelt med en Mist Sprayflaska, for derefter at fordele en passende mængde af Thermal Defence i det våde/fugtige hår. Herefter kan du oplagt bruge nogle af Curl Keepers øvrige styling-produkter, der kan være med til at give dit hår glans, form, fylde og hold, og du kan få mere styr på kruset hår.
Cremen fra Curl Keeper er desuden et letvægtsprodukt, hvilket giver dig den fordel, at den ikke kommer til at virke tyngende og fedtende i håret, når du bruger den. Derudover gør dette, at du ikke så let får skabt build-up i hår og hovedbund, når du bruger et let produkt som Thermal Defence, og det endda selv om du så bruger en generøs mængde af det. Duften er mild og behageligt sød, så der kan ikke være meget, der taler imod, at du skulle kunne gøre brug af cremen for at passe godt på dine skønne lokker.
Er du interesseret i at se på, hvad vi hos CurlsForYou ellers kan tilbyde dig af produkter? Så kig endelig rundt på vores side. Vi har et bredt udvalg af spændende og gode hårplejeprodukter fyldt med sunde ingredienser, der er særligt hensigtsmæssige at gøre brug af for dig med naturlige krøller. Men andre hårtyper kan også sagtens være med et langt stykke ad vejen – uanset om det er en mild, men effektiv shampoo, en volumengivende hårskum eller noget helt tredje, du er på udkig efter. Vi håber, du finder det, du søger, og som passer til lige præcis dig og dit hårs behov.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.